Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2276686_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 10-11-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSAW
Sagsnr.: 2014114
Dok. nr.: 1448164
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 1. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1925 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 1925:
”Vil
ministeren på baggrund af ministerens svar på SUU alm. del - spørgsmål 89 op-
lyse, hvorvidt regionerne i henhold til Helhedsplanen på scleroseområdet har iværk-
sat en styrkelse af kapaciteten på scleroseklinikkerne, herunder opkvalificering af
sclerosesygeplejersker, med henblik på, at patienter med progressiv sklerose får mu-
lighed for at blive tilset på en skleroseklinik
og i forlængelse heraf oplyse, hvordan
midlerne til regionernesforstærkede indsats iht. Sclerosehelhedsplanen er udmøntet
regionsvis og på de enkelte scleroseklinikker.”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen anmodet om bidrag fra
Danske Regioner, som oplyser følgende:
”På
baggrund af de stillede spørgsmål kan det oplyses, at der i alle regioner arbejdes
målrettet med temaerne i Helhedsplanen, herunder patienter med progressiv skle-
rose. Der er redegjort for dette arbejde i Danske Regioners bidrag af 18.11.2019 til
svar på spørgsmål fra Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg af 21. oktober 2019
(SUU alm. del
spm. 89).
Nedenfor følger en beskrivelse af de enkelte regioners status og planer på nuvæ-
rende tidspunkt, oktober 2020, i forhold til spørgsmål 1925.
Region Nordjylland
På baggrund af Sundheds-
og Ældre i isteriets offe tliggørelse af helhedspla e ”et
godt liv ed sklerose” i foråret
9, har Regio Nordjylla d godke dt, at der i perio-
den 2019-2021 skal udmøntes midler til opkvalificering af sygeplejersker samt en ge-
nerel styrket indsats i behandlingen af patienter med sclerose.
I nedenstående skema gives en status for, hvor langt Region Nordjylland er i udmønt-
ningen af de konkrete initiativer:
Initiativ
Opkvalificering af
sygeplejersker
Beskrivelse
I 2019 er der afsat et engangsbeløb til opkvalifice-
ring af sygeplejersker med neurologiske kompeten-
cer med henblik på i endnu højere grad at under-
støtte behandling og opfølgning af mennesker med
sclerose. Opkvalificeringen tager udgangspunkt i
den kliniske hverdag og giver sygeplejerskerne de
rette kompetencer
Status
Opkvalificering sklerosesygeplejer-
skerne pågår, men har været besvær-
liggjort af:
Manglende udbud af kurser pga.
Covid-19
Oplæring af nyansatte, der har
været tidskrævende
En langtidssygemelding
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1925: Spm. om, hvorvidt regionerne i henhold til Helhedsplanen på scleroseområdet har iværksat en styrkelse af kapaciteten på scleroseklinikkerne, til sundheds- og ældreministeren
2276686_0002.png
Ansættelse af syge-
plejersker i 2020
Ansættelse af 2/3 sygeplejersker i 2020, stigende
til 1 sygeplejerske og 0,4 sekretær i 2021
Mulighed for åben
tilknytning til afde-
ling for patienter
med progressiv
sclerose
Etablering af tilbud
om medicinsk be-
handling med drop
Implementering af
Patient Rapporte-
rede Oplevelser
(PRO)
Dette betyder, at patienterne selv kan kontakte af-
delingen ved behov, hvor de vil blive tilset af sund-
hedsfagligt personale og få en opdateret helheds-
vurdering
Tilbuddet er til patienter med progressiv sclerose.
Evidensen viser en signifikant reduktion i sygdoms-
og handivapudvikling hos patienter med primær
sclerose, når de tilbydes behandling via drop.
Implementeringen af PRO på scleroseområdet på-
begyndes i 2021. Dette vil betyde, at der vil blive
øget fokus på individuelle forløb, som i højere grad
er tilrettelagt efter den enkelte patients ønsker og
behov.
I maj måned 2020 blev der ansat en sy-
geplejerske på 37 timer i Scleroseam-
bulatoriet og derfor ansættes der ikke
igen i 2021.
Implementeringen af initiativet er fær-
diggjort.
Tidligere afsluttede patienter med pro-
gressiv sclerose er systematisk gen-
nemgået og patienter med behov/øn-
ske for tilknytning er blevet tilbudt for-
løb i Scleroseambulatoriet.
Alle patienter, der opfylder behand-
lingskriterierne for medicinsk behand-
ling (infusionsbehandling), tilbydes
dette.
Implementering af PRO er endnu ikke
påbegyndt.
Region Midtjylland
Opkvalificering af sygeplejersker med neurologiske kompetencer
De neurologiske afdelinger (på hhv. Aarhus Universitetshospitalet, Hospitalsenheden
Vest og Hospitalsenheden Midt) har igangsat en fælles uddannelse/opkvalificering af
sygeplejersker i kerneområdet multiple sklerose. Uddannelsesforløbet er iværksat i et
samarbejde med Sklerosehospitalet i Ry. En andel af bevillingen er derfor blevet an-
vendt til timer i relation til undervisningslektioner og det fokuserede ophold på Sklero-
sehospitalet i Ry.
Styrket indsats for patienter med progressiv sklerose
Hospitalerne har prioriteret flere sygeplejerske- og lægetimer i klinikkerne med henblik
på at styrke klinikkernes kapacitet. Det må hertil bemærkes, at der foreløbigt er et af
hospitalerne, som har prioriteret midler til, at de patienter som har en progressiv syg-
dom, og som ikke er i en sygdomsmodificerede behandling indkaldes og tilses ved en
sygeplejerske, efterfølgende en læge og ved behov en terapeut i daghospitalet. Hospi-
talerne arbejder endvidere med Ambuflex-løsninger, hvor patienterne inviteres til at
udfylde Ambuflex forud for en opfølgningssamtale med det kliniske personale. Formå-
let med dette er, at det kliniske personale kan målrette de problemer, som har mest
betydning for patienten. Denne løsning krævet et væsentligt antal sygeplejersketimer
og sekundært lægetimer, hvorfor en andel af bevillingen er prioriteret hertil.
Region Syddanmark
I Region Syddanmark er der iværksat følgende initiativer på baggrund af de afsatte
midlertidige midler:
Side 2
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1925: Spm. om, hvorvidt regionerne i henhold til Helhedsplanen på scleroseområdet har iværksat en styrkelse af kapaciteten på scleroseklinikkerne, til sundheds- og ældreministeren
Fælles kompetenceudvikling af sygeplejersker som implementeres i fællesskab og som
foregår på skift på hver af regionens fire matrikler. Der gennemføres en serie under-
visningsdage, som foregår på skift på hver af regionens fire matrikler. Undervisningen
vil bestå af en kombination af eksterne undervisere samt klinikkens eget personale.
Derudover vil der være behov for kongresdeltagelse (f.eks. ECTRIMS) og fokuseret op-
hold for den enkelte nøgleperson på f.eks. sklerosehospital, tværfaglig smerteklinik og
palliativ team.
Sydjysk Skleroseklinik (Sønderborg, Esbjerg og Kolding)
Implementering af forbedret kontrol og funktionsmål (som gangtest og andre test)
løbende for at kunne måle progression- og dermed identificere de patienter, som
progredierer og evt. kan komme i betragtning til nye behandlingsmuligheder i takt
med, at disse behandlinger bliver markedsført.
Udvikling af et systematisk spørgeskema til evaluering af patientens individuelle
behov inden patienten kommer til kontrol. Et standardiseret spørgeskema kan an-
vendes i forbindelse med en årlig telefonsamtale eller videoopkald til at afklare
patientens individuelle behov og identificere de patienter, som har brug for en
sygeplejerske
eller lægekonsultation, og kan på sigt bruges til at implementere
PRO til patienter med progressiv sklerose.
Skleroseklinikken på OUH
Etablering og evaluering af udekørende funktion. Mange sklerosepatienter lider af
svært invaliderende spasticitet eller andre fysiske handicaps, der gør det vanske-
ligt at bevæge sig ind til kontrol og kompliceres af kognitive handicaps. Erfarin-
gerne med en udekørende funktion til denne patientgruppe er begrænset.
I regi af Mit Sygehus udvikles en app-baseret løsningsmodel, hvor patienter udfyl-
der et spørgeskema omkring de mest almindelige symptomgrupper hos patienter
med multipel sklerose.
Ansættelse af 1 til 2 studentermedhjælpere til at afvikle et registreringsmæssigt
efterslæb i forbindelse med, at det blev indført, at også de ubehandlede og pro-
gressive patienter bør registreres i kvalitetsdatabasen Compos
Overnævnte initiativer er iværksat medio 2020 og forsætter til og med 2021.
Region Sjælland
Sjællands Universitetshospital har fået tilført midler fra Helhedsplanen for Sklerose-
området. Midlerne anvendes til at gennemføre et projekt, der kombinerer arbejdet i
forhold til initiativ 4 og 12 i helhedsplanen. Fokus er at identificere patienter med
progressiv sklerose, der i dag ikke følges regelmæssigt på sygehusenes skleroseklinik-
ker samt at afklare, hvilke behov denne gruppe af patienter har. På baggrund af pro-
jektets resultater vil Sjællands Universitetshospital styrke den sygeplejefaglige viden
på området.
Projektet sætter desuden fokus på samarbejdet med sklerosehospitalerne med hen-
blik på at målrette og individualisere rehabiliteringen og sikre et sammenhængende
forløb for patienten.
Side 3
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1925: Spm. om, hvorvidt regionerne i henhold til Helhedsplanen på scleroseområdet har iværksat en styrkelse af kapaciteten på scleroseklinikkerne, til sundheds- og ældreministeren
2276686_0004.png
Projektet strækker sig over ca. 3 år. Der er ansat en post.doc. forskningssygeplejerske
til at drive forandringen. Ud fra gældende projektbeskrivelse, vil der være løbende sy-
geplejefaglig opkvalificering og de praktiske og kliniske tiltag gennemføres i 2021.
Region Hovedstaden
Vedr. Opkvalificering af sygeplejersker med neurologiske kompetencer
Med helhedsplanen for skleroseområdet blev der afsat 1,5 mio. kr. i 2019 til en op-
kvalificering af sygeplejersker med neurologiske kompetencer med henblik på i
endnu højere grad at understøtte behandling, pleje og opfølgning af mennesker med
sklerose. Af de 1,5 mio. kr. blev de 500.000 kr. tildelt Region Hovedstaden, fordelt
med 300.000 kr. til Rigshospitalet, 100.000 kr. til Nordsjællands Hospital og 100.000
kr. til Herlev og Gentofte Hospital. De 3 hospitaler i Region Hovedstaden gik sammen
om at udvikle et opkvalificeringsprogram for sygeplejersker beskæftiget inden for
skleroseområdet. Planlægning af MS-opkvalificeringen startede medio januar 2020,
og opkvalificeringen er i gang for det første af to hold.
Der er udarbejdet et idegrundlag, der beskriver formål med opkvalificeringen, ind-
hold og læringsmål for alle lektionerne. Der er bl.a. inspiration fra det internationale
MS Pro e-læringsprogram i forhold til indhold og struktur, men har samtidig tilført
emner, som afdelingerne har efterspurgt og set som nødvendige kvalifikationer og
kompetencer for at kunne udføre sygepleje af høj kvalitet til mennesker med skle-
rose. Der er fokus på ny og opdateret viden inden for sklerosebehandlingen, kommu-
nikative færdigheder og kommunikative, analytiske og refleksive kompetencer. Dette
alt sammen med henblik på at styrke og opkvalificere den enkelte sygeplejerskes sy-
gepleje til mennesker med multipel sklerose.
I tillæg til ovenstående er der et ønske om at udvikle et dansksproget e-læringsmate-
riale inden for ovenstående fokusområder.
Trods Covid19 har opkvalificering af MS-sygeplejerskerne været prioriteret.
Der er planlagt 2 opkvalificeringsforløb af 7 dages varighed til afvikling i henholdsvis
efteråret 2020 og foråret 2021. Der har været afholdt de første 2 af i alt 7 undervis-
ningsdage i efteråret 2020 med deltagelse af sklerosesygeplejersker fra Region Ho-
vedstaden inklusive Bornholm. Der deltager 13 sygeplejersker i efterårets modul.
Indholdet i uddannelsen er meget bredt, idet det afspejler den kompleksitet, er er
forbundet med patienter med sklerose. Flere forskellige perspektiver søges belyst in-
klusiv patientperspektivet (direkte patient involvering og patientpanel). Indholdet be-
står blandt andet af viden om nyeste behandlingsformer (forskning i sklerose, typer,
immunologi, behandlingstyper, diagnosticering, sygdomslære), børn/unge med skle-
rose, Etnisk Ressource Team (kulturperspektiv), hospitalspræst, tværsektorielt samar-
bejde (primær sektor), fysioterapi, neuropsykolog og palliation. Ligeledes er undervis-
ning i kommunikation prioriteret. Kurset afsluttes med oplæg, som omhandler fore-
byggelse, og hvordan man kan skabe det gode liv trods sygdom.
Styrket indsats for patienter med progressiv sklerose
Med helhedsplanen for skleroseområdet blev det besluttet at afsætte i alt 12 mio. kr.
i perioden 2019-2021 til en styrket indsats for patienter med progressiv Sklerose. Re-
gion Hovedstadens andel udgør samlet 3,8 mio. kr. Midlerne er udmøntet til Dansk
Multipel Sklerose Center på Rigshospitalet, der huser landets største MS-klinik.
Side 4
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1925: Spm. om, hvorvidt regionerne i henhold til Helhedsplanen på scleroseområdet har iværksat en styrkelse af kapaciteten på scleroseklinikkerne, til sundheds- og ældreministeren
På Dansk Multipel Sklerose Center er de i gang med at implementere indsatsen.
Denne er dog blevet forsinket dels på grund af fusionen af de to skleroseklinikker på
Rigshospitalet Glostrup og Rigshospitalet Blegdamsvej i nye lokaler på Glostrupma-
triklen, og dels på grund af COVID-19 situationen, som har gjort, at afdelingen har
været nødt til at udskyde planerne for regelmæssige besøg for svækkede patienter
med progressiv sklerose. Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme har ansat en ny af-
delingslæge i Dansk Multipel Sklerose Center, som i samarbejde med de øvrige læger
skal forestå de ekstra forløb for patienter med progressiv sklerose, som aktuelt enten
ikke følges, eller ikke har et optimalt forløb i skleroseklinikken. Samtidig hermed fore-
går der i øjeblikket en opkvalificering af skleroseklinikkens sygeplejersker (som be-
skrevet ovenfor), således at de bliver kvalificeret til at forestå opfølgningen af patien-
ter med progressiv MS i samarbejde med afdelingens speciallæger.
Afdelingen ansætter per 1. november 2020 yderligere en sygeplejerske til at varetage
opfølgningen af patienter med progressiv MS. Yderligere personale vil kunne ansæt-
tes for midlerne fra helhedsplanen, så det bliver muligt at tilbyde alle med progressiv
MS i Region Hovedstaden et kvalificeret opfølgnings- og behandlingstilbud. Endelig vil
afdelingen kontakte praktiserende læger i regionen for at informere om tilbuddet, så
patienter, der i dag ikke følges i skleroseklinikkerne, kan tilbydes et forløb, og afdelin-
gen vil også i samarbejde med Scleroseforeningen informere patienterne om tilbud-
det. Fuldt implementeret er det planen, at alle patienter med progressiv sklerose, der
ikke allerede følges i skleroseklinikkerne, tilbydes et årligt besøg hos en sklerosesyge-
plejerske. Her vil patientens status blive gennemgået, og det vurderes, om der er be-
hov for ændringer i den medicinske behandling, fysioterapeutisk behandling eller an-
dre tiltag (fx henvisning til urolog eller andre specialer) og her varetages også koordi-
nationen af indsatsen med primærsektoren og det kommunale system. På grund af
de ovenfor nævnte forsinkelser kan det dog blive vanskeligt at få afsluttet hele imple-
menteringsforløbet i 2021, og det skal derfor afklares, om ordningen evt. kan forlæn-
ges ind i 2022.”
Jeg kan henholde mig til Danske Regioners oplysninger.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Siw Anna Wernberg
Side 5