SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 207: Spm. om, hvordan udgifterne til behandling på sygehuse og ophold på patienthoteller uden for hjemkommunen og rejseudgifter for den berørte borger fordeles mellem de to berørte regioner samt patient, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 09-12-2019

Enhed: SUNDOK

Sagsbeh.: SUMMHA

Sagsnr.: 1910114

Dok. nr.: 1036540

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 11. november 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 207 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 207:

”Kan

ministeren oplyse, hvordan udgifterne til behandling på sygehuse og ophold på

patienthoteller uden for hjemkommunen og rejseudgifter for den berørte borger for-

deles mellem de to berørte regioner samt patient?”

Svar:

Det lægges til grund for besvarelsen,

at der ed ”ude for hje ko

målet henføres til anden region end bopælsregionen.

u e ”

i spørgs-

Det fremgår af sundhedslovens § 235, stk. 1, at bopælsregionen afholder udgifter til

sygehusbehandling mv. efter §§ 79, 82 a, 82 b, 83 og 85-88, § 89, stk. 1 og 3, og

§ 160 a.

Det fremgår endvidere af sundhedslovens § 235, stk. 2, at den region, der yder syge-

husbehandlingen, kan opkræve bopælsregionen eller opholdsregionen betaling her-

for

En person, der henvises til sygehusbehandling, kan vælge mellem bopælsregionens

sygehuse, andre regioners sygehuse og de private specialsygehuse m.fl., der er nævnt

i sundhedsloven, uanset bopælsregionens behandlingstilbud og kriterier for sygehus-

behandling i sit sygehusvæsen, Jf. sundhedslovens § 86, stk. 1. Når patienter behand-

les i en anden region end bopælsregionen, kan den region, der yder sygehusbehand-

lingen, i henhold til sundhedslovens § 235, stk. 2, opkræve betaling herfor.

Et sygehus som behandler borgere fra en anden region kan af kapacitetsmæssige år-

sager, og hvis væsentlige hensyn til personer med bopæl i regionen ellers vil blive til-

sidesat, afvise at modtage en borger fra anden region til behandling. En bopælsregion

kan derimod ikke nægte en borger at benytte det frie sygehusvalg.

Reglerne om betaling for sygehusbehandling ved anden regions sygehusvæsen er

fastlagt i bekendtgørelse nr. 209 af 16. april 2018.

De gældende regler fastsætter som udgangspunkt en afregning svarende til gennem-

snitsomkostningerne (DRG-taksten) for sygehusbehandling ved almindelige patient-

vandringer, mens taksten for patienter, som behandles på højt specialiseret niveau er

de faktiske omkostninger inkl. forrentning og afskrivning af den faste kapital på den

konkret udførende sygehus.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 207: Spm. om, hvordan udgifterne til behandling på sygehuse og ophold på patienthoteller uden for hjemkommunen og rejseudgifter for den berørte borger fordeles mellem de to berørte regioner samt patient, til sundheds- og ældreministeren

En velfungerende fritvalgsordning og en bedre kapacitetsudnyttelse i det offentlige

sundhedsvæsen under ét kan understøttes ved, at afregningen mellem regionerne

giver behandlerregionerne tilstrækkelig kompensation for ressourcetrækket på deres

sygehuse og tilsvarende opfattes som retfærdig af de regioner, som afgiver patien-

terne og skal svare betalingen. Det indbefatter som udgangspunkt, at afregningstak-

sten bør afspejle karakteren af de konkrete patientvandringer, herunder omfang, be-

handlingsområder, specialiseringsgrad mv. For nogle patientvandringer kan det være

relevant med en afregning, der er lavere end de gennemsnitlige omkostninger og der-

med tættere på de reelle marginale omkostninger ved behandling af ekstra patienter

fra andre regioner.

Bl.a. med udgangspunkt i dette opstillede regionerne i fællesskab i 2011 en hensigts-

erklæring i forhold til principperne for den mellemregionale afregning for patientvan-

dringer på tværs af regionsgrænser. Regionernes hensigtserklæring betyder, at regio-

nerne ved forbigående problemer på hoved- og regionsfunktionsniveau hjælper hin-

anden i det omfang, det er muligt, og at afregningen for disse patienter efter konkret

aftale sker til ml. 70 og 100 pct. af DRG taksten. Den omkostningsbaserede afregning

af de højt specialiserede patientvandringer er ændret til en afregning på ml. 90 og

100 pct. af DRG + eventuel afdelingsspecifik mark-up. I forlængelse af den fællesregi-

onale hensigtserklæring er der indgået bilaterale aftaler mellem regionerne om den

konkrete takstfastsættelse for langt hovedparten af patientvandringer på tværs af re-

gionsgrænser, hvilket har resulteret i mellemregionale afregningstakster på mellem

70 pct. og 100 pct. af DRG taksten.

Reglerne om befordring er fastlagt i bekendtgørelse nr. 816 af 18. juni 2018 om be-

fordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven. Det fremgår af § 15 i be-

kendtgørelsen, at personer har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og

fra behandling på sygehus m.v., hvis personen opfylder mindst et af følgende betin-

gelser:

1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan

finde sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.

3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler,

herunder bus, tog og færge, og er i øvrigt omfattet af en af følgende situatio-

ner:

a. personen indkaldes i forbindelse med sygehusbehandling til videre

ambulant behandling, eller

b. personen hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere fe-

rie eller lignende.

Befordringsgodtgørelse ydes til pensionister, hvis udgiften overstiger 43 kr., mens be-

fordringsgodtgørelse ydes til ikke-pensionister, hvis udgiften overstiger 102 kr. (2019-

niveau).

Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 17, at personer, der opfylder mindst en

af betingelserne i § 15, og som vælger at anvende det frie sygehusvalg eller det udvi-

dede frie sygehusvalg efter sundhedslovens, har ret til godtgørelse af deres befor-

dringsudgifter som minimum svarende til befordringsudgiften til det behandlingssted,

hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationskriterier.

Det betyder, at hvis en patient benytter sig af frit sygehusvalg eller udvidet frit syge-

husvalg, kan patienten få betalt den del af transportudgiften, som vedkommende

ville have haft ret til, hvis vedkommende var blevet behandlet på det sygehus, der var

henvist til.

Side 2

Efter bekendtgørelsens § 26 har en patient

–

der har ret til befordring eller befor-

dringsgodtgørelse til og fra bl.a. sygehusbehandling

–

ved rejser i forbindelse med

ambulant behandling, der nødvendiggør overnatning uden for hjemmet også ret til

overnatning eller overnatningsgodtgørelse (hoteldispositionsbeløb) og time- og dag-

penge efter laveste sats i Finansministeriets cirkulære om time- og dagpenge m.v.

Patienthoteller er ikke omfattet af sundhedsloven, afregningen herfor er således

alene et mellemværende mellem hotellet og borgeren.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Mads Hansen

Side 3