SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1899: Spm. om, hvor mange fertilitetsbehandlinger der foretages i offentligt regi årligt, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20

SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1709

Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 30-10-2020

Enhed: JURA

Sagsbeh.: DEPMKDP

Sagsnr.: 2012205

Dok. nr.: 1435045

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. september 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 1709 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-

res endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V).

Spørgsmål nr. 1709:

”Ministeren

bedes redegøre for, hvad det vil koste pr. år at indføre samme regler for

fertilitetsbehandling til hhv. barn nummer to og barn nummer tre, som i dag findes

for fertilitetsbehandling til barn nummer et?”

Svar:

Til brug for besvarelsen har Sundheds- og Ældreministeriet indhentet bidrag fra Dan-

ske Regioner, som har oplyst følgende:

”Overordnet

set tilbyder regionerne tre typer fertilitetsbehandling.



Insemination (IUI), som ofte er det første valg ved behandling for ufrivillig

barnløshed. Insemination foregår ved, at sæd forsigtigt sprøjtes op i livmo-

deren med et smalt plastikrør.

Reagensglasbehandling, som kan udføres på to måder: In Vitro Fertilisering

(IVF), hvor modne æg udtages fra æggestokkene og befrugtes med mandens

sæd i en plastikskål i laboratoriet, og Intra Cytoplasmatisk Sædcelleinjektion

(ICSI), hvor en udvalgt sædcelle indsprøjtes i hvert af de udtagne æg, fordi

sædkvaliteten er svært nedsat, eller der er meget få befrugtede æg ved tidli-

gere IVF-forsøg. IVF- og ICSI- behandling, hvor kvinder modtager donoræg,

hedder oocytdonation (OD).

Frysebehandling (FER), som består af klargøring af livmoderslimhinden med

hormoner og herefter oplægning af optøede, befrugtede æg.



Herudover tilbyder regionerne også mere specialiseret behandling til fx patienter

med genetiske dispositioner (PGD) og patienter, som har haft gentagne ufrivillige

aborter (HAB).

Regionerne tilbyder fertilitetsbehandling til kvinder, der ikke har børn i forvejen og

par, som ikke har fælles børn. Kvinden skal dog være henvist, inden hun er fyldt 40 år,

og være i fertilitetsbehandling, inden hun fylder 41 år.

Hvis kvinden eller parret har nedfrosne æg tilovers efter tidligere reagensglasbehand-

ling, tilbyder regionerne også at lægge disse æg op med henblik på, at kvinden eller

parret kan få flere børn. Kvinder og par kan i offentligt regi få op til tre IVF/ICSI-be-

handlingsforsøg i alt.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1899: Spm. om, hvor mange fertilitetsbehandlinger der foretages i offentligt regi årligt, til sundheds- og ældreministeren

Kvinder og par kan desuden få inseminationsbehandling til mere end et barn hos

praktiserende speciallæger i gynækologi (dog med egenbetaling for donorsæd), hvor

der i dag ikke er en øvre grænse for antal forsøg med insemination.

Af tabel 1 fremgår det samlede antal behandlinger, der blev udført i 2019 på danske

kvinder, som var under 41 år ved behandlingens start (afgrænset ved CPR-nummer).

Antallet er fordelt på regionale fertilitetsklinikker (sygehus), praktiserende speciallæ-

ger i gynækologi (praksis) og private klinikker.

Tabel 1: Antal behandlinger i 2019 udført på danske kvinder under 41 år

Offentlig

Behandling

Insemination (IUI)

Reagensglas (IVF/ICSI/OD)

Frysebehandling (FER)

Sygehus

3.057

5.838

4.063

Praksis

2.194

Privat

Klinik

6.673

3.748

1.632

11.924

9.586

5.695

Total

12.958

2.194

12.053

27.205

Kilde: IVF-registret, Sundhedsdatastyrelsen, august 2020

Note: Opgørelserne for insemination og reagensglas omfatter også behandlinger med

henholdsvis donorsæd og donoræg.

Tabel 2 viser udgifterne for den enkelte behandlingstype baseret på et gennemsnit af

flere individuelle behandlingsforløb (2018 takster). I udgifterne indgår også behand-

linger til enlige og par, som ikke opnår graviditet.

Tabel 2: Gennemsnitlige udgifter til fertilitetsbehandling

Behandling

Gennemsnitlig udgift

Inseminationsbehandling (IUI)

5.835 kr.*

Reagensglasbehandling (IVF/ICSI)

13.663 kr.**

Frysebehandling (FER)

7.674 kr.

* Hvis der benyttes donorsæd, er der en merudgift på ca. 4.000 kr.

** Hvis der benyttes donoræg, er der en merudgift på ca. 20.000 kr.

Den gennemsnitlige udgift til mere specialiseret behandling som fx præimplantations-

genetisk diagnostik (PGD) og behandling for gentagne ufrivillige aborter (HAB) er hen-

holdsvis 43.851 kr. og 27.860 kr.

Alle forløb ved de regionale fertilitetsklinikker er individuelle i den forstand, at sam-

mensætningen af enkeltbehandlinger afhænger af den kliniske og behandlingsmæs-

sige situation hos den enkelte kvinde eller det enkelte par. Under alle behandlings-

forløb sker der således en vidensgenerering og diagnosekvalificering efter hvert en-

kelt forsøg, som danner grundlag for den efterfølgende behandling, herunder også

skift til eventuel mere specialiseret behandling.

Sundhedsdatastyrelsen laver årligt en rapport, som bl.a. opgør antallet af fertilitets-

behandlinger samt antallet af børn, der bliver født efter en fertilitetsbehandling. Den

seneste rapport er baseret på data fra 2018, hvor der i alt blev udført 39.739 fertili-

tetsbehandlinger. Heraf blev 31.381 (79,0 %) af behandlingerne udført på kvinder

med dansk cpr-nummer.

Tabel 3: Antal påbegyndte behandlinger i 2018 på danske kvinder, kliniske gravidite-

ter og forventede antal børn

Side 2

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1899: Spm. om, hvor mange fertilitetsbehandlinger der foretages i offentligt regi årligt, til sundheds- og ældreministeren

Påbegyndt be-

Klinisk graviditet

Forventede børn

handling

IUI

14.040

1.822 (13%)

1.990

IVF/ICSI

10.425

1.921 (18%)

1.980

FER

5.855

1.757 (30%)

1.795

OD + FER

1.061

239 (23%)

248

Total

31.381

5.739 (18%)

6.013

Kilde: Årsrapport

–

Assisteret reproduktion 2018, Sundhedsdatastyrelsen

Note: OD + FER er reagensglasbehandling, hvor kvinden modtager donorsæd, kombi-

neret med frysebehandling.

Af tabel 3 fremgår det, at ud af de 31.381 behandlinger på danske kvinder i 2018 blev

det forventet, at der ville komme 6.013 nye børn til verdenen på baggrund af hjerte-

lyd i 7.-8. graviditetsuge. Tabellen viser desuden fordelingen i antallet af behandlin-

ger. Den skelner dog ikke mellem behandling i det offentlige og private, hvorfor der

også indgår kvinder, som er op til 46 år. Hvis der sammenlignes med tabel 1, er det

vigtigt at bemærke, at tabel 1 er afgrænset til kvinder under 41 år i 2019.

Netop fordi alle behandlingsforløb er individuelle, kan tallene i tabel 3 ikke omsættes

til omkostningerne forbundet med at indføre behandling i det offentlige til barn num-

mer to og tre ved hjælp af taksterne i tabel 2. Hertil er der for mange ubekendte fak-

torer i spil, fx:



hvor mange enlige og par, der ønsker barn nummer to og tre, hvis behand-

lingen bliver et offentligt tilbud

hvor mange enlige og par, der fortsat vil blive i det private, selvom de kan få

hjælp til barn nummer to og tre i det offentlige

hvilken type behandling og hvor mange behandlingsforsøg, der fører til en

anden og måske tredje graviditet

./.

Der henvises desuden til Danske Regioners bidrag til besvarelse af spørgsmål 1711.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Mie Damgård Hersbøll

Side 3