Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 26-10-2020
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPMDI
Sagsnr.: 2014110
Dok. nr.: 1428644
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. september stillet følgende
spørgsmål nr. 1897 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1897:
”I
hvilket omfang kan antallet af influenzavacciner øges med virkning fra den kom-
mende influenzasæson, og hvilken omkostning vil være forbundet med at tilbyde
disse vacciner gratis? Hvis flere lader sig vaccinere mod influenza, vil det kunne mind-
ske presset på covid-testkapaciteten. Der ønskes en vurdering af denne effekt, herun-
der besparelser som følge heraf?”
Svar:
I lyset af COVID-19 besluttede regeringen i marts 2020 at indkøbe supplerende influ-
enzavaccinationer med henblik på at øge deltagelsen blandt risikogrupper med 50
pct. Statens Serum Institut supplerede på denne baggrund tidligere vaccinationsbe-
stillinger med 600.000 vacciner målrettet risikogrupperne. På samme tid forsøgte Sta-
tens Serum Institut at indkøbe supplerende vacciner til det private marked, hvilket
dog kun var muligt i et meget begrænset omfang grundet stor global efterspørgsel.
Statens Serum Institut har til influenzasæsonen 2020-2021 indkøbt 1,6 mio. doser in-
fluenzavaccine. Konkret er der købt influenzavacciner ind til vaccination af 75% af risi-
kogrupperne og til 75% af det sundhedspersonale, der ligeledes anbefales vaccineret.
Det svarer til den vaccinationstilslutning, WHO og Sundhedsstyrelsen har som mål.
Disse grupper tilbydes vaccinen gratis. Endvidere er der købt cirka. 150.000 doser ind
til vaccination af personer uden for disse grupper. Det svarer til det niveau, der ken-
des fra tidligere år. Disse personer betaler selv for vaccinationen.
Statens Serum Institut har oplyst, at de på nuværende tidspunkt desværre ikke har
mulighed for at indkøbe flere vacciner til årets influenzasæson. Statens Serum Institut
er dog i løbende kontakt med vaccineproducenterne med henblik på indkøb af even-
tuelle ledige vaccinedoser, såfremt denne mulighed skulle opstå. Det er på den bag-
grund formentlig ikke muligt at øge antallet af influenzavaccinationer yderligere.
Det vil dermed ikke være muligt at gennemføre en influenzavaccinationsindsats mål-
rettet personer uden for risikogrupperne. På den baggrund har Sundheds- og Ældre-
ministeriet undladt at indhente konkrete beregninger på besparelser og testkapacitet
mv. fra sundhedsmyndighederne.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Mathias Ørberg Dinesen