Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 01-12-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPANKH
Sagsnr.: 2014949
Dok. nr.: 1437119
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1940 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 1940:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvordan den nuværende økonomimodel for apo-
tekssektoren sikrer incitamenter til fortsat innovation, effektivisering og udvikling så
danske apoteker kan klare sig i fremtidig konkurrence med udenlandske aktører?”
Svar:
Jeg har i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Lægemid-
delstyrelsen, som jeg kan henholde mig til.
Den økonomiske styring af apotekersektoren består af en række forskellige elemen-
ter, og jeg vil blot komme ind på nogle af dem her.
Det er i apotekerloven fastsat, at der indgås 2-årige aftaler om apotekernes samlede
bruttoavance mellem sundhedsministeren og apotekernes organisation. Disse aftaler
kaldes bruttoavanceaftaler. Bruttoavanceaftalerne indeholder også regulering af en
række andre forhold samt faglige initiativer.
Nogle centrale elementer i den nuværende økonomiske styring af apotekersektoren
er blandt andet de afgifter og godtgørelser der hhv. indbetales og udbetales i sekto-
ren. For eksempel eksisterer der i dag en udligningsordning, som indebærer, at visse
apoteker med relativ lav lægemiddelomsætning kan få tilskud til driften. Lægemiddel-
styrelsen oplyser blandt andet, at udligningsordningen er struktureret på en måde, så
udligningsafgifterne dækker udbetalingerne af udligningstilskud. I forlængelse heraf
oplyser Lægemiddelstyrelsen, at såfremt de opkrævede udligningsafgifter udgør et
større beløb end de udbetalte udligningstilskud, anvendes det overskydende beløb til
at nedbringe de afgifter der kaldes sektorafgifterne.
Lægemiddelstyrelsen oplyser blandt andet også, at apotekernes omsætning af andre
varer end lægemidler (frihandelsvarer) er belagt med en særlig afgift (frihandelsafgif-
ten). Denne afgift opkræves af apotekerne med henblik på at finansiere den godtgø-
relse apotekerne honoreres med for hver receptekspedition, samt den godtgørelse
apotekerne modtager for at holde medicinsamtaler med nydiagnosticerede kroni-
kere.
Det er altså en omfordeling der blandt andet har til hensigt, at sikre apotekernes fo-
kus på salg af lægemidler.
Et andet centralt element er, at apotekerne har en fast nettoavance ved salg af en læ-
gemiddelpakning (receptpligtige lægemidler og apoteksforbeholdte håndkøbslæge-
midler). Dette betyder, at apotekerens nettoavance er uafhængig af prisen på læge-