Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2110579_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 22-11-2019
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPSSNI
Sagsnr.: 1908615
Dok. nr.: 1022872
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 4. oktober 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 21 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares
endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 21:
”Ministeren
bedes oplyse, hvor stor en andel af alle udgifter i almen praksis der kan
henføres til personer med psykisk sygdom? Tallene bedes opgøres for årene 2010-
2018.”
Svar:
Til brug for besvarelsen har Sundheds- og Ældreministeriet indhentet bidrag fra Sund-
hedsdatastyrelsen, som oplyser følgende:
”Sundhedsdatastyrelsen
(SDS) har som bidrag til besvarelsen taget udgangspunkt i
personer, som har haft kontakt med det danske sygehusvæsen med en psykiatrisk di-
agnose. Personer, der alene har haft kontakt med almen praksis i forbindelse med
psykisk sygdom, indgår ikke i opgørelsen af personer med psykisk sygdom, da oplys-
ninger om årsager til henvendelser i almen praksis ikke er tilgængelige.
I opgørelsen indgår personer, der i løbet af de foregående fem år op til opgørelses-
året har haft kontakt med det danske sygehusvæsen med en psykiatrisk diagnose. I
opgørelsesåret 2018 indgår således personer med kontakt i perioden 2013-2017. Psy-
kiatriske diagnoser er afgrænset til aktions- eller bidiagnoserne DF00-DF99
”Psykiske
lidelser og adfærds æssige forstyrrelser”. Det be ærkes, at e patie t registreret
med en psykiatrisk diagnose fem år tilbage ikke nødvendigvis stadig kan betragtes
som en borger med psykisk sygdom.
Hovedparten af udgifterne til almen praksis består af et fast honorar pr. tilmeldt pati-
ent (basishonoraret) og et aktivitetsafhængigt honorar (bruttohonoraret), hvor den
praktiserende læge aflønnes for de behandlinger og undersøgelser, som lægen yder
over for sine patienter fx en konsultation. Basishonoraret udgør godt 30 pct. af de
samlede honorarudgifter
1
.
SDS lægger til grund for besvarelsen, at der ønskes en opgørelse af det aktivitetsaf-
hængigt honorar. Opgørelsen af udgifter i almen praksis (speciale 80) omfatter der-
med summen af bruttohonoraret af afregnede ydelser i afregningsåret i dagstid. Ba-
sishonoraret, som er det faste honorar lægen modtager pr. tilmeldt patient, er ikke
medtaget. Udgifterne i almen praksis kan ikke opdeles efter årsagen til henvendelse,
og de kan derfor ikke afgrænses til psykisk sygdom. Opgørelsen af udgiftsandel inde-
holder dermed udgifter til alle behandlinger.
1
Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark, Sundhedsdatastyrelsen, 2016.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om, hvor stor en andel af alle udgifter i almen praksis der kan henføres til personer med psykisk sygdom, til sundheds- og ældreministeren
2110579_0002.png
Der er i tabel 1 beregnet andelen af udgifter (bruttohonoraret) i almen praksis, der
kan henføres til borgere med sygehuskontakt vedrørende psykisk sygdom fra 2010 til
2018. Fx kan 12 pct. af udgifterne i almen praksis, henføres til borgere med psykisk
sygdom i 2018.
Borgere med kontakt til det danske sygehusvæsen med en psykiatrisk diagnose i peri-
oden 2013-2017 udgør 7,7 pct. af den samlede befolkning i 2018,
jf.
Tabel 2. Personer
med en psykiatrisk diagnose har dermed i gennemsnit højere udgifter i almen praksis
end den generelle befolkning.
Tabel 1
Andelen af udgifter i almen praksis, der kan henføres til borgere med psykisk sygdom, 2010-2018
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
Andel, pct.
9,9
10,1
10,5
10,7
11
11,4
11,4
11,5
12
Anm.: Udgifter i almen praksis er afgrænset til ydelser under speciale 80 i dagstid. Udgifter omfatter summen
af bruttohonorarer. Basishonoraret, som er det faste honorar lægen modtager pr. tilmeldt patient, er ikke med-
taget. Borgere med psykisk sygdom omfatter borgere, som i løbet af af de foregående fem år op til opgørel-
sesåret, har haft kon-takt med det danske sygehusvæsen med en psykiatrisk diagnose. Psykiatriske diagno-
ser er afgrænset til aktions- eller bidi-agnoserne DF00-DF99
”Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrel-
ser”. Borgerne med psykisk sygdom skal derudover være i live og have dansk bopæl pr. 1. januar i opgørel-
sesåret.
Kilde: Sygesikringsregsiteret, Landspatientregisteret pr. 10. oktober 2019, Sundhedsdatastyrelsen
Tabel 2
Andelen af borgere med psykisk sygdom ud af den samlede befolkning, 2010-2018
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
Andel, pct.
6,3
6,5
6,7
7,0
7,2
7,4
7,6
7,7
7,7
Anm.: Borgere med psykisk sygdom omfatter borgere, som i løbet af af de foregående fem år op til opgørel-
sesåret, har haft kon-takt med det danske sygehusvæsen med en psykiatrisk diagnose. Psykiatriske diagno-
ser er afgrænset til aktions- eller bidi-agnoserne DF00-DF99
”Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrel-
ser”. Borgerne med psykisk sygdom skal derudover være i live og have dansk bopæl pr. 1. januar i opgørel-
sesåret
Kilde: Sygesikringsregsiteret, Landspatientregisteret pr. 10. oktober 2019, Sundhedsdatastyrelsen
”
Det er vigtigt at understrege, at de opgjorte tal, jf. ovenstående, ikke afdækker alle
udgifter i almen praksis for alle personer med psykiske lidelser. For det første er per-
soner med psykiske lidelser, som ikke har haft kontakt sygehusvæsenet, ikke medta-
get. For det andet der kun medtaget personer med psykiske lidelser, som har haft
kontakt med sygehusvæsenet op til fem år før det givne år. For det tredje er der kun
medtaget de aktivitetsbaserede udgifter i almen praksis, dvs. bruttohonoraret. Tal-
lene skal dermed anvendes med disse forbehold.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Søs Schack Nielsen
Side 2