SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/11-19 om beregningsgrundlaget for effektiviseringskravene på kvalitetsfondsbyggerierne, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: DAICY

Sagsbeh.: DEPMNH

Koordineret med:

Sagsnr.: 1909329

Dok. nr.: 1022439

Dato: 15-11-2019

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

Åbent samråd i Sundheds- og Ældreudvalget, Christiansborg, 12. november 2019 kl. 15

Samråd om effektiviseringskrav til de

kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier (spm. I-K)

Samrådsspørgsmål I:

Ministeren bedes redegøre for det politiske og administrative

ansvar for forløbet, der har ledt til beregninger af

effektiviseringskravene på kvalitetsfondsbyggerierne.

Samrådsspørgsmål J:

Ministeren bedes vurdere, om beregningsgrundlaget for

effektiviseringskravene til kvalitetsfondsbyggerierne er

realistisk, og om effektiviseringskravene, der nu har store

konsekvenser for patienter og personale, bygger på

underbyggede præmisser.

Samrådsspørgsmål K:

Vil ministeren være villig til at ændre på

effektiviseringskravene til kvalitetsfondsbyggerierne, der

leder til store besparelser på hospitalerne, f.eks. AUH, hvis

det viser sig, at kravet om effektiviseringer er udstedt på et

meget usikkert grundlag?

Spørger: Peder Hvelplund (EL)

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/11-19 om beregningsgrundlaget for effektiviseringskravene på kvalitetsfondsbyggerierne, til sundheds- og ældreministeren

Svar:

Tak for spørgsmålene.

De kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier udgør en

investering på i alt knap 50 mia. kr.

Der er mange ministre, der siger ”det er historisk”. Men det

her, det er virkelig en historisk investering.

Derfor får Folketinget også løbende status for fremdriften.

Sundheds- og Ældreudvalget modtager løbende status

–

bortset fra i sommer på grund af Folketingsvalget - og

Finansudvalget får en samlet status en gang årligt, som også

tilgår Sundhedsudvalget. Den kommer selvfølgelig også i år.

Og så er det indledningsvist værd at understrege, at

effektiviseringskravene ikke er en spareøvelse.

Det fremgik af aftalen om regionernes økonomi for 2017, at

pengene bliver i regionerne.

Og der er IKKE knyttet konkrete krav om aktivitetsvækst

eller lignende på.

De frigjorte midler bliver ALLE SAMMEN i regionerne.

***

[Svar på spørgsmål I]

Side 2

Jeg kan oplyse, at det fra starten har været en forudsætning

for den samlede investering, at de nye sygehuse skal være

mere effektive end de gamle.

En forudsætning og en ambition, som Danske Regioner har

bakket op om.

Effektiviseringskravene til de enkelte sygehuse blev i sin tid

fastsat af ekspertpanelet vedr. sygehusinvesteringer

–

også

kaldet Erik Juhl-udvalget.

Panelet arbejdede fra 2008 til 2014 med at vurdere de

projektansøgninger, der kom ind fra regionerne.

Arbejdet er blandt andet dokumenteret i to omfattende

screeningsrapporter fra 2008 og 2010.

Jeg kan oplyse, at regionerne som led i ansøgningsprocessen

for hvert enkelt projekt skulle angive, hvor meget de

forventede at kunne effektivisere driften i de nye bygninger.

Og på baggrund af regionernes ansøgninger vurderede

panelet så, hvor pengene fra Kvalitetsfonden ville være bedst

givet ud.

Det skete på grundlag af regionernes projektbeskrivelser

samt ekspertpanelets egen viden og erfaring.

Ekspertpanelet indstillede til de endelige

regeringsbeslutninger om bl.a. tildeling af støttekroner og

effektiviseringskrav til de enkelte projekter.

Side 3

At der var tale om regeringsbeslutninger betyder også, at

ansvaret for effektiviseringskravene ligger hos dem, der har

fungeret som sundhedsministre i den pågældende periode.

Fra det blev besluttet at etablere kvalitetsfonden i 2007, og

de første støttetilsagn blev sendt i 2010

–

det var under den

daværende VK-regering.

Til de støttetilsagn, der blev sendt under den daværende S-R-

SF-regering.

Og til det sidste støttetilsagn blev sendt i 2014 under den

daværende SR-regering.

Det er en gengivelse af baggrunden for

effektiviseringskravene i korte træk.

Der er redegjort for det i lidt flere detaljer i de

udvalgsspørgsmål, som jeg har besvaret i forbindelse med

samrådet her.

***

[Svar på spørgsmål J]

Var beregningsgrundlaget dengang realistisk?

–

bliver der

spurgt.

Som jeg også giver udtryk for i svaret på spørgsmål 116, så

er det selvfølgelig helt utilfredsstillende, at Deloitte ikke har

haft styr på sine kilder.

Side 4

Oplysningen er videregivet af ministeriet til Rigsrevisionen i

2011, og derfor har jeg oplyst Rigsrevisionen om fejlen.

Som tidligere statsrevisor lægger jeg stor vægt på, at de

oplysninger vi giver til Rigsrevisionen er korrekte.

Men jeg må samtidig henholde mig til, at professor Kjeld

Møller Pedersen, der var ét af ekspertpanelets fem

medlemmer, har oplyst, at eksemplet fra Norge IKKE var

afgørende for fastsættelsen af effektiviseringskravene her i

Danmark.

Som jeg forstår det

–

uden at jeg i sagens natur selv har

været involveret i processen

–

så blev kravene fastsat på det

bedst mulige grundlag med den viden, der var tilgængelig på

daværende tidspunkt.

Og det er vigtigt at understrege, at dengang for 12-13 år

siden, da kvalitetsfonden blev dannet og arbejdet sat i gang,

der var der ikke noget entydigt videnskabeligt svar på, hvad

effektiviseringspotentialet er på et hospital, der endnu ikke er

bygget.

Som det fremgår af screeningsrapporterne, kommer det an på

det konkrete byggeri og de konkrete planer.

Om det er et helt nyt hospital eller en tilbygning til et

eksisterende.

Om det er somatik eller psykiatri.

Side 5

Om man får samlet en række mindre matrikler, der hidtil har

været spredt geografisk.

Det kommer an på, hvor effektivt det eksisterende sygehus

er.

Det er bare nogle af de forhold, som ekspertpanelet tog højde

for - også i drøftelserne med regionerne om, hvor meget det

ville være realistisk at effektivisere driften på de nye

sygehuse.

Og i sidste ende kommer det jo også an på ambitionsniveauet

på det enkelte hospital og i den enkelte region.

Så effektiviseringskravene er ikke videnskab.

De er bindende mål, der altså blev fastsat på et kvalificeret

grundlag af eksperter og på baggrund af bl.a. regionernes

egne potentialevurderinger.

Og de mål har det så været regionernes ansvar at sætte

kursen efter i planlægningen af de nye sygehuse.

Som byggerier og som forandringsprojekter.

For effektiviseringskravene skal i virkeligheden ses som en

løftestang til, at kvalitetsfondsprojekterne ikke bare bliver

nye bygninger, men forandringsprojekter i bredere forstand.

Kravene skulle altså være med til at sikre, at det ikke bare

bliver

”gamle organisationer i nye bygninger”.

Side 6

Det har altså været et kendt vilkår

–

en kendt ambition - lige

fra de enkelte byggerier ikke var mere end streger på et

stykke papir.

***

Det betyder selvfølgelig ikke, at omlægningen af driften ude

på de enkelte sygehuse og afdelinger kommer af sig selv.

Siden jeg blev udnævnt som sundheds- og ældreminister har

jeg været ude og besøge en række afdelinger rundt omkring i

landet.

Og jeg har kæmpe respekt for det store arbejde, der bliver

gjort, og det enorme engagement, der findes hos sosu’er,

læger, sygeplejersker, portører osv.

Der bliver løbet hurtigt ude på hospitalerne.

Og nogle gange også hurtigere end godt er.

Men de i alt 186 konkrete effektiviseringstiltag, som

regionerne har rapporteret, at de har planlagt og i mange

tilfælde realiseret ude på de enkelte kvalitetsfondsprojekter,

de handler ikke om at løbe hurtigere.

De handler om at udnytte de muligheder, der er i de nye

bygninger, til at lave bedre og mere effektive arbejdsgange

og patientforløb.

Til gavn for patienter og personale.

Side 7

De handler fx om, at der er kortere vej til den rette diagnose

og behandling, når de fælles akutmodtagelser er bemandet

med et hold af erfarne speciallæger i stedet for

–

som

tidligere

–

af unge uddannelseslæger. Det ved jeg, at de

allerede har gode erfaringer med fx i Odense.

Eller om bedre logistiske løsninger, der fx gør det muligt at

få resultatet af en blodprøve på 20-30 minutter i stedet for

–

som tidligere

–

på seks timer eller mere.

Så den læge, der har taget imod patienten, også er den læge,

der sætter behandlingen i gang

–

i stedet for at patienten skal

beskrive sine symptomer til tre forskellige læger.

Det er godt for den enkelte patient - men det betyder også, at

vi som sundhedsvæsen får en højere effektivitet og en

forandring til det bedre.

Blandt de andre initiativer kan nævnes, at vi kan forkorte

både liggetid for patienterne og sygefravær hos personalet,

når vi bygger enestuer med loftlifte og god arbejdsplads

rundt om sengen.

Det giver mindre sygefravær hos personalet og kortere

liggetid hos patienten

–

bl.a. fordi vi kan reducere omfanget

af faldulykker, som er et konkret problem på mange ældre-

medicinske afdelinger.

***

[Svar på spørgsmål K]

Side 8

Så for at opsummere, så har effektiviseringskravene ikke

noget at gøre med besparelser.

Jeg anerkender selvfølgelig, at man kan opleve besparelser

lokalt på den enkelte afdeling. Det har vi fx set i Aarhus. Det

er noget, som regionen fastlægger.

Men ser man på effektiviseringsgevinsterne i

kvalitetsfondsprojekterne, så er det vigtigt at være helt

tydelig:

Pengene bliver i regionerne.

Det er med Aftale om regionernes økonomi for 2017 aftalt,

at halvdelen af effektiviseringsgevinsterne fastholdes i den

enkelte region til ny sygehusaktivitet.

Den anden halvdel fordeles mellem regionerne til ny

sygehusaktivitet. Den fordeling er stadig gældende.

Hvorfor fastholdes det hele ikke i den enkelte region?

Det er fordi, at ikke alle regioner har fået lige mange penge

fra kvalitetsfonden, så for at sikre, at gevinsterne af

kvalitetsfonden kommer alle til gavn, har man lavet den her

solidariske fordeling, og den fortsætter.

Og der er ikke knyttet et konkret krav til den nye

sygehusaktivitet.

Hensigten er blot, at der frigøres ressourcer, som regionerne

selv kan prioritere.

Side 9

Kjeld Møller Pedersen har i Dagens Medicin gengivet

grundlaget for kravene.

Det, der står frem er ikke mindst, at regionerne har kendt

ekspertpanelets beslutningsgrundlag

–

og de har selv

bidraget til det.

Og de har valgt at modtage pengene fra kvalitetsfonden med

de betingelser, der følger af regeringens tilsagn.

Men store forandringer kommer ikke af sig selv.

Og jeg er selvfølgelig optaget af, at der er tale om reelle

effektiviseringer

–

og IKKE at personalet kommer til at løbe

hurtigere. Og det kan jeg høre, at spørger også er.

Derfor vil den årlige orientering til Finansudvalget om status

på kvalitetsfondsprojekterne i år blive udbygget med en

status på ministeriets opfølgning og regionernes arbejde med

effektiviseringer i kvalitetsfondsprojekterne - samlet set

såvel som for de enkelte projekter.

Orienteringen bliver oversendt ultimo 2019

–

og bliver

selvfølgelig også sendt til Sundheds- og Ældreudvalget.

Tak for ordet.

Side 10