SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1891: Spm. om dødsfald efter fejl på sygehus, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 12-11-2020

Enhed: SUNDJUR

Sagsbeh.: SUMBGB

Sagsnr.: 2013792

Dok. nr.: 1446318

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 25. september 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 1891 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-

res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 1891:

”I forlæ gelse af Tv ’s historie ” 5-årig

mor fra Horsens døde efter fejl på sygehus -

…” (https://nyheder.tvs.dk/2020-09-24-35-aarig-mor-fra-horsens-doede-efter-fejl-

paa-sygehus-hvad-skete-der-den-dag)

bedes ministeren oplyse, om denne hændelse

giver

Sundhedsstyrelsen anledning til at ændre deres anbefalinger, så man altid

anvender to clips til lukning af blodårer ved ambulante operationer?

Om ministeren vil overveje at sikre patienters nærmeste pårørende aktind-

sigt i patientjournaler ved uventede dødsfald?

Om ministeren mener, at en hændelse som den beskrevne, kan betragtes

so ”e utilsigtet hæ delse”, såda so sygehuset gør det over for fa ilie

–

når der reelt

–

jf. Sundhedsstyrelsen

–

er tale om en fejlbehandling?

Om Sundhedsstyrelsen vil sikre, at ambulante patienter altid er orienteret

om, hvilke symptomer, de skal være opmærksomme på efter et operativt

indgreb?

”

Svar:

Det er indhentet bidrag til besvarelsen af

punkt 1

fra Sundhedsstyrelsen, som har op-

lyst følgende:

Sundhedsstyrelsen har i 2006 udgivet et referenceprogram for behandling af patien-

ter med galdestenssygdomme, hvor der kun er meget sparsomme informationer om

procedurer for lukning af arterien. Det fremgår, at der skal påsættes clips, men ikke

antal clips.

Sundhedsstyrelsen har ikke umiddelbart planlagt at opdatere denne udgivelse, da sty-

relsen ikke længere udarbejder referenceprogrammer. Referenceprogrammer har

ifølge Sundhedsstyrelsen snarere karakter af behandlingsvejledninger, som udarbej-

des af de faglige selskaber, og i ovennævnte artikel henvises også til anbefalinger fra

DASAIM.

Sundhedsstyrelsen har en igangværende pulje-NKR (nationale kliniske retningslinjer)

om behandling af symptomatisk galdestenssygdom, men den omfatter ikke fokuse-

rede spørgsmål om clips eller ligatur (underbinding med tråd). Sundhedsstyrelsen gør

i den forbindelse opmærksom på, at de puljefinansierede NKR udarbejdes på finan-

siering fra NKR-puljen, men bliver udarbejdet uden for regi af Sundhedsstyrelsen, og

anbefalinger i disse vil ikke nødvendigvis være et udtryk for Sundhedsstyrelsens hold-

ninger eller anbefalinger på området.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1891: Spm. om dødsfald efter fejl på sygehus, til sundheds- og ældreministeren

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at såfremt styrelsen skulle modtage en henvendelse

fra Danske Regioner og/eller faglige selskaber på området med et ønske om at udar-

bejde nationale anbefalinger på dette område, vil styrelsen vurdere dette specifikt.

For så vidt angår besvarelse af

punkt 2

er der indhentet bidrag fra henholdsvis Styrel-

sen for Patientsikkerhed og Styrelsen for Patientklager, som har oplyst følgende for

så vidt angår retten til aktindsigt i retslægelige attester:

Styrelsen for Patientsikkerhed har udviklet en praksis, hvorefter man henviser til poli-

tiet som rette myndighed for begæring om aktindsigt i retslægelige attester, da det er

politidirektørens beslutning, om en aktindsigt skal imødekommes. Det er endvidere

styrelsens vurdering, at styrelsen ikke er omfattet af sundhedslovens § 45 om sund-

hedspersoners videregivelse af helbredsoplysninger om afdøde patienter, idet styrel-

sen er en administrativ myndighed. Styrelsen er således ikke den rette myndighed til

at udlevere sådanne oplysninger.

Ministeriet skal bemærke, at det følger af sundhedslovens § 45, 1. pkt., at en sund-

hedsperson (f.eks. den praktiserende læge eller en læge på et sygehus) efter anmod-

ning kan og skal videregive oplysninger om en afdød patients

sygdomsforløb, dødsår-

sag

dødsmåde

til afdødes nærmeste pårørende, såfremt det ikke må antages at

stride imod afdødes ønske og hensynet til afdøde, eller andre private interesser ikke

taler afgørende imod videregivelsen.

Bestemmelsen tager sigte på den situation, hvor afdødes nærmeste pårørende øn-

sker oplysninger om årsagen til dødens indtræden m.v. og omfatter kun sygdomsfor-

løbet umiddelbart inden dødens indtræden, herunder i almindelighed kun det syg-

domsforløb, som vedrører den sygdom, der var årsagen til dødens indtræden.

Hvis det må antages at stride mod afdødes ønske, kan oplysningerne ikke videregives.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den afdøde udtrykkeligt har fremsat ønske om, at de

pårørende ikke må få videregivet oplysningerne.

Under særlige omstændigheder kan en sundhedsperson dog videregive oplysninger

om sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde, selvom den afdøde udtrykkeligt har mod-

sat sig det, ligesom der under særlige omstændigheder kan videregives yderligere hel-

bredsoplysninger end oplysninger om dødsårsag, sygdomsforløb og dødsmåde til af-

dødes nærmeste pårørende. Dette følger af sundhedslovens § 45, 2. pkt., jf. § 43, stk.

2, nr. 2.

Det er en betingelse for videregivelse efter denne regel, at videregivelsen er nødven-

digt

for at kunne varetage en åbenbar almen interesse eller væsentlige hensyn til af-

døde, sundhedspersonen, eller andre

–

herunder de pårørende.

Dette kan f.eks. være i

tilfælde af, at den pårørende har mistanke om, at den afdøde blev udsat for fejlbe-

handling, og den pårørende i øvrigt er klageberettiget i forhold til Styrelsen for Pati-

entklager, for så vidt angår behandlingen. Det vil dog være en konkret vurdering, der

afgør om den pårørendes interesse i at få helbredsoplysninger om den afdøde efter

omstændighederne overstiger den afdødes krav på fortrolighed.

Styrelsen for Patientklager har endvidere oplyst, at styrelsen kan udtale kritik, hvis en

sundhedsperson eller et behandlingssted ikke har givet oplysninger om sygdomsfor-

løb, dødsårsag og dødsmåde. Styrelsen kan dog ikke udtale kritik af manglende udle-

vering af afdødes journal.

Side 2

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1891: Spm. om dødsfald efter fejl på sygehus, til sundheds- og ældreministeren

Vedrørende

punkt 3

er der indhentet bidrag til besvarelsen hos Styrelsen for Patient-

sikkerhed, som har oplyst følgende:

Det fremgår af sundhedslovens § 198, stk. 5, at der ved en utilsigtet hændelse forstås

en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed, her-

under præhospital indsats, eller i forbindelse med forsyning af og information om læ-

gemidler. Utilsigtede hændelser omfatter på forhånd kendte og ukendte hændelser

og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller

kunne have været skadevoldende, men forinden blev afværget eller i øvrigt ikke ind-

traf på grund af andre omstændigheder.

Styrelsen har oplyst, at begrebet utilsigtede hændelser skal forstås i så bred betyd-

ning som muligt. Det er altid en konkret vurdering, om der er tale om en utilsigtet

hændelse. Vurderes det, at en hændelse udgør en rapporteringspligtig utilsigtet hæn-

delse, udelukker det ikke, at der er tale om fejlbehandling og omvendt.

Med hensyn til

punkt 4

er der indhentet bidrag til besvarelsen hos Styrelsen for Pati-

entsikkerheden. Styrelsen har oplyst følgende:

Udgangspunkter i sundhedsloven er, at ingen behandling må indledes eller fortsættes

uden patientens informerede samtykke.

Ved informeret samtykke forstås et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgø-

rende information fra sundhedspersonens side.

I vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger

m.v. (nr. 161 af 16. september 1998) fremgår endvidere i pkt. 3.2, hvilken information

der skal gives.

Af vejledningens pkt. 3.3. fremgår følgende om information om risiko for komplikatio-

ner og bivirkninger:

”Informationen

skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende

risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger, jf. lovens § 7, stk. 4, 2. pkt. Det er

ikke muligt entydigt at fastsætte, i hvilket omfang sundhedspersonen har pligt til at

informere om mulige komplikationer mv. i forbindelse med undersøgelse og behand-

ling. Det må vurderes i forhold til sygdommens alvor, og til hvad man forventer at

opnå ved den påtænkte undersøgelse/behandling.

Som udgangspunkt skal sundhedspersonen vurdere, om der er tale om:

1) alvorlige og ofte forekommende komplikationer mv.

2) alvorlige og sjældent forekommende

3) bagatelagtige og ofte forekommende eller

4) bagatelagtige og sjældent forekommende.

På grundlag af en sundhedsfaglig vurdering skal der i tilfælde 1) altid informeres. I til-

fælde 2) og 3) skal der ofte informeres og i tilfælde 4) er det som udgangspunkt ikke

påkrævet at informere. De nævnte tilfælde indeholder en række mellemstadier, hvor

det vil være overladt til det sundhedsfaglige skøn, i hvilken udstrækning og hvor grun-

digt, der bør informeres om risici for komplikationer og bivirkninger i forbindelse med

en given behandling.”

Side 3

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1891: Spm. om dødsfald efter fejl på sygehus, til sundheds- og ældreministeren

Derudover følger det af autorisationslovens § 17 om sundhedspersoners pligt til at

udvise omhu og samvittighedsfuldhed, at de skal informere patienterne om, hvad de

skal være opmærksomme på af mulige komplikationer efter en operation.

Afslutningsvis bemærker Styrelsen for Patientsikkerhed, at det er den enkelte syge-

husafdelings ansvar at sørge for, at der er de nødvendige instrukser til sundhedsper-

sonalet om dette samt sikre relevant praksis for information til patienterne.

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerheds bidrag.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Birgitte Gram Blenstrup

Side 4