Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2293225_0001.png
Danske Regioner
29. oktober 2020
Medicinrådet
Dampfærgevej 27-29, 3.th.
2100 København Ø
+45 70 10 36 00
[email protected]
www.medicinraadet.dk
Bidrag til besvarelse af spørgsmål fra Sundheds- og Ældreministeriet
Hermed bidrag til besvarelse af SUU alm. del spørgsmål 1938.
Spørgsmål 1938:
Ministeren bedes kommentere artiklen ”Medicinrådets lungekræftudvalg i protest: har sat al sagsbehandling
på hold” fra Sundhedspolitisk Tidsskrift, den 2. oktober 2020 – med særlig vægt på om ministeren mener, at
Medicinrådet har levet op til normen for gennemsigtighed omkring beslutningsprocesser, og hvilke
konsekvenser beslutningen om ”udvidet clock-stop” har for danske lungekræft patienter?
Medicinrådets bidrag til svar:
Indledningsvist kan oplyses, at Medicinrådet på mødet den 21. oktober 2020 anbefalede pembrolizumab i
kombination med kemoterapi til patienter med ikke-planocellulær ikke-småcellet lungekræft og PD-L1-
ekspression < 1 %. Medicinrådet ønskede, at der i anbefalingen blev opfordret til dataopsamling for
behandlede danske patienter, og at det af anbefalingen fremgik, at anbefalingen kan revurderes, hvis der
publiceres nye, kliniske data. To repræsentanter for fagudvalget vedrørende lungekræft deltog på mødet,
hvor de uddybede deres faglige vurdering og drøftede sagens forløb med Rådet. Fagudvalget har genoptaget
arbejdet.
Anbefalingen, og dokumentationen som ligger til grund for den, blev offentliggjort samme aften på
Medicinrådets hjemmeside.
For at besvare spørgsmålet 1938 stillet den 5. oktober 2020, fremgår nedenfor en beskrivelse af forløbet frem
til Medicinrådets møde den 21. oktober 2020.
Gennemsigtighed
Medicinrådet offentliggør alle baggrundsdokumenter umiddelbart efter rådsmøderne på sager, som er blevet
færdigbehandlet i Rådet. Da denne sag fortsat var i proces før Medicinrådets møde i oktober, kunne der
endnu ikke offentliggøres materiale.
På Medicinrådets møde den 23. september 2020 blev pembrolizumab (Keytruda) til ikke-planocellulær
lungekræft sat i et såkaldt udvidet clockstop. Det betyder, nogle faglige problemstillinger skal belyses
yderligere, før Rådet kan træffe en beslutning. En nærmere beskrivelse af problemstillingerne og den videre
proces blev offentliggjort i
referatet fra rådsmødet den 23. september 2020,
som jf. Medicinrådets procedurer
Side
1
af
2
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1938: Spm. om kommentar til artiklen Medicinrådets lungekræftudvalg i protest: har sat al sagsbehandling på hold fra Sundhedspolitisk Tidsskrift 2/10-20, til sundheds- og ældreministeren
2293225_0002.png
bliver offentliggjort senest to uger efter et rådsmøde. Fagudvalget og ansøger blev orienteret om clockstoppet
allerede på dagen for rådsmødet, dvs. den 23. september 2020.
Efterfølgende har Medicinrådet besvaret henvendelser fra fagudvalg, ansøger og pressen. Både proces,
samarbejde og faglige problemstillinger har været adresseret i disse henvendelser.
Konsekvenser
Førstelinjebehandlingen af uhelbredelig ikke-småcellet lungekræft i Danmark er beskrevet i
Medicinrådets
behandlingsvejledning fra oktober 2019.
Her er dansk standardbehandling for den berørte patientgruppe
platinbaseret kemoterapi. Indtil Medicinrådet den 21. oktober anbefalede en anden standardbehandling, var
vejledningen til regionerne således, at patienterne fik tilbudt platinbaseret kemoterapi.
Konsekvensen af clockstoppet for en undergruppe (200-300 patienter om året) af danske lungekræftpatienter
var, at pembrolizumab i kombination med kemoterapi ikke var anbefalet som standardbehandling. Det er
Medicinrådets opfattelse, at det betød, at patienterne frem til anbefalingen af den 21. oktober 2020 ikke fik
tilbudt behandlingen. Medicinrådet skal dog erindre om, at Medicinrådets anbefalinger ikke er bindende for
regionerne.
Baggrund for konsekvenser
Medicinrådet har tidligere vurderet kombinationsbehandlingen, som består af pembrolizumab og
platinbaseret kemoterapi. Medicinrådet anbefalede i april 2019, at kombinationsbehandlingen ikke skulle
anbefales som standardbehandling. Det blev begrundet med, at forholdet mellem omkostninger og effekt
ikke var rimeligt.
Medicinrådet har i år fået data fra samme kliniske studie, hvor patienterne er fulgt i længere tid. På baggrund
af disse data har Medicinrådet genoptaget sagen. Medicinrådet har nu taget stilling til, at forholdet mellem
effekt og omkostninger er bedre, end da Rådet vurderede sagen i april 2019. Det er en meget kompleks sag,
hvor mange faktorer, heriblandt patienternes generelle helbredstilstand, bivirkninger og effekten af
efterfølgende behandlinger er relevante for, hvor længe patienterne overlever. Det har derfor været
nødvendigt at belyse sagen med stor grundighed og omhu.
Med venlig hilsen
Jørgen Schøler Kristensen og Steen Werner Hansen
Side
2
af
2