Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2260291_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 09-10-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 2013601
Dok. nr.: 1418790
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1846 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Andersen (V).
Spørgsmål nr. 1846:
”Ministeren
bedes redegøre for, om det er korrekt, at gravide med jernunderskud
kan påføre jernmangel til fosterets hjerne, som i visse tilfælde kan lede til udviklingen
af skizofreni senere i livet? Og derudover bedes ministeren redegøre for, hvordan den
generelle vejledning og kontrol er af gravide og deres mængde af jern i blodet?
”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet indhen-
tet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Ko sekve se af jer a gel ka være a æ i blod a gel .
Anæmi betyder, at der
er for lidt hæmoglobin i blodet. Hæmoglobin er det stof som findes i de røde blodle-
gemer, der sørger for transporten af ilt i blodet. Jern anvendes i opbygningen af hæ-
moglobin.
Når man er gravid, bliver behovet for jern større. Det skyldes, at kroppen har brug for
flere røde blodlegemer til at transportere ilt til både moderen og fostret. Når man har
ekstra behov for jern, kan der opstå jernmangel og blodmangel, med lav blodprocent
(anæmi) til følge.
Uden jernbehandling vil 35% få jernmangelanæmi, og yderligere 15% vil have jern-
mangel i slutningen af graviditeten. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at alle gra-
vide tager jerntilskud fra graviditetsuge 10 for at forebygge jernmangel. Anbefalingen
er baseret på forskning blandt danske gravide, og dosis tager højde for det øgede be-
hov for jern under graviditeten og det gennemsnitlige blodtab under fødslen. Sund-
hedsstyrelsen anbefaler desuden, at den praktiserende læge ved den første gravidi-
tetskonsultation vurderer, om den gravide har symptomer på jernmangel. Hvis det er
tilfældet, måles hendes jernstatus på en blodprøve med henblik på evt. at øge dosis
og følge hendes status gennem graviditeten. En del gravide får dog målt hæmoglobin
og jern som rutine i 1. trimester.
Skizofreni er en psykisk lidelse. Årsagen til skizofreni er en kombination af arv og
miljø, og der foreligger mange teorier om risikofaktorer. Der er foretaget mange un-
dersøgelser af miljøets betydning for udviklingen af skizofreni. Blandt faktorer, hvor
der er fundet en sammenhæng med udvikling af skizofreni, er lav fødselsvægt, ilt-
mangel under fødslen, brug af cannabis og høj alder hos faderen. Desuden er der
også fundet en genetisk sammenhæng ved udvikling af skizofreni. Der er en øget ri-
siko for at få skizofreni, hvis ens søskende eller forældre lider af sygdommen. Tvillin-
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1846: Spm. om det er korrekt, at gravide med jernunderskud kan påføre jernmangel til fosterets hjerne, som i visse tilfælde kan lede til udviklingen af skizofreni senere i livet, til sundheds- og ældreministeren
gestudier viser, at risikoen for at få en skizofrenidiagnose er langt højere, hvis ens en-
æggede tvilling har sygdommen sammenlignet med ens tveæggede tvilling. Det tyder
på, at der også er en ren genetisk komponent i sygdomsudviklingen. Der er ikke tale
om ét enkelt gen, der giver skizofreni, men om mange gener, der i samspil med mil-
jøet kan disponere til sygdommen.
En kombination af arv og uheldige faktorer i fosterlivet eller ved fødslen kan medføre
en fejludvikling af hjernen. Dette kan igen medføre en psykisk sårbarhed. Denne sår-
barhed gør, at sygdommen ved miljøbelastninger senere i livet kan bryde ud. Stress
eller stofmisbrug er eksempler på sådanne belastninger/udløsende faktorer.
En hypotese siger, at jernmangelanæmi hos gravide kan påvirke udviklingen af foste-
rets hjerne og nogle videnskabelige artikler peger i retning af, at jernmangel i gravidi-
teten kan være en mulig medvirkende årsag til skizofreni senere i livet, herunder et
dansk registerstudie. Årsagerne til udviklingen af skizofreni er dog mange og langt fra
fuldkommen belyst. Derudover gør den lange latenstid mellem graviditeten til syg-
dommen viser sig, forskningen på området vanskelig.
Konklusion
Selvom man i nogle studier har fundet en statistisk sammenhæng mellem jernmangel
hos moderen under graviditeten og udvikling af skizofreni hos barnet senere i livet,
foreligger der på nuværende tidspunkt ikke nok evidens til at fastslå, om der er tale
om en årsagssammenhæng. I Danmark anbefales alle gravide at tage jerntilskud un-
der graviditete for at forebygge jer a gel.”
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens bidrag.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Signe Struberga
Side 2