Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2265578_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 21-10-2020
Enhed: JURPEM
Sagsbeh.: DEPPADL
Sagsnr.: 2013637
Dok. nr.: 1423703
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 25. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1890 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Birgitte Bergman (KF).
Spørgsmål nr. 1890:
”Ministeren
bedes tilkendegive, om ministeren i tillæg til bekendtgørelse nr. 1207 af
13. august 2020 om forbud mod landgang for krydstogtskibe m.v. i forbindelse med
håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)
vil tilføje følgende: ”Landgang til-
lades i forbindelse med afmønstring af søfolk fra oplagte og ikke-aktive krydstogt-
skibe uden passagerer ombord, hvor formålet er hjemrejse via Danmark. I den forbin-
delse er det et krav, at hjemrejsen skal ske uden unødigt ophold. Dertil tillades land-
gang i forbindelse med covid-19 test hvis dette kræves for afmønstring og hjemrejse.
Desuden tilladelses landgang ved alvorlig sygdom/tilskadekomst, og hvor behandling i
land er nødvendig. Ansøgning om afmønstring skal foregå gennem de normale kana-
ler i de enkelte politikredse”?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at det generelle forbud mod landgang for passagerer og besætnings-
medlemmer om bord på krydstogtskibe og andre passagerskibe, der er indrettet til
mere end 100 passagerer, som lægger til i danske havne, eller som befinder sig på
dansk søterritorium, er opretholdt til og med den 30. november 2020, jf. bekendtgø-
relse nr. 1411 af 28. september 2020 om forbud mod landgang for krydstogtskibe
m.v. i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).
Det er i bekendtgørelsens § 1, stk. 4, blevet præciseret, at epidemikommissionen el-
ler den, kommissionen har bemyndiget hertil, i konkrete tilfælde kan give tilladelse til
landgang bl.a. med henblik på nødvendig lægehjælp og besætningsmedlemmers af-
mønstring.
Det er i øvrigt fortsat muligt for epidemikommissionerne at delegere beføjelsen til at
meddele en sådan tilladelse til landgang til eksempelvis politiet.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Anne-Sofie Duelund Lassesen