Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2132569_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 08-01-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPRHH
Sagsnr.: 1909942
Dok. nr.: 1060302
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 11. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 203 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 203:
”Hvad
mener ministeren om den lokale økonomiske incitamentsstruktur i forhold til
at undgå medicinske budgetoverskridelser, der betyder at klinikken på Rigshospitalet
selv skal betale mindst fem procent af ekstraregningen, og Rigshospitalet selv skal
finde 15 procent af udgiften, mens regionen dækker resten?”
Svar:
Regionerne finansieres efter samme objektive tilskudsmodel, jf. det generelle tilskud
til regionerne, som udmeldes og opdateres årligt af Social- og Indenrigsministeriet.
Den enkelte region er som selvstændig myndighed ansvarlig for driften af sygehusene
inden for disse rammer, og det er således op til den enkelte region at fordele finan-
sieringen af de enkelte sygehuse i større eller mindre grad i grundbevilling hhv. større
eller mindre grad af særordninger for udvalgte udgiftsposter, alt efter hvad den en-
kelte regionen finder mest hensigtsmæssig.
Danske Regioner har i øvrigt oplyst følgende konkret om Region Hovedstadens sty-
ringsmodel:
”Side
har Regio Hovedstade ko pe seret hospitaler e for 8 pct. af hospi-
talernes stigning i udgifter til medicin, mens hospitalerne selv har skullet finansiere
de resterende 20 pct. Tilsvarende har hospitalerne kunnet beholde 20 pct. af bespa-
relsen af et eventuelt mindre forbrug på medicin. Dette for at tilskynde hospitalerne
til en mere afdæmpet udgiftsudvikling i medicinforbruget.
Rigshospitalets årlige medicinudgifter udgør 2 mia. kr. og er dermed en væsentlig
post i regnskabet. Internt på Rigshospitalet er det besluttet at dæmpe den direkte
økonomiske effekt af den regionale model ved at lade 15 af de 20 pct., det påhviler
hospitalet at betale, regulere i forhold til en central pulje på Rigshospitalet. Derved
modvirkes, at centre og klinikker belastes alt for forskelligt af stigende udgifter på
medicinområdet, som langt overvejende står uden for centerets og den enkelte kli-
niks påvirkning, men reguleres af licitationer, ny medicin og Medicinrådets anbefalin-
ger. Der er således stor forskel på, hvor medicintunge de enkelte centre og klinikker
er, og hvor berørte de er af ny, dyr medicin.
Således opbygges der i forbindelse med den generelle budgetproces på hospitalet en
central pulje, som alle klinikker på hospitalet bidrager til gennem besparelser. De sid-
ste 5 pct. af merudgifterne påhviler det centrene at afholde, ligesom centrene ved
mindre forbrug må beholde 5 pct. af besparelserne. Herved bibeholdes et generelt
økonomisk incitament for rationel brug af lægemidler, samtidig med at det tilstræ-
bes, at ingen belastes uforholdsmæssigt af udgiftsvækst.”
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om, hvad ministeren mener om den lokale økonomiske incitamentsstruktur i forhold til at undgå medicinske budgetoverskridelser, til sundheds- og ældreministeren
Jeg kan henholde mig til Danske Regioners oplysninger.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Rasmus Hølge Hazelton
Side 2