Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2267242_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 26-10-2020
Enhed: NÆRSOM
Sagsbeh.: DEPANB
Sagsnr.: 2013814
Dok. nr.: 1404352
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1901 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1901:
”Kan
ministeren redegøre for forløbet med den konkrete klagesag fra Helsingør
Kommune, der blev taget op på baggrund af henvisning fra Pernille Vermund,
formand for Nye Borgerlige, og kan ministeren i den forbindelse redegøre for egen
rolle i forløbet?
Der henvises til artikel i Berlingske Tidende 26/9-2020. Partiformand trak minister
ind i sin fars klagesag.”
Svar:
Coronapandemien har medført en usædvanlig og ekstraordinær situation, og som vi
igen har set, kan smitten sprede sig med voldsom hast.
Denne særlige situation har betydet, at det har været nødvendigt med hurtig hand-
ling for at beskytte bl.a. de særligt sårbare grupper mod en smitte, som kan have fa-
tale konsekvenser.
Her var besøgsrestriktioner for blandt andet plejehjem et af de redskaber, som først
blev taget i brug. Men besøgsrestriktionerne har også været en stor udfordring for
mange beboere og pårørende, og der har løbende været opmærksomhed på, at re-
striktionerne ikke skal være mere omfattende end nødvendigt. Derfor er reglerne lø-
bende blevet justeret, hvilket sidst skete med bekendtgørelse nr. 1030 af 27. juni
2020 om besøgsrestriktioner på plejehjem, plejeboliger og aflastningspladser samt
sygehuse og klinikker i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (CO-
VID-19). Reglerne, som indebar en væsentlig ændring, trådte i kraft den 2. juli 2020.
Ministeriet har løbende haft fokus på implementeringen af besøgsrestriktionerne og
været i dialog med KL, når der har været forlydender om usikkerhed om fortolkning
af retningslinjerne. Jeg udsendte desuden et hyrdebrev til samtlige borgmestre den
16. juni 2020 for at sikre, at der ikke lokalt blev indført mere restriktive rammer, end
de gældende regler giver mulighed for
eksempelvis i forhold til beboernes mulighed
for at forlade et plejehjem eller et plejecenter.
Både ministeriet og jeg får mange henvendelser fra både borgere og organisationer
om blandt andet besøgsrestriktionerne, og jeg får naturligvis også henvendelser fra
mit netværk. Alle henvendelser bliver taget alvorligt. Der er ingen tvivl om, at besøgs-
restriktionerne har været en stor udfordring for mange beboere og pårørende, og det
har for mange haft menneskelige omkostninger, at der har været opsat begrænsnin-
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1901: Spm., om redegørelse for forløbet med den konkrete klagesag fra Helsingør Kommune, der blev taget op på baggrund af henvisning fra Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige, til sundheds- og ældreministeren
ger i forhold til samværet. Derfor har vi været meget opmærksomme på både tilpas-
ning af reglerne, implementering af disse og på, hvordan der har kunnet sikres mulig-
hed for samvær med beboerne under sikre rammer.
Set i lyset af erfaringerne med implementering af reglerne og det forhold, at reglerne
netop var blevet justeret, bad jeg i den konkrete sag mine embedsfolk om både at
kontakte KL og forvaltningen i den pågældende kommune for at undersøge, om der
var tale om, at de ændrede retningslinjer skabte uklarhed om, hvad der var gældende
for besøg på plejehjem.
Da jeg ringede til Helsingør Kommune, havde jeg ikke nogen viden om, hvad sagen
drejede sig om i detaljer. Det var et politisk spørgsmål, som blev rejst over for mig, og
som jeg følte mig forpligtet til at følge op på, ligesom jeg også har fulgt op i forhold til
andre borgmestre, der har haft særlige udfordringer med virussen og smittetrykket.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Anne Bækgaard
Side 2