Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2260211_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 09-10-2020
Enhed: NÆRSOM
Sagsbeh.: DEPANB
Sagsnr.: 2013798
Dok. nr.: 1415465
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1894 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 1894:
Ministeren bedes oplyse om plejehjem på baggrund af Styrelse for Patientsikkerhed
seneste besøgsrestriktioner (påbud), har lovhjemmel til at bede plejehjemsbeboere
om at udpege én enkelt pårørende med besøgsadgang frem for f.eks. tre søskende?”
Svar:
Pr. 2. juli blev der generelt åbner op for besøg på plejehjem, plejecentre mv.
I tilfælde af lokale eller regionale smitteudbrud kan Styrelsen Patientsikkerhed dog
påbyde kommunalbestyrelser eller regionsråd midlertidigt at udstede forbud mod el-
ler restriktioner for besøg.
I praksis betyder det for eksempel, at styrelsen i det tilfælde, hvor en kommune har
mere end 20 nye smittede pr. 100.000 indbyggere, foretager en konkret vurdering af,
om der er grundlag for at udstede påbud. Vurderingen af om der er eksempelvis er
grundlag for et påbud foretages løbende på baggrund af bl.a. det samlede smittetal
for kommunen samt oplysninger om, hvor smitten optræder lokalt.
Der kan ikke fastsættes restriktioner for besøg i kritiske situationer. Det vil sige, at be-
søg fra nære pårørende til en kritisk syg eller døende person altid skal tillades. Der er
ikke fastsat regler om, at der i kritiske situationer alene må modtages besøg fra én
person.
Beboere i en ikke-kritisk situation kan trods besøgsrestriktioner modtage besøg fra
den person, som er udpeget som nærmeste pårørende. Der kan således forekomme
situationer, hvor en beboer i en ikke-kritisk situation alene kan modtage besøg fra én
pårørende i den afgrænsede periode, restriktionerne gælder.
Det er fortsat afgørende, at vi beskytter vores ældre borgere på plejehjem mod
COVID-19. Vi har i den seneste tid set smittekæder opstå forskellige steder i sam-
fundet, og vi skal fortsat gøre alt for at undgå smitte på blandt andet plejehjemmene.
./.
Jeg skal endvidere henvise til min besvarelse af SUU alm. del 1786.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Anne Bækgaard