Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2119466_0001.png
 
Sundheds‐ og Ældreministeriet
 
 
Dato: 07‐10‐2019 
 
 
Status på udmøntning af Kræftplan IV ‐ 2019
 
Kræftplan IV – Patientens Kræftplan blev vedtaget med finansloven for 2017 og 
satspuljeaftalen for 2017‐2020. Kræftplan IV bygger videre på de resultater, der er opnået 
i forhold til kvaliteten af kræftbehandlingen i Danmark ‐ og indeholder 3 nationale 
målsætninger og 16 initiativer, som skal bidrage til at understøtte udviklingen på 
kræftområdet over de næste år.  
 
Implementeringen følges løbende af parterne, og i februar 2017 blev der indgået en 
Udmøntningsaftale om Kræftplan IV 2017‐2020 mellem den daværende VLAK‐regering, 
Danske Regioner og KL. Det indgår i økonomiaftalen for 2018, at parterne er enige om at 
understøtte de nationale målsætninger på kræftområdet og at realisere initiativerne i 
overensstemmelse med den fælles udmøntningsplan fra februar 2017. Det indgår også, at 
parterne årligt fra medio 2017 til og med 2020 vil udarbejde en status på udmøntningen af 
Kræftplan IV. 
 
I økonomiaftalen for 2020 fremgår det, at regeringen og Danske Regioner er enige om 
fortsat at understøtte de nationale målsætninger og konkrete initiativer i Kræftplan IV og 
vil i fællesskab arbejde på realiseringen af disse i overensstemmelse med den fælles 
udmøntningsplan fra februar 2017.  
 
For en oversigt over økonomi i Kræftplan IV henvises til bilag 2. 
 
Overordnet status 
Nærværende status for 2019 bygger videre på de første to statusser fra henholdsvis 22. 
juni 2017 og 23. maj 2018 og er udarbejdet på baggrund af bidrag fra Sundhedsstyrelsen, 
Danske Regioner og KL.  
 
Status viser, at Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og KL fortsat arbejder målrettet på at 
understøtte intentioner, målsætninger og konkrete initiativer i Kræftplan IV. Dette gøres i 
fællesskab og med inddragelse af relevante parter.  
 
Alle initiativer i Kræftplan IV er igangsat. Størstedelen af initiativerne forløber efter 
tidsplanen, mens enkelte initiativer er forsinkede. Det vurderes, at der bliver taget hånd 
om udfordringer i de forsinkede projekter, således at intentioner og målsætninger i 
initiativerne understøttes bedst muligt.  
 
Der arbejdes målrettet med at indfri initiativerne i Kræftplan IV. Det kan blandt andet  
nævnes, at det som led i Kræftplan IV blev besluttet at igangsætte et initiativ, som skal 
understøtte, at alle unge piger og deres forældre får mulighed for at tage et informeret og 
1
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm., om status på udbredelsen af ordningen om patientansvarlig læge på kræftområdet, til sundheds- og ældreministeren
 
velovervejet valg om vaccination mod HPV‐infektion. På den baggrund lancerede 
Sundhedsstyrelsen i maj 2017 en informationsindsats vedr. HPV‐vaccination med 
materiale målrettet borgere og sundhedsprofessionelle herunder lancering af hjemmeside 
(www.stophpv.dk) og facebookside (Stop HPV Stop livmoderhalskræft). Siden da er 
vaccinationsdækningen øget markant. Således blev mere end dobbelt så mange kvinder 
vaccineret mod HPV i 2018 sammenlignet med 2016.  
 
Som led i Kræftplan IV blev det også besluttet at etablere et center for kræftbehandling, 
forskning og udvikling (Danish Comprehensive Cancer Center). Siden 2017 er der etableret 
7 nationale forskningscentre, som indgår i DCCC. Centrene har bl.a. til formål at udbrede 
ny viden og nye behandlingsmetoder hurtigere og mere systematisk på tværs af landet, så 
patienter på alle relevante hospitaler i hele landet tilbydes den nyeste behandling og/eller 
deltagelse i afprøvning af nye eller eksperimentelle behandlinger. 
 
Det skal desuden nævnes, at alle regionerne er i gang med at implementere ordning om 
patientansvarlig læge for de patienter, hvor det er fagligt relevant. Regionerne har som en 
del af implementeringen bl.a. nedsat regionale styre‐, følge‐ og koordinationsgrupper, der 
følger og understøtter implementeringen. Endvidere er der bl.a. udpeget konkrete 
tovholdere på hospitalsafdelinger og centralt på hospitalerne, som har ansvar for fremdrift 
i implementeringen, herunder undervisning af personale i funktionen patientansvarlig 
læge. Med aftalen om regionernes økonomi for 2018 er det aftalt, at udrulningen af 
patientansvarlig læge skal være endeligt implementeret i hele sygehusvæsenet ved 
udgangen af 2019.  
 
Det skal også bemærkes, at KL's årlige forvaltningsundersøgelse på sundheds‐ og 
ældreområdet, som er offentliggjort marts 2019 viser, at kommunerne bredt set arbejder 
med at udvikle den rehabiliterende indsats for kræftpatienter, og der kan konstateres et 
stabilt højt niveau fra 2017 til 2018. 
 
Det skal endelig nævnes, at Sundhedsstyrelsen arbejder med at revidere kræftpakkerne. 
De reviderede pakkeforløb for brystkræft og lungekræft er offentliggjort i juni 2018, 
gynækologiske pakkeforløb er offentliggjort i marts 2019, pakke for kræft i urinvejene er 
offentliggjort i maj 2019 og pakkeforløb for primær hjernekræft er offentliggjort i juli 
2019. I 2019 opstartes revisionen af pakkeforløb for modermærkekræft, kræft i 
galdegange, kræft i bugspytkirtlen samt diagnostisk pakkeforløb og pakkeforløb for 
metastaser uden kendt primærtumor.  
 
Implementeringen af Kræftplan IV følges og drøftes løbende i Task Force for Patientforløb 
på Kræft‐ og Hjerteområdet, der består af repræsentanter fra regionerne, Danske 
Regioner, KL, Sundheds‐ og Ældreministeriet, samt Sundhedsstyrelsen og i 
Sundhedsstyrelsens Udvalg for Kræft, som er et rådgivende forum med deltagelse af de 
vigtigste parter og aktører inden for kræftområdet.  
 
Kræftområdet følges desuden løbende gennem de Nationale Mål for sundhedsvæsenet, 
monitoreringen af kræftpakkeforløb og monitoreringen af de maksimale ventetider.  
 
I 2018 og 2019 er der offentliggjort en række rapporter, der sætter fokus på forskellige 
dele af kræftområdet. Her kan bl.a. nævnes ”Kræftudredning uden for kræftpakkerne” fra 
Det Nationale Forsknings‐ og Analysecenter for Velfærd fra januar 2019 og Kræftens 
Side 2
2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm., om status på udbredelsen af ordningen om patientansvarlig læge på kræftområdet, til sundheds- og ældreministeren
2119466_0003.png
 
Bekæmpelses hvidbog om social ulighed i kræft i Danmark fra januar 2019. Disse vil blive 
brugt som inspiration for den videre udvikling af indsatserne på kræftområdet i Danmark. 
 
Derudover skal det nævnes, at Rigsrevisionen i december 2018 afgav beretning 7/2018 om 
rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter. Som opfølgning på afgivelse af 
ministerredegørelse den 6. maj 2019 har Rigsrevisionens udarbejdet notat af 28. maj 2019 
(juni 2019). 
 
For en gennemgang af de videre skridt i implementeringen af Kræftplan IV, henvises der til 
Kræftplan IV fra august 2016 samt Udmøntningsaftalen om Kræftplan IV fra februar 2017.  
 
Opfølgning på de nationale målsætninger i Kræftplan IV 
De tre nationale målsætninger er pejlemærker i forhold til at følge resultaterne i 
Kræftplan IV. Målsætningerne monitoreres årligt i perioden 2017‐2020. Se status 
nedenfor.  
 
1. Forbedret kræftoverlevelse  
Målsætningen i Kræftplan IV er, at overlevelsen efter kræft i Danmark i 2025 er på niveau 
med de bedste af vores nordiske nabolande, og at mindst 3 ud af 4 kræftpatienter overle‐
ver en kræftsygdom. 
 
Målsætningen monitoreres via de Nationale Mål for sundhedsvæsenet, hvor 5 års 
overlevelse efter kræft i Danmark indgår, og via NORDCAN databasen (sammenligning af 5 
års overlevelsen efter kræft på tværs af de nordiske lande).  
 
De Nationale Mål for sundhedsvæsenet fra 2016 viste, at der i perioden 2008‐2010 samt 
2011‐2013 var en 5 års overlevelse efter kræft på 59 pct. Ved den første opfølgning på de 
Nationale Mål fra 2017 ses en 5 års overlevelse efter kræft i perioden 2012‐2014 på 61 
pct., hvilket var en mindre fremgang.  
 
Ved anden opfølgning på de Nationale Mål fra september 2018 ses en 5 års overlevelse 
efter kræft i perioden 2014‐2016 på 63 pct. jf. tabel 1. Der ses hermed en fortsat fremgang 
i overlevelsen blandt kræftpatienter i Danmark.  
 
Tabel 1
5 års overlevelse efter kræft 2008-2016 i Danmark
2008-2010
2011-2013
2012-2014
2014-2016
63 pct.
5 års overlevelse efter kræft
59 pct.
59 pct.
61 pct.
Kilde: De Nationale Mål for sundhedsvæsenet udgivet af Sundheds- og Ældreministeriet, KL og
Danske Regioner i maj 2016. De Nationale Mål for sundhedsvæsenet 2017 2. udgave udgivet af
Sundheds- og Ældreministeriet, KL og Danske Regioner april 2018. De Nationale Mål for sund-
hedsvæsenet udgivet af Sundheds- og Ældreministeriet, KL og Danske Regioner i september
2018.
 
I Kræftplan IV fremgår det, at 5 års overlevelsen efter kræft for patienter diagnosticeret i 
2010‐2014 er lavere end i de andre nordiske lande, jf. figur 1. Tal offentliggjort på 
NORDCAN databasen i marts 2019 viser, at 5 års overlevelsen efter kræft er steget til 64 
pct. for kvinder og 60 pct. for mænd i Danmark. 
 
Side 3
3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm., om status på udbredelsen af ordningen om patientansvarlig læge på kræftområdet, til sundheds- og ældreministeren
2119466_0004.png
 
5 års overlevelsen efter kræft for patienter diagnosticeret i 2012‐2016 er dog stadig lavere 
end i de resterende nordiske lande jf. figur 2. Det ses desuden af tallene, at mænd fortsat 
har en lavere overlevelsesprocent end kvinder i Danmark.  
 
Figur 1
5 års overlevelse efter kræft i de nordiske lande 2010-2014
%
70
68
66
64
62
60
58
56
54
52
Danmark
Finland
Island
Norge
Kvinder Mænd
Sverige
%
Figur 2
5 års overlevelse efter kræft i de nordiske lande 2012-2016
%
70
68
66
64
62
60
58
56
54
52
Danmark
Finland
Island
Norge
Kvinder Mænd
Sverige
%
69
66
64
61
58
62
64
65
66
67
70
68
66
64
62
60
58
56
54
52
67
64
60
64
63
64
67
68
69
67
70
68
66
64
62
60
58
56
54
52
 
Anm.: Tallene angiver den relative overlevelse efter kræft for
patienter diagnosticeret i 2010-2014. Patienter med anden hud-
kræft end modermærkekræft er ikke inkluderet. Tallene er al-
dersstandardiserede.
Kilde: NORDCAN databasen
Anm.: Tallene angiver den relative overlevelse efter kræft for pati-
enter diagnosticeret i 2012-2016. Patienter med anden hudkræft
end modermærkekræft er ikke inkluderet. Tallene er aldersstan-
dardiserede.
Kilde: NORDCAN databasen, marts 2019
 
 
2. Røgfri generation 2030  
Målsætningen i Kræftplan IV er, at der i 2030 er en røgfri generation af børn og unge. Det 
vil sige, at de børn, der fødes i dag holder sig fra rygning, så ingen børn og unge ryger i 
2030. 
 
Målsætningen er, i forbindelse med status på udmøntningen af Kræftplan IV for 2017 og 
2018, monitoreret via den årlige undersøgelse af Danskernes Rygevaner samt 
Skolebørnsundersøgelsen.  
 
Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med undersøgelsen af Danskernes Rygevaner for 2018 
vurderet, at Danskernes Rygevaner ikke kan anvendes til at afdække rygevaner hos 
gruppen af 15‐19‐årige. Derfor er Den Nationale Sundhedsprofil 2017 anvendt som 
datakilde for rygning blandt 16‐19‐årige i status på udmøntning af Kræftplan IV for 2019, 
som vist i tabel 2.   
 
Tabel 2
Rygere blandt børn og unge mellem 16 og 19 år i 2013 og 2017
Årstal
Ryger dagligt
Ryger ugentligt
Ryger sjældnere end
hver uge
2013
12,3
2,9
6,3
2017
11,3
4,3
8,2
I alt
21,4
23,8
Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2013 og 2017
 
Skolebørnsundersøgelsen udkommer hvert fjerde år og indeholder data for 11‐, 13‐ og 15‐ 
årige, og anvendes i denne status til at opgøre rygning blandt 15‐årige. De seneste tal fra 
Side 4
4
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm., om status på udbredelsen af ordningen om patientansvarlig læge på kræftområdet, til sundheds- og ældreministeren
2119466_0005.png
 
Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 viser bl.a., at 4 pct. af de 15‐årige piger røg dagligt, og 5 
pct. af de 15‐årige drenge røg dagligt, jf. tabel 3.  
 
Tabel 3
Daglige rygere blandt 15-årige drenge og piger i 2014 og 2018
Årstal
15-årige piger
15-årige drenge
2014
2018
4 pct.
4 pct.
6 pct.
5 pct.
Kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2014 og 2018
 
 
3. Patientansvarlig læge  
Målsætningen i Kræftplan IV er, at 90 procent af kræftpatienterne i 2020 skal opleve, at de 
har en patientansvarlig læge. 
 
Monitoreringen af andelen af patienter, der oplever, at de har en patientansvarlig læge 
sker i regi af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP), hvor de første 
monitoreringstal er kommet som en del af LUP 2018, der blev offentliggjort i marts 2019.  
 
Undersøgelsen viser, at i alt 27 pct. af de planlagt indlagte patienter og 28 pct. af de 
ambulante patienter har hørt om ordningen med en patientansvarlig læge. Af dem, der 
har hørt om ordningen, svarer 64 pct. af de planlagte indlagte patienter og 61 pct. af de 
ambulante patienter, at de har en patientansvarlig læge i deres samlede forløb. Dette 
svarer til, at 17 pct. af både planlagt indlagte og ambulante patienter svarer, at de har en 
patientansvarlig læge uagtet om de har hørt om ordningen eller ej.  
 
I fortolkningen af resultaterne er det vigtigt at have in mente, at alle planlagt indlagte og 
ambulante patienter stilles spørgsmålene om patientansvarlig læge i LUP, og ikke kun 
kræftpatienter. Derudover skal det bemærkes, at tallene er fra perioden august til oktober 
2018, hvor ordningen fortsat var under udrulning.  
 
Der skal senest i LUP 2020 udarbejdes en særlig opgørelse på kræftpatienter med henblik 
på at opgøre andelen af kræftpatienter, som oplever at have tilknyttet en patientansvarlig 
læge. 
 
Der henvises endvidere til bilag 1, initiativ 1 for yderligere beskrivelse.  
 
Side 5
5
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm., om status på udbredelsen af ordningen om patientansvarlig læge på kræftområdet, til sundheds- og ældreministeren
2119466_0006.png
 
Bilag 1: Opfølgning på de enkelte initiativer
Kræftplan IV indeholder 16 konkrete initiativer, som skal bidrage til at understøtte 
udviklingen på kræftområdet over de næste år. Initiativerne ligger både inden for det 
regionale, det kommunale og det statslige område, og flere af initiativerne går på tværs og 
fordrer derfor også et tæt samarbejde mellem parterne både centralt og lokalt.  
 
 
1. Patientansvarlige læger – én læge som følger dig som patient
 I Kræftplan IV er der sat et mål om, at 90 pct. af alle kræftpatienter i 2020 skal opleve, at 
de har en patientansvarlig læge. 
  
Initiativ
Landsdækkende indfas-
ning af patientansvarlig
læge
Økonomi
Der er ikke afsat særskilte
midler til indsatsen
Status
Følger tidsplanen
Indikator
Monitoreringen af målsætningen i
Kræftplan IV skal ske via Den
Landsdækkende Undersøgelse af
Patientoplevelser (LUP). Der skal
udarbejdes en særskilt opgørelse
over andelen af kræftpatienters
oplevelse af PAL.
 
Det er med aftale om regionernes økonomi for 2018 aftalt, at der indføres patientansvarlig 
læge på sygehusene for alle patienter, hvor det er fagligt relevant, og i overensstemmelse 
med ’Hvidbogen for den patientansvarlige læge’ fra april 2017. Det er desuden aftalt, at 
den patientansvarlige læge skal være endeligt implementeret i hele sygehusvæsenet ved 
udgangen af 2019.  
 
Alle fem regioner er i gang med at implementere den patientansvarlige læge til både 
kræftpatienter og øvrige patientgrupper, hvor det er fagligt relevant. Eksempler på 
regionernes arbejde med at implementere den patientansvarlige læge på onkologiske 
afdelinger er vist i nedenstående cases.  
 
Regionernes implementeringsstrategier er tilrettelagt i overensstemmelse med 
’Hvidbogen for den patientansvarlige læge’ og med mulighed for, at rollen som 
patientansvarlig læge kan tilpasses lokale behov og sammenhænge. Lokale erfaringer fra 
regionerne har vist, at det bl.a. er vigtigt at være opmærksom på at få forventningsafstemt 
med patienten ved tildeling af en patientansvarlig læge og gøre opmærksom på, at den 
patientansvarlige læge er tovholder for patientens forløb, men at patienten vil møde 
andre læger i sit forløb.   
 
Den 15. maj 2018 afholdt parterne bag den patientansvarlige læge et temaseminar om 
den patientansvarlige læge. Temaseminaret var en opfølgning på det første seminar om 
den patientansvarlige læge fra juni 2017. Det satte fokus på regionernes arbejde med at 
implementere den patientansvarlige læge det seneste år og belyste nogle af de aspekter, 
der er knyttet til implementering af den patientansvarlige læge i praksis. Blandt pointerne 
fra seminaret kan det nævnes, at implementering af den patientansvarlige læge er en 
forandring, der tager tid, og som kræver inddragelse på mange niveauer. Hertil at der er 
behov for at få skabt en fælles forståelse af, hvad det er for en opgave man skal løse samt 
at det kræver et løbende fokus på arbejdstilrettelæggelse.  
 
Regionerne har som en del af implementeringen bl.a. nedsat regionale styre‐, følge‐ og 
koordinationsgrupper, der følger og understøtter implementeringen. Endvidere er der 
Side 6
6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm., om status på udbredelsen af ordningen om patientansvarlig læge på kræftområdet, til sundheds- og ældreministeren
2119466_0007.png
 
bl.a. udpeget konkrete tovholdere på hospitalsafdelinger og centralt på hospitalerne, som 
har ansvar for fremdrift i implementeringen, herunder undervisning af personale i 
funktionen patientansvarlig læge. Tovholderne har ligeledes ansvar for at opsamle 
erfaringer til brug på hospitalets øvrige afdelinger samt løbende sikre, at opståede 
udfordringer forsøges løst lokalt eller bringes videre til den regionale styregruppe. 
Derudover arbejdes der i regionerne med den patientansvarlige læge som en del af 
patientens team, dvs. et tværfagligt team omkring patientens forløb. 
 
Regionerne har yderligere haft afholdt workshops og ERFA‐møder samt udarbejdet 
implementeringsmodeller, regionale retningslinjer, funktionsbeskrivelser og pjecer, som 
skal understøtte implementeringen. Der er udarbejdet samarbejdsaftaler mellem 
relevante afdelinger, som bl.a. skal understøtte en ensartet implementering af 
patientansvarlig læge, så man i patientforløb, hvor behandlingen foregår på flere 
hospitaler, ved hvem der skal være patientansvarlig læge på hvilket tidspunkt i forløbet. 
 
For at understøtte, at patienterne møder deres patientansvarlige læge, er der på flere 
hospitaler sket ændringer af arbejdsgange. Et eksempel herpå er ændring af lægers 
arbejdsskemaer, så de har faste dage i ambulatoriet og dermed mulighed for at se og følge 
de samme patienter i deres kræftforløb. Dette er bl.a. med til at skabe tryghed for 
patienterne.  
 
Der bliver fulgt op på implementeringen af patientansvarlig læge via Den Landsdækkende 
Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). Der skal senest i LUP 2020 udarbejdes en særlig 
opgørelse på kræftpatienter med henblik på at opgøre andelen af kræftpatienter, som 
oplever at have tilknyttet en patientansvarlig læge. 
 
Case 1. Onkologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital 
På Onkologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital er der i løbet af 2018 ændret på 
lægernes arbejdsskemaer, så de har faste dage i ambulatoriet og dermed mulighed for 
at se og følge de samme patienter i deres kræftforløb. Oplysninger på den 
patientansvarlige læge noteres i den elektroniske patientjournal, og booking af 
patienten fremadrettet sker på den patientansvarlige læges spor/linje.  
 
Når patienterne kommer på afdelingen første gang, får de udleveret et kort med 
oplysninger på lægerne i det pågældende team. Der bliver afkrydset, hvem der er den 
patientansvarlige læge, og patienten informeres om, at denne læge er ansvarlig for 
deres forløb og vil være den læge, de ser i forbindelse med statussvar, 
behandlingsændringer mm. Patienterne informeres også om, at de kan komme til at se 
andre læger i teamet, fx hvis den patientansvarlige læge har ferie, men at der altid vil 
være konfereret med den patientansvarlige læge.  
 
 
Case 2. Onkologisk og Palliativ Afdeling, Nordsjællands Hospital 
Afdelingsledelsen på Onkologisk og Palliativ Afdeling på Nordsjællands Hospital har 
udpeget en overlæge som tovholder med ansvar for implementeringen af den 
patientansvarlige læge på afdelingen. Tovholderen har ansvar for fremdrift i 
implementeringen og undervisning af læger, sygeplejersker og sekretærer i PAL‐
funktionen. Hver tredje måned går tovholderen en runde hos lægerne for at sikre, at 
alle husker og har viden om, hvordan de registrerer sig som patientansvarlig læge.  
 
Side 7
7
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm., om status på udbredelsen af ordningen om patientansvarlig læge på kræftområdet, til sundheds- og ældreministeren
2119466_0008.png
 
Interviews med patienter på afdelingen viser, at de fleste patienter har fået information 
om, hvad de kan forvente af deres patientansvarlige læge, og at patienterne gav udtryk 
for, at det gav dem en stor tryghed at få tildelt én navngiven tovholder for deres forløb. 
Interviewene viste også, at det er vigtigt ved tildeling af en patientansvarlig læge at 
gøre patienten opmærksom på, at den patientansvarlige læge er tovholder, men at 
patienten indimellem vil møde en af de andre læger i teamet.  
 
 
Case 3. Organ‐ og Plastikkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus 
På Organ‐ og Plastikkirurgisk afdeling på Vejle Sygehus har overlægerne faste ugedage i 
ambulatoriet og på operationsgangen og kan på den måde planlægge forløbet med 
deres patienter. Den patientansvarlige læge er den læge, som deltager i den første 
forundersøgelse i ambulatoriet, hvor der lægges yderligere udrednings‐ og 
behandlingsplan sammen med patienten. I et tæt samarbejde med 
forløbskoordinatoren (specialuddannet sygeplejerske) bookes diverse tider til 
undersøgelse og en opfølgende samtale med svar på undersøgelser og eventuelt 
mikroskopisvar. Det er den patientansvarlige læge, der har forundersøgelser, giver 
mikroskopisvar, opererer patienten og går stuegang hos patienten.  
 
Der er udarbejdet en fælles overordnet instruks for den patientansvarlige læge på 
afdelingen og en instruks pr. afsnit. For at synliggøre den patientansvarlige læge for 
patienterne er der desuden udarbejdet en pjece om behandlende personale, herunder 
den patientansvarlige læge.  
 
 
 
2. Patienten skal med på råd
 I Kræftplan IV er der sat et mål om, at mindst 9 ud af 10 kræftpatienter i 2020 skal opleve, 
at de deltager i beslutninger om deres egen behandling, og at de bliver informeret om 
bivirkninger ved den medicin de skal have.  
 
Initiativ
Identifikation og udvik-
ling af beslutningsstøtte-
værktøjer
Økonomi
22 mio. kr. i alt i 2017-
2020
Status
Udviklingsfasen er for-
længet, og der afven-
tes plan for implemen-
tering
Indikator
Monitorering af målsætningen skal ske
via Den Landsdækkende Undersø-
gelse af Patientoplevelser (LUP). Der
skal udarbejdes en særskilt opgørelse
over andelen af kræftpatienters ople-
velse af at deltage i beslutninger om
egen behandling og blive informeret
om bivirkninger ved medicin.
 
Sundhedsstyrelsen nedsatte primo 2017 en arbejdsgruppe vedrørende udvikling af 
beslutningsstøtteværktøjer til kræftpatienter. Arbejdsgruppen, som var bredt sammensat, 
besluttede at gå videre med udviklingen af beslutningsstøtteværktøj til brystkræft, 
lungekræft og endetarmskræft. Formålet med værktøjet skulle være at bidrage til, at 
patienter og pårørende i højere grad inddrages i beslutninger om deres behandlingsforløb.  
 
Sundhedsstyrelsen afholdte udbud i forsommeren 2017 og indgik kontrakt med 
virksomheden Daman, som beskæftiger sig med udvikling af digitale løsninger til 
sundhedsvæsenet, om opgaven med udvikling, pilottestning og endelig indfasning af 
beslutningsstøtteværktøjer i klinikken.  
 
Side 8
8
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm., om status på udbredelsen af ordningen om patientansvarlig læge på kræftområdet, til sundheds- og ældreministeren
2119466_0009.png
 
Det var oprindeligt planlagt, at beslutningsstøtteværtkøjerne skulle være færdigudviklet 
ultimo 2017 og klar til national udbredelse fra 2018‐2020. Det har imidlertid vist sig, at de 
tre værktøjer, efter at have været hhv. pilottestet og forsøgt pilottestet hen over 
sommeren, ikke i deres nuværende udformning egner sig til implementering. 
 
Sundheds‐ og Ældreministeriet og Danske Regioner har den 1. oktober 2019 indgået et 
forståelsespapir om udmøntningen af initiativet, hvor der er enighed om, at projektet om 
beslutningsstøtteværktøjer afvikles i sin nuværende form, og at Danske Regioner i dialog 
med interessenter på området, herunder Sundhedsstyrelsen, identificerer igangværende 
projekter vedrørende beslutningsstøtteværktøjer til kræftpatienter, som kan støttes med 
de resterende midler fra initiativet. 
 
Som en del af initiativet, er der en ambition om, at mindst 9 ud af 10 kræftpatienter i 2020 
oplever, at de deltager i beslutninger om deres egen behandling, og at de bliver 
informeret om bivirkningerne ved den medicin, de skal have. Udviklingen i målsætningen 
følges i Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP).. LUP 2016 udkom i 
marts 2017 og er baseline for monitoreringen af målsætningen. LUP‐tallene for 2017 blev 
offentliggjort i marts 2018, og LUP‐tallene for 2018 blev offentliggjort i marts 2019.    
 
Hvad angår patienternes deltagelse i beslutninger om egen behandling, oplevede 91 pct. 
af ambulante patienter i 2018, at de ”i meget høj grad”, ”i høj grad” eller ”i nogen grad” 
deltager i beslutninger om deres egen behandling, hvilket er en mindre fremgang med 1 
procentpoint siden 2016. Det samme gælder for 86 pct. af de planlagt indlagte patienter, 
mens 71 pct. af de akut indlagte patienter svarer, at de har haft mulighed for at deltage i 
beslutninger om behandling, hvilket er 1 procentpoint mindre end i 2016, jf. tabel 4. 
Tallene omhandler alle patientgrupper og ikke alene kræftpatienter.    
 
Tabel 4
Deltagelse i beslutninger om egen behandling
Årstal
Akut indlagte
2016
2017
2018
Planlagt indlagte
2016
2017
2018
Ambulante
2016
2017
Slet ikke
15 pct.
16 pct.
17 pct.
8 pct.
7 pct.
7 pct.
5 pct.
5 pct.
I ringe grad
12 pct.
12 pct.
12 pct.
6 pct.
6 pct.
7 pct.
5 pct.
5 pct.
I nogen grad
26 pct.
26 pct.
25 pct.
21 pct.
21 pct.
20 pct.
17 pct.
17 pct.
I høj grad
26 pct.
26 pct.
26 pct.
33 pct.
33 pct.
34 pct.
36 pct.
36 pct.
I meget høj grad
20 pct.
20 pct.
20 pct.
32 pct.
32 pct.
32 pct.
37 pct.
38 pct.
2018
4 pct.
5 pct.
16 pct.
36 pct.
39 pct.
Anm.: LUP undersøger patientoplevelser blandt alle patienter - ikke kun kræftpatienter. I LUP somatik 2018 er der
taget udgangspunkt i følgende spørgsmål: Planlagt indlagte: spørgsmål 9, Ambulante patienter: spørgsmål 9, Akut
indlagte: spørgsmål 12.
Kilde: LUP 2016, LUP 2017. LUP 2018
 
Hvad angår information om bivirkninger ved medicin, oplevede 85 pct. af ambulante 
patienter i 2018, at de ”i meget høj grad”, ”i høj grad” eller ”i nogen grad” blev informeret 
om (bi)virkninger ved den medicin de skulle tage efter besøg/udskrivelse, hvilket er en 
mindre fremgang på 2 procentpoint siden 2016. 78 pct. af de planlagt indlagte patienter 
oplever, at de blev informeret, hvilket er en mindre tilbagegang med 2 procentpoint siden 
2016, og 70 pct. af de akut indlagte patienter, hvilket er en fremgang på 3 procentpoint 
siden 2016, jf. tabel 5.  
 
Side 9
9
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm., om status på udbredelsen af ordningen om patientansvarlig læge på kræftområdet, til sundheds- og ældreministeren
2119466_0010.png
 
 
 
 
Tabel 5
Information om (bi)virkninger ved ny medicin, der tages efter udskrivelse/besøg
Årstal
Akut indlagte
2016
2017
2018
Planlagt indlagte
2016
2017
2018
Ambulante
2016
2017
Slet ikke
22 pct.
21 pct.
21 pct.
12 pct.
13 pct.
12 pct.
12 pct.
10 pct.
I ringe grad
11 pct.
11 pct.
11 pct.
8 pct.
8 pct.
7 pct.
6 pct.
6 pct.
I nogen grad
20 pct.
20 pct.
21 pct.
19 pct.
18 pct.
19 pct.
17 pct.
17 pct.
I høj grad
25 pct.
25 pct.
25 pct.
29 pct.
30 pct.
29 pct.
31 pct.
32 pct.
I meget høj grad
22 pct.
22 pct.
24 pct.
32 pct.
31 pct.
30 pct.
35 pct.
35 pct.
2018
10 pct.
6 pct.
18 pct.
31 pct.
36 pct.
Anm.: LUP undersøger patientoplevelser blandt alle patienter - ikke kun kræftpatienter. ,I LUP somatik 2018 er der
taget udgangspunkt i følgende spørgsmål: Planlagt indlagte: spørgsmål 30, Ambulante patienter: spørgsmål 17, Akut
indlagte: spørgsmål 34.
Kilde: LUP 2016, LUP 2017
 
 
3. På patientens præmisser – behandling i eller tættere på hjemmet
Det fremgår af Kræftplan IV, at der skal ske en udbredelse af behandling i hjemmet og 
andre innovative behandlingsformer, der tager højde for patienternes ønsker og behov.  
 
Initiativ
Udbredelse af kræftbe-
handling i eller tæt på
hjemmet
Økonomi
10 mio. kr. årligt fra
2017
Status
Følger tidsplanen
Indikator
Initiativet følges i Task Force for Pati-
entforløb på Kræft- og hjerteområdet
 
For i højere grad at imødekomme patienternes behov og ønsker har regionerne anvendt 
midlerne til at skabe grundlag for øget behandling med kemoterapi og antibiotika på 
pumpe i eget hjem. Eksempler på regionale tiltag fremgår af nedenstående cases.  
 
Kemoterapi på pumpe har medført, at patienter kan tilbydes ambulant intensiv 
kemoterapi, såfremt deres almentilstand tilskriver det. Ligeledes har antibiotika på pumpe 
givet mulighed for tidlig udskrivelse af stabile patienter med infektioner og ambulant 
behandling i dagshospitalsregi.  
 
Regionerne har endvidere bl.a. anvendt midlerne til etablering af hjemmeenheder på 
hospitalerne. Hjemmeenhederne har bl.a. medført, at flere patienter får mulighed for at 
blive behandlet tættere på eget hjem i deres nærmiljø. Derudover har hjemmeenhederne 
medført, at patienter med fx leukæmi kan være hjemme i de perioder efter kemoterapi, 
hvor de har stor risiko for infektion, i stedet for at være indlagt på hospitalet.  
 
På hjemmeenhederne kontrolleres og behandles patienter med bl.a. blodsygdomme, der 
kræver tæt koordinering mellem indlæggelsesforløb og ambulante forløb. Det gælder 
patienter med akut leukæmi, hvor behandlingsforløbet veksler mellem indlæggelser og 
kontrolforløb med fremmøde ambulant hver anden dag. Behandlingsforløbet er 
tilrettelagt, så det er de samme læger og sygeplejersker, der ser patienten både under 
indlæggelser og ambulant med henblik på, at selv diskrete tegn på vigende almentilstand 
Side 10
10
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm., om status på udbredelsen af ordningen om patientansvarlig læge på kræftområdet, til sundheds- og ældreministeren
2119466_0011.png
 
eller begyndende infektion kan ses og behandles. Dette er det såkaldte semiambulante 
princip, der er indført i hele Danmark i den intensive behandling af patienter med akut 
leukæmi. 
 
Endvidere faciliterer enhederne bl.a. patienternes aftaler og styrker samarbejde/ 
kommunikation med primærsektoren. Herudover er der i regionerne bl.a. etableret 
videokonsultationer til hæmatologiske patienter og udefunktion på andet hospital, så 
patienter kan tilbydes behandling tættere på deres bopæl. 
 
 
Det forventes, at de varige midler fremadrettet vil blive udmøntet til videreførelse og 
udbredelse af de nævnte tiltag. Danske Regioner udarbejder på baggrund af bidrag fra 
regionerne en statusopfølgning på regionernes indsatser i 2020. Taskforce for 
Patientforløb på Kræft‐ og Hjerteområdet orienteres om statusopfølgningen.   
 
Af KL's årlige forvaltningsundersøgelse angiver 47 kommuner, at de varetager særlige 
behandlingsopgaver i forbindelse med kemoterapi, som tidligere foregik i sygehusregi. 24 
kommuner angiver desuden, at de har indgået en aftale med sygehuset om 
opgaveoverdragelse i forbindelse med kemoterapi.  
 
Kommunernes aftaler med sygehuset om konkrete opgaveoverdragelser (fx kemoterapi, 
IV‐behandling og hjemmedialyse) er kendetegnet ved, at der generelt er god adgang til 
remedier og oplæring, men kun få har aftalt økonomisk kompensation. 
 
Case 4. Aarhus Universitetshospital 
På Aarhus Universitetshospital er hjemmeenheden etableret på Afdeling for 
Blodsygdomme. Hjemmeenheden kontrollerer og behandler patienter med 
blodsygdomme, der kræver tæt koordinering mellem indlæggelsesforløb og ambulante 
forløb. Det gælder patienter med akut leukæmi, hvor behandlingsforløbet veksler 
mellem indlæggelser og kontrolforløb med fremmøde ambulant hver anden dag. 
Behandlingsforløbet er tilrettelagt, så det er de samme læger og sygeplejersker, der ser 
patienten både under indlæggelser og ambulant med henblik på, at selv diskrete tegn 
på vigende almentilstand eller begyndende infektion kan ses og behandles.  
 
Bevillingen fra Kræftplan IV har muliggjort fuld integration af konceptet 
hjemmekemoterapi i hjemmeenheden, således at patienter tilbydes ambulant intensiv 
kemoterapibehandling, såfremt deres almentilstand tillader det. Derudover har 
bevillingen fra Kræftplan IV betydet, at det semiambulante princip er udbredt til andre 
patientgrupper end patienter med akut leukæmi; det gælder patienter med 
blodsygdomme, der er indlagt til infektionsbehandling, hvor den afsluttende 
antibiotikabehandling kan gives i hjemmeenden samt patienter med smerteproblemer, 
hvor den initiale smertebehandling er opstartet under indlæggelse, men hvor 
afsluttende ambulante besøg kan foregå i hjemmeenheden. 
 
 
Case 5. Onkologisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest 
Onkologisk Afdeling på Hospitalsenheden Vest i Region Midtjylland har i forlængelse af 
de tildelte midler fra Kræftplan IV etableret en enhed – satellit‐funktion – tættere på 
borgerne bosat i de tre nordvestlige kommuner i hospitalets optageområde. Enheden 
er placeret på Regionshospital Holstebro. I første omgang blev enheden etableret som 
Side 11
11
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm., om status på udbredelsen af ordningen om patientansvarlig læge på kræftområdet, til sundheds- og ældreministeren
2119466_0012.png
 
en prøvehandling med fokus på arbejdsgange, patienttilfredshed mv. Man startede 
med en gruppe patienter, som var raske af deres sygdom, og som kun skulle ses af 
sygeplejersker.  
 
Prøvehandlingen er blevet evalueret, og det er besluttet at fortsætte med 
udefunktionen. Fra marts 2019 er funktionen udvidet ved at give kemoterapi/ 
immunterapi i enheden en gang om ugen til lungekræftpatienter i de fire kommuner 
Struer, Lemvig, Holstebro og Skive og lokalerne er indrettet til denne funktion. På sigt 
skal tilbuddet udvides til andre sygdomsgrupper, og det er ambitionen, at afdelingen på 
sigt vil have funktioner i flere sundhedscentre.  
 
 
Case 6. Fremskudt Hæmatologisk Ambulatorium  
Inden for hæmatologien i Region Sjælland tilbydes ambulant behandling i Nakskov en 
gang om måneden med det formål at tilbyde patienten behandling tættere på 
hjemmet.   
 
 
 
4. Målrettede tilbud på sygehusene til unge med kræft
Initiativet skal understøtte udbygningen af tilbud til unge mellem 15 og 29 år med kræft på 
hospitalerne, og dermed bidrage til at sikre gode rammer for de unge, når de er indlagt.  
 
Projekt
Tilbud på sygehusene til unge med
kræft
Økonomi
25 mio. kr. i alt i 2017-2020
Status
Følger tidsplanen
 
Behandling af børn og unge med kræft er en særlig opgave, der kun varetages få steder i 
landet. Alle regioner har anvendt midlerne til målrettede tilbud på sygehusene til unge 
med kræft. For eksempel har alle regioner anvendt midler til etablering eller fortsat drift 
af ungerum/aktivitetsrum. Tilbuddene er etableret med udgangspunkt i de unges ønsker 
og behov. Eksempler på regionernes udmøntning af midlerne er vist i nedenstående cases.  
 
Sundhedsstyrelsens Task Force for Patientforløb på Kræft‐ og Hjerteområdet blev primo 
2019 orienteret om regionernes status på udmøntning af initiativet. Her fremhævede 
Danske Regioner, at regionerne bl.a. har anvendt midlerne til fortsat drift og nyindretning 
af fællesrum og væresteder for unge med kræft, unge‐ og netværksaftener, 
hjemmebehandling med intravenøs bærbar pumpe, ansættelse af ungeambassadører og 
ungekoordinatorer, etablering af et senfølgeambulatorium for de unge patienter med 
fokus på de senfølger, som denne patientgruppe oplever samt et forskningsprojekt om 
unge med kræft i kirurgisk regi.  
 
Taskforce for Patientforløb på Kræft‐ og Hjerteområdet vil afslutningsvis orienteres om 
regionernes udmøntning ultimo 2020.  
 
Case 7. Mod!Kræft 
Region Sjælland har igangsat Mod!Kræft, der er et udviklings‐ og forskningstiltag for 
unge med kræft på Hæmatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital. 
Mod!Kræft giver de unge mulighed for at møde andre unge, være sammen med venner 
Side 12
12
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm., om status på udbredelsen af ordningen om patientansvarlig læge på kræftområdet, til sundheds- og ældreministeren
2119466_0013.png
 
eller få en snak med en af ungeambassadørerne. Der afholdes forskellige arrangemen‐
ter både i huset og ude i byen. Derudover arrangeres der bl.a. fællesfrokoster, temaef‐
termiddage, ungepanelmøder, bordfodbold, brætspil og mulighed for at se TV og film.  
 
 
Case 8. Ungeambassadøruddannelse 
Region Syddanmark har bl.a. udmøntet midler til kompetenceudvikling/uddannelse af 
sygeplejersker med ”Ungeambassadøruddannelsen”. Uddannelsen er målrettet syge‐
plejersker og andre professionelle, som arbejder med unge med kroniske og alvorlige 
sygdomme, der er indlagt eller i ambulant behandling. Den har fokus på målgruppen 
frem for, hvad patienten fejler. Der bliver undervist i, hvad der er vigtigt for patien‐
terne, i samtaler med de unge, og i hvordan unge patienter forholder sig til deres syg‐
dom.  
 
 
 
5. Overblik over behandlingsforløbet – patientens personlige plan
Med Kræftplan IV‐initiativet tages første skridt mod etableringen af et samlet 
patientoverblik, som gennem nye, digitale redskaber hjælper den enkelte borger med at 
bevare overblikket over sit forløb på tværs af hospital, kommune og lægepraksis.  
 
Initiativ
Pilotafprøvning af pati-
entens personlige plan
Økonomi
Der er ikke afsat sær-
skilte midler til initiativet
Status
Evaluering og national
udbredelsesplan er
under udarbejdelse.
Indikator
Evaluering af pilotafprøvning samt
en national udbredelsesplan for-
ventes udarbejdet i løbet af 2019.
 
Initiativet gennemføres som led i Program for et samlet patientoverblik, som omfatter 
udvikling og udbredelse af løsninger til deling af stamoplysninger, aftaler samt planer og 
indsatser. For at afprøve den tekniske løsning til stamoplysninger og aftalevisning samt 
indhente erfaringer med patienter og medarbejderes brug heraf, er der gennemført et 
pilotprojekt i Region Midtjylland og Aarhus Kommune samt i Region Nordjylland og 
Frederikshavns Kommune.  
 
Det var oprindeligt planlagt, at pilotafprøvningen skulle sættes i gang ved udgangen af 
2017. Det har imidlertid taget længere tid end forventet at få mobiliseret deltagere, 
hvorfor afprøvningen først blev sat i gang i foråret 2019. Evalueringen forventes 
færdiggjort i løbet af efteråret 2019. Planer og indsatser afprøves i slutningen af 2019.   
 
Med økonomiaftalerne for 2020 blev det aftalt, at løsningerne til deling af 
stamoplysninger og aftaler skal være taget i brug i alle regioner og kommuner inden 
udgangen af tredje kvartal 2021.  
 
For at sikre det juridiske grundlag for patientens personlige plan vedtog et enigt folketing i 
marts 2019 en ændring af sundhedsloven, så udvalgte oplysninger om patienten i 
fremtiden kan samles og udstilles med henblik på at skabe overblik over patientens 
behandlingsforløb for sundhedspersoner og patienten selv. 
 
 
Side 13
13
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm., om status på udbredelsen af ordningen om patientansvarlig læge på kræftområdet, til sundheds- og ældreministeren
2119466_0014.png
 
6. Hurtige forløb med plads til patienternes ønsker
Initiativet skal sikre plads til individuelle forskelle og den enkelte kræftpatients ønsker og 
behov, samtidig med at der tages højde for den faglige udvikling. På den baggrund 
foretager Sundhedsstyrelsen et serviceeftersyn af kræftpakkerne.  
 
Initiativ
Serviceeftersyn af
kræftpakkerne
Økonomi
3 mio. kr. i alt i 2017-
2018
Status
Følger overordnet
tidsplanen
Indikator
Årsopgørelsen af monitoreringen af
kræftområdet for 2018 viser, at 77
pct. af kræftforløbene i 2018 er gen-
nemført inden for de fagligt anbefa-
lede tider
 
Sundhedsstyrelsen har i 2017 igangsat arbejdet med at revidere kræftpakkeforløb for 
brystkræft og lungekræft med henblik på at afprøve og tilpasse en generisk model for 
revisionen af relevante udvalgte kræftpakker. De reviderede pakkeforløb for brystkræft og 
lungekræft blev offentliggjort juni 2018. 
 
Sundhedsstyrelsen har forud for revisionen indhentet inputs og afholdt uformelle møder 
med en række ledende overlæger, forløbskoordinatorer, repræsentanter fra KL, Danske 
Regioner og Kræftens Bekæmpelse. Samtidig er der indhentet inputs fra KORAs 
organisatoriske analyse af behovet for revision af pakkeforløb, som blev offentliggjort på 
Sundhedsstyrelsens hjemmeside i juni 2017. I forbindelse med revisionen af de to første 
pakkeforløb blev Sundhedsstyrelsens Udvalg for Kræft og deltagere fra arbejdsgrupperne 
indkaldt til kick‐off møde med drøftelse af de forskellige elementer i revisionen, og 
Sundhedsstyrelsen afholdte ligeledes forskellige dialogmøder med patienter og pårørende 
for at få deres perspektiv med i arbejdet. 
 
Fra 2018 blev revisionen af pakkeforløbene for gynækologisk kræft, kræft i urinveje, 
hoved‐ og halskræft samt kræft i hjernen igangsat med udgangspunkt i den generiske 
model fra 2017. De fire gynækologiske pakkeforløb er offentliggjort marts 2019, 
pakkeforløb for kræft i urinveje er offentliggjort i maj 2019. og  pakkeforløb for primær 
hjernekræft er offentiggjort i juli 2019. Hoved‐ og halskræft forventes offentliggjort i løbet 
af 2019. I 2019 opstartes revisionen af pakkeforløb for modermærkekræft, kræft i 
galdegange, kræft i bugspytkirtlen samt diagnostisk pakkeforløb og pakkeforløb for 
metastaser uden kendt primærtumor.  
 
 
7. Røgfri generation – ingen rygning blandt børn og unge i 2030
I Kræftplan IV er der sat et mål om, at ingen børn og unge ryger i 2030. For at understøtte 
målsætningen igangsættes et partnerskab med erhvervslivet, en rygekampagne og midler 
afsættes til initiativer med fokus på rygning og børn og unge.  
 
Initiativ
Partnerskab med erhvervslivet
Kampagne målrettet børn og un-
ges rygning
Økonomi
__
14 mio. kr. i alt i 2017-
2020
Status
Følger tidsplanen
Følger tidsplanen
Initiativet monitoreres via Den Nati-
onale Sundhedsprofil
1
samt Skole-
børnsundersøgelsen.
Indikator
                                                                 
1
 Hidtil er Danskernes Rygevaner anvendt som datakilde. Ændringen skyldes, at Sundhedsstyrelsen i 
forbindelse med undersøgelsen af Danskernes Rygevaner for 2018 har vurderet, at undersøgelsen 
Side 14
14
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm., om status på udbredelsen af ordningen om patientansvarlig læge på kræftområdet, til sundheds- og ældreministeren
2119466_0015.png
 
Initiativer med fokus på rygning i
Sundhedsfremmepuljen
2,9 mio. kr. i alt i
2017. 5,5 mio. kr.
2018. 5,3 mio. kr. i
2019
Følger tidsplanen
 
Regeringen har i september 2019 offentliggjort et oplæg til initiativer i en handleplan mod 
børn og unges rygning og vil i efteråret 2019 forhandle med Folketingets partier om en 
handleplan. Blandt regeringens forslag er standardiserede cigaretpakker, krav om at 
tobaksvarer skal være skjulte og røgfri skoletid. 
 
Den tidligere regering indgik i 2017 et partnerskab med den danske detailhandel om at 
arbejde målrettet for en mere effektiv efterlevelse af loven om salg af tobak til børn og 
unge. I 2018 blev der gjort status på partnerskabet i form af et møde med den daværende 
sundhedsminister.  
 
Kontrollen med salg af tobak til mindreårige er blevet skærpet ved, at Sikkerhedsstyrelsen 
er blevet tilført en opgave med at kontrollere, at forbuddet mod salg til mindreårige 
overholdes, når de i forvejen er ude i butikkerne på tilsynsbesøg. Desuden er sanktionerne 
skærpet. Dels ved at fordoblede bødestørrelser til forhandlere, der overtræder forbuddet 
mod at sælge tobak til mindreårige. Dels ved at der er indført en ordning, der betyder, at 
tobaksforhandlere fremover kan miste retten til at sælge tobak for en periode, hvis de 
bryder loven gentagne gange. 
 
Sundhedsstyrelsen igangsatte i efteråret 2017 en kampagne målrettet børn og unges 
rygning. Evalueringen af første kampagneperiode blev offentliggjort i uge 11 i 2018, hvor 
også næste kampagneperiode målrettet forældre blev skudt i gang. De første resultater af 
kampagnen viser bl.a., at hver 5. unge lejlighedsryger har skåret ned på sin rygning på 
baggrund af kampagnen. Kampagnen har desuden givet hver 4. unge ikke‐ryger mindre 
lyst til at begynde at ryge, og fået 15 pct. af de unge ikke‐rygere til at beslutte, at de ikke 
vil ryge.  
 
I 2018 blev der udmøntet 5,5 mio. kr. øremærket tobaksforebyggelse fra Puljen til 
sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Modtagerne var 3F i samarbejde med 
Lungeforeningen ”Friske lunger på arbejde”, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse 
”Samarbejdsprojekt – udbredelse af røgfri skoletid på erhvervsskoler”, KFUM’s Sociale 
Arbejde ”Tobaksforebyggelse for udsatte mennesker” og Kræftens Bekæmpelse ”Røgfri 
skoletid i grundskoler – kortlægning og videndeling”.   Der er udmøntet 5,3 mio. kr. fra 
puljen til tobaksforebyggende initiativer i 2019. Udover fortsat finansiering af ”Friske 
lunger på arbejde” og ”Samarbejdsprojekt – udbredelse af røgfri skoletid på 
erhvervsskoler” er der givet midler til Det Danske Spejderkorps projekt ”Friske 
fællesskaber uden tobak” og KFUM's Sociale Arbejde ”Rygestop hos socialt udsatte”. 
 
Kræftens Bekæmpelse har undersøgt udbredelsen af røgfri skoletid i kommunerne og har 
fundet, at per primo august 2019 har 22 kommuner røgfri skoletid for alle, og 7 kommuner 
har røgfri skoletid for elever. Det betyder, at elever og ansatte ikke må ryge i løbet af 
skoledagen ‐ heller ikke uden for skolen. Kræftens Bekæmpelse har på baggrund af 
                                                                 
ikke kan anvendes til at afdække rygevaner hos mindre grupper som f.eks. 15‐19 årige: 
https://www.sst.dk/da/udgivelser/2019/danskernes‐rygevaner‐2018 
Side 15
15
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm., om status på udbredelsen af ordningen om patientansvarlig læge på kræftområdet, til sundheds- og ældreministeren
2119466_0016.png
 
ovennævnte bevilling fra Puljen til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i 2018 
gennemført en kortlægning af rygeregler på landets grundskoler. Undersøgelsen havde en 
svarprocent på 74 pct. Blandt de 1.052 respondenter, der deltog, svarede 31 pct., at de 
har røgfri skoletid for alle. Under antagelse om, at der ikke er røgfri skoletid på skoler, der 
ikke har deltaget, svarer resultatet til, at hver fjerde grundskole i Danmark har gjort 
skoletiden helt røgfri.  Derudover vælger nogle grundskoler at indføre røgfri skoletid for 
elever, men ikke for ansatte. Dette gør sig gældende i godt en fjerdedel af grundskolerne. 
Kortlægningen blandt grundskolerne er et øjebliksbillede, og antallet af skoler og 
kommuner med røgfri skoletid ændrer sig løbende. 
 
Kræftens Bekæmpelse har tillige undersøgt udbredelsen af røgfri arbejdstid. I alt har 21 
kommuner røgfri arbejdstid (med og uden undtagelser). Røgfri arbejdstid betyder, at 
medarbejderne ikke må ryge i arbejdstiden ‐ hverken indendørs, udendørs eller uden for 
matriklen.  Nogle kommuner og virksomheder har røgfri arbejdstid med undtagelser. 
Eksempler på undtagelser kan være, hvis medarbejdere må ryge i overenskomstmæssige 
selvbetalte pauser og/eller, når de flekser ud. De fleste regioner er tillige røgfri, og Danske 
Regioner har udmeldt, at alle fem regioner vil være røgfri arbejdspladser i 2020. 
 
Kræftens Bekæmpelse har initieret partnerskabet Røgfri Fremtid, som per ultimo april 
2019 tæller 162 partnere. Partnerkredsen er bred og omfatter kommuner, alle regioner, 
virksomheder, interesseorganisationer, foreninger m.fl. Partnerskabet arbejder for, at 
ingen børn og unge ryger i 2030, og at der højst er fem procent rygere i befolkningen. 
Herunder understøttes arbejdet med rygeforebyggelse i kommunerne, og der ses mange 
initiativer i de enkelte kommuner for at arbejde lokalt med tobaksforebyggelse.  
 
Eksempelvis har Esbjerg Kommune i januar 2019 lanceret en ny kampagne målrettet unge. 
Kampagnen hedder JA TAK #roegfritesbjerg og skal via samarbejder med skoler og 
ungdomsuddannelser og de unges egen medvirken på sociale medier som f.eks. Facebook 
og Instagram gøre det unormalt at ryge og forebygge, at unge tænder den første cigaret. 
Esbjerg Kommune var ude hos ca. 3500 børn og unge mennesker, da kampagnen blev 
skudt fra start. Læs mere om Esbjergs kampagne her.  
 
KL's Center for Forebyggelse i praksis bidrager til ”Røgfri Fremtid 2030” ved gennem 
temadage, rådgivning og andre aktiviteter at understøtte kommunernes arbejde i 
forlængelse af anbefalingerne fra KL's forebyggelsesudspil ”Forebyggelse for Fremtiden” 
og Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om tobak. KL har bl.a. afholdt temadage om 
sundhedsplejens rolle, styrket samarbejde med ungdomsuddannelser om tobak, røgfri 
arbejdstid, røgfri skoletid samt røgfri miljøer, hvor børn og unge opholder sig. 
 
Region Syddanmark har igangsat projektet ”Røgfri ungdomsuddannelser”, som har til 
formål – sammen med kommunerne – at motivere unge på ungdomsuddannelserne, og på 
sigt også produktionsskoler og videregående uddannelser, til at indføre enten røgfri 
matrikel eller røgfri skoletid. Projektet tilbyder bl.a. skolerne en guide til at blive røgfri, 
oplæg på personalemøder, gratis kompetenceudvikling af medarbejdere, events, 
kampagner, certificering og fejring af at være blevet en Røgfri Skole. 
 
 
 
 
Side 16
16
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm., om status på udbredelsen af ordningen om patientansvarlig læge på kræftområdet, til sundheds- og ældreministeren
2119466_0017.png
 
8. Hjælp til rygestop til særlige grupper og kræftpatienter
 
8.a Hjælp til rygestop til særlige grupper 
Initiativet i Kræftplan IV skal understøtte, at flere, der ønsker det, kan komme i gang med 
et rygestop. Derfor gives der tilskud til rygestopmedicin. Den primære målgruppe er 
nikotinafhængige rygere, der er socialt eller økonomisk udsatte.  
 
Initiativ
Tilskud til rygestopmedicin
til særlige grupper
Økonomi
27 mio. kr. i alt i 2017-
2019
Status
Følger tidsplanen
Indikator
Monitoreres via Rygestopdatabasen
 
Alle kommuner er blevet informeret om midlerne afsat til rygestopmedicin via KL’s 
Budgetvejledning (udsendt februar 2017 samt i supplementskrivelsen i juni 2017). Center 
for Forebyggelse i praksis (CFP), som understøtter kommuners arbejde med at sikre 
kvalitet i forebyggelsesindsatsen, har den 8. og 9. februar 2017 afholdt temadage om 
forstærket indsats til storrygere. I den forbindelse har CFP udsendt information 
vedrørende midlerne afsat til rygestopmedicin i form af Udmøntningsaftalen om 
Kræftplan IV fra februar 2017, samt givet vejledning til dispensationsansøgning i 
forbindelse med udlevering af rygestopmedicin mv. til kommunerne.  
 
Efter aftale med Sundheds‐ og Ældreministeriet og Lægemiddelstyrelsen udsendte 
Sundhedsstyrelsen den 1. maj 2017 informationsbreve til de kommunale sundhedschefer 
vedr. bloktilskuddet, krav til brug af midlerne, erfaringer fra ”Forstærket indsats over for 
storrygere” til inspiration og påmindelse om, at alle kommunerne skal søge dispensation 
til udlevering af vederlagsfri rygestopmedicin hos Lægemiddelstyrelsen.  
 
Initiativet monitoreres via kommunernes registrering i Rygestopdatabasen. I 
Rygestopdatabasen registreres deltageres alder, køn og uddannelse, foruden stoprate ved 
afslutning på rygestopforløb og igen efter 6 måneder. I 2017 er der registreret i alt 8.420 
deltagere. Dette tal er steget til knap 10.000 i 2018. 68 pct. af deltagerne er røgfri ved 
rygestopforløbets afslutning og 45 pct. er røgfri 6 måneder efter forløbets afslutning.  
 
Kommunerne har i løbet af det seneste år fastholdt en høj aktivitet, og kvaliteten i 
rygestopindsatsen er stigende. Kommunerne har særligt godt fat i de 45‐66‐årige og i 
storrygerne (81 pct. i databasen er storrygere), mens det kniber mere med at få fat i de 
unge under 25 år.  
 
En evaluering af initiativet, som blev gennemført af Rambøll Management Consulting for 
Sundhedsstyrelsen, blev offentliggjort den 2. januar 2019. Evalueringen konkluderer bl.a., 
at: 
‐
Tildelingen af vederlagsfri rygestopmedicin har en positiv og statistisk signifikant 
effekt på sandsynligheden for, at borgeren er røgfri efter seks måneder. 
Sandsynligheden for fastholdt røgfrihed er altså større for de borgere, der tilbydes 
vederlagsfri rygestopmedicin.  
‐
75 pct. af modtagerne af vederlagsfri rygestopmedicin er røgfrie ved forløbets 
afslutning, mens dette gælder for 70 pct. af alle deltagerne på kommunale 
rygestopforløb. Efter seks måneder er andelen, som er røgfrie, faldet til hhv. 50 og 46 
pct. 
 
Side 17
17
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm., om status på udbredelsen af ordningen om patientansvarlig læge på kræftområdet, til sundheds- og ældreministeren
2119466_0018.png
 
Tilskuddet bevirker, at borgere modtager rygestopmedicin, hvilket flere af 
rygestopvejlederne tvivler på, at borgerne ville prioritere at købe uden tilskud. 
 
Ifølge Lægemiddelstyrelsen har 85 kommuner dispensation til at udlevere vederlagsfri 
rygestopmedicin. Tallet inkluderer forlængelsessager, hvor en kommune tidligere har haft 
dispensation og har søgt om at få denne forlænget på de samme vilkår. Det er 9 mere end 
i 2017.  
 
 
8.b Hjælp til rygestop til kræftpatienter  
Initiativet skal understøtte en systematisk implementering af de allerede eksisterende 
systemer og metoder for at sikre, at alle kræftpatienter og andre patienter, der ønsker at 
stoppe med at ryge, hurtigt får et tilbud om hjælp til rygestop af høj kvalitet.
 
 
Initiativ
Hjælp til rygestop til kræft-
patienter
Økonomi
Der er ikke afsat
særskilte midler til
indsatsen
Status
Følger tidsplanen
Indikator
Kortlægning af forebyggelsespakken til
borgere med kronisk sygdom
 
Regionerne har siden starten af 2018 udrullet, at der spørges ind til patienters, herunder 
kræftpatienters rygevaner, og på den baggrund henvist til kommunale rygestoptilbud i de 
tilfælde, hvor det er relevant. Allerede nu er de fleste regioner og hospitaler røgfri, og fra 
2020 vil alle fem regioner indføre røgfri regionale arbejdspladser.  Der følges herudover op 
på kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken til borgere med 
kronisk sygdom, herunder kræft, i forbindelse med Statens Institut for Folkesundheds 
kortlægning heraf.  
 
Kortlægningen af kommunernes arbejde med Sundhedsstyrelsens anbefalinger til borgere 
med kronisk sygdom, som udkom januar 2018, viser, at 97 pct. af kommunerne vurderer, 
at de tilbyder forebyggelsestilbud om tobaksafvænning til borgere med kronisk sygdom, 
herunder borgere med kræft. Det er ikke muligt specifikt at monitorere på antallet af 
kræftpatienter, der tilbydes rygestop i forbindelse med kommunens forebyggelsestilbud.  
 
 
9. HPV‐vaccination til unge
Initiativet skal understøtte, at alle unge piger og deres forældre får mulighed for at tage et 
informeret og velovervejet valg om vaccination mod HPV‐infektion. Der igangsættes en 
nuanceret informationsindsats rettet mod både de unge og deres forældre. Derudover 
gennemføres en pilotafprøvning af HPV‐vaccinationstilbud til unge mænd, der er tiltrukket 
af mænd.  
 
Initiativ
Informationsindsats samt HPV-
vaccinationstilbud til unge
mænd, der er tiltrukket af
mænd
Økonomi
5 mio. kr. i alt i 2017-
2018
2,5 mio. kr. i 2019
Status
Følger tidsplanen
Indikator
Vaccinationstilslutningen vil løbende
monitoreres
 
Informationsindsatsen vedr. HPV‐vaccination blev lanceret af Sundhedsstyrelsen den 10. 
maj 2017 med materiale målrettet borgere og sundhedsprofessionelle herunder lancering 
af hjemmeside (www.stophpv.dk) og facebookside (Stop HPV Stop livmoderhalskræft). 
Desuden er borgerrettet pjece og plakat samt faktaark til sundhedsprofessionelle udsendt 
Side 18
18
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm., om status på udbredelsen af ordningen om patientansvarlig læge på kræftområdet, til sundheds- og ældreministeren
 
til landets praktiserende læger, ligesom der er afholdt workshops om HPV‐vaccination for 
primært sundhedsplejersker og konsulationssygeplejersker rundt om i landet.  
 
Sundhedsstyrelsen har i 2018 arbejdet aktivt på at få indsatsen ud lokalt bl.a. ved 
informationsmøder for forældre rundt om i landet. Derudover har indsatsen med stor 
succes været repræsenteret på Femina Kvindeløb i flere byer, hvor der har været en god 
dialog med mødre til unge piger, og på Ungdommens Folkemøde i Valbyparken i 
september, hvor der har været dialog med piger i målgruppen. 
 
Som løbende opfølgning på informationsindsatsen bliver vaccinationstilslutningen 
monitoreret. Oplysninger om vaccinationstilslutningen til HPV‐vaccination indhentes fra 
Det Danske Vaccinationsregister, hvor der siden november 2015 har været pligt til at 
indberette de vaccinationer, der bliver givet. Oplysninger om vaccinationsdækning baseret 
på Det Danske Vaccinationsregister kan opgøres uden forsinkelse.  
 
Statens Serum Institut har oplyst, at det er lykkedes at øge vaccinationsdækningen 
markant. Således blev mere end dobbelt så mange kvinder vaccineret mod HPV i 2018 
sammenlignet med 2016 (38.624 piger begyndte på HPV‐vaccinationsprogrammet i 2018 
mod 15.237 piger i 2016).  
 
Vaccinationsdækningen stiger således mærkbart, idet 80 pct. af piger i årgang 2003 nu har 
modtaget den første HPV‐vaccination ‐ en årgang som hidtil har været tilbageholdende 
med at tage imod tilbuddet, og 60 pct. af disse er på nuværende tidspunkt blevet 
færdigvaccineret. For årgang 2000 er det 92 pct., som har modtaget første vaccination, og 
80 pct. er blevet færdigvaccineret.  
 
Med finansloven for 2019 er der afsat 2,5 mio. kr. til at fortsætte indsatsen endnu et år, 
sådan at den løber indtil udgangen af 2019.  
 
Tilrettelæggelsen af pilotafprøvning af HPV‐vaccinationstilbud til unge mænd, der er 
tiltrukket af mænd, er igangsat den 1. februar og afsluttet den 31. december 2018. 
Vaccinationen blev tilbudt i AIDS‐Fondets klinikker. Der er foretaget en ekstern evaluering 
af projektet, som viser, at i alt 312 drenge blev vaccineret. Blandt de interviewede drenge 
var der stor tilfredshed med tilbuddet om gratis vaccination og gennemførelsen af 
vaccinationen hos AIDS‐Fondets klinikker. Drenge, som tilhørte målgruppen, og som ikke 
var blevet vaccineret, oplyste, at det alene skyldtes manglende kendskab til tilbuddet. 
Erfaringerne fra projektet vil bl.a. kunne bidrage til at forbedre informationsindsatsen i 
forhold til HPV‐vaccination yderligere.   
 
Der er foretaget en ekstern evaluering af projektet, som blandt andet viser, at der blandt 
de interviewede drenge var stor tilfredshed med tilbuddet om gratis vaccination samt 
gennemførelsen af vaccinationen i AIDS‐Fondets klinikker. De interviewede drenge som 
ikke var blevet vaccineret oplyste, at det skyldtes manglende kendskab til tilbuddet. 
Erfaringerne fra projektet vil bl.a. kunne bidrage til at forbedre informationsindsatsen i 
forhold til HPV‐vaccination til drenge eller i forbindelse med en eventuel tilrettelæggelse 
af et catch‐up program for denne målgruppe.   
 
Det blev i forbindelse med finansloven for 2019 besluttet, at der afsættes penge til at 
tilbyde gratis HPV‐vaccination til drenge, der fylder 12 år 1. juli 2019 eller derefter. Der er 
Side 19
19
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm., om status på udbredelsen af ordningen om patientansvarlig læge på kræftområdet, til sundheds- og ældreministeren
2119466_0020.png
 
derfor igangsat et arbejde, sådan at informationsindsatsens målgruppe fremover også kan 
målrettes forældre og de 12‐årige drenge, som skal tage stilling til HPV‐vaccination efter 1. 
juli. 
 
 
10. Kræft skal opdages tidligere
For at opspore kræft tidligere skal alle kvinder født før 1948 gives et engangstilbud om test 
for HPV. Derudover skal initiativet understøtte en øget deltagelse i screeningsprogrammet 
for livmoderhalskræft særligt for grupper med færre ressourcer. Med initiativet er der også 
prioriteret midler til en øget kapacitet til udredning af kræft.  
 
Initiativ
Engangstilbud om HPV-test
til kvinder født før 1948
Opdatering af faglige anbefa-
linger for screeningsprogram-
met for livmoderhalskræft
Øget kapacitet til udredning
Økonomi
22 mio. kr. i 2017
Status
Følger tidsplanen
Indikator
Afrapportering foretages af
DKLS og RKKP.
Deltagelse i screeningspro-
grammet monitoreres løbende
1 mio. kr. i 2017. 2 mio. kr.
i alt i 2018-2019.
Afsluttet
170 mio. kr. årligt fra 2017
Følger tidsplanen
__
 
Regionerne har i løbet af 2017 indkaldt kvinder født før 1948. Afrapporteringen af 
tilbuddet, der er blevet varetaget af DKLS (Dansk Kvalitetsdatabase for 
Livmoderhalskræftscreening) og offentliggjort i april 2019 viser en deltagelse på 30 pct., 
hvilket er langt over de forventede 10 pct. Overordnet set viser resultaterne yderligere, at 
4 pct. af testene var HPV‐positive.  
 
Sundhedsstyrelsens reviderede anbefalinger for livmoderhalskræftscreening blev 
offentliggjort maj 2018, således at anvendelse af midlerne kan ske med udgangspunkt i 
anbefalingerne, jf. udmøntningsaftalen. Af anbefalingerne fremgår det bl.a., at regionerne 
bør målrette tiltag for at øge deltagelsen blandt specifikke befolkningsgrupper og 
boligområder med lav deltagelse. Det gælder særligt kvinder med lav socioøkonomisk 
status, etniske minoriteter, kvinder med funktionsnedsættelse og kvinder med 
længerevarende udeblivelse fra screeningsprogrammet uden framelding. Regionerne bør 
desuden være opmærksomme på muligheden for selvopsamlede screeningsprøver.   
 
Sundhedsstyrelsens anbefalinger lægger også op til etablering af en National Styregruppe 
for Livmoderhalskræftscreening (NSLS) i regi af regionerne. Regionerne har på den 
baggrund nedsat NSLS, der afholdt sit første møde primo september 2018. Der er 
yderligere etableret en række fagudvalg under NSLS, der bl.a. er i gang med at skabe 
grundlaget for en national koordinering og ensartethed i udmøntningen af de konkrete 
anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.  
 
Deltagelse i screeningsprogrammet vil løbende blive monitoreret og vil over de 
kommende år kunne vise, om deltagelsen øges, og på længere sigt om 
livmoderhalskræftforekomsten falder.  
 
Udredning og behandling af kræftpatienter er højt prioriteret i regionerne, og området 
følges tæt både politisk og administrativt på regionalt og tværregionalt niveau med 
henblik på bl.a. at sikre ledelsesmæssig forankring og koordinering mellem regionerne. 
Regionerne har bl.a. etableret nationale behandlingsfællesskaber inden for en række 
Side 20
20
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm., om status på udbredelsen af ordningen om patientansvarlig læge på kræftområdet, til sundheds- og ældreministeren
2119466_0021.png
 
tidskritiske kræftdiagnoser, hvor der ses kapacitetsudfordringer. Formålet med 
behandlingsfællesskaberne er overordnet at medvirke til bedre kapacitetsdeling på tværs 
af regionerne.  
 
Der foregår tillige i regionerne en lang række initiativer om at understøtte tidlig opsporing. 
Blandt disse kan nævnes de tre nationale screeningsprogrammer for hhv. brystkræft, 
livmoderhalskræft og tyk‐ og endetarmskræft, oplysningskampagner, 
efteruddannelsesaktiviteter i almen praksis, styrkelse af den ambulante kapacitet og åbne 
ambulatorietider samt ekspertbistand til almen praksis med henblik på at give almen 
praksis redskaber til hurtigere at opdage kræft.  
 
Kræftudredning uden for de organspecifikke kræftpakker er endnu et initiativ, hvor 
regionerne har taget vigtige skridt i retning af bedre opsporing af kræft i de seneste år. 
Tiltaget har medført en kvalitetsforbedring i forhold til tidligere, hvor der udelukkende 
fandtes organ‐specifikke kræftpakkeforløb.  
 
Midlerne til øget kapacitet (tidlig opsporing) til udredning af kræft skal bl.a. anvendes til at 
udvide kapaciteten i kræftudredningen med 15‐20 pct. Danske Regioner har i marts 2017 
oversendt et notat til Sundheds‐ og Ældreministeriet, som er opdateret i november 2017, 
hvor det fremgår, at der i alle regioner er indgået aftale om direkte henvisning fra almen 
praksis til følgende undersøgelser: CT af thorax og CT/ultralyd af abdomen. Danske 
Regioner konstaterer, at der generelt er øget aktivitet inden for den billeddiagnostiske 
udredning blandt andet som følge af, at almen praksis har fået udvidet adgang til at 
rekvirere billeddiagnostiske undersøgelser på hospitalet.  
 
 
11. Høj og ensartet kvalitet for kræftpatienter i hele landet
Initiativet skal understøtte en forbedring af kræftpatienters behandlingsresultat vha. et 
kompetenceløft i kræftkirurgien. Desuden skal der i regi af de faglige miljøer på 
kræftområdet (Danske Multidisciplinære Cancer Grupper – DMCG) løbende ske en faglig 
gennemgang og vedligeholdelse af de kliniske retningslinjer for behandling af kræft.  
 
Initiativ
Kompetenceløft i kræftkirurgien
Økonomi
49 mio. kr. i alt i 2017-2020 og 13
mio. kr. årligt fra 2021
4 mio. kr. årligt fra 2017
Status
Tidsplanen er skubbet
Gennemgang og vedligeholdelse af
kliniske retningslinjer
Følger tidsplanen
 
Der er afsat midler til et kompetenceløft i kræftkirurgien for at sikre, at kræftkirurgerne 
også fremadrettet har de rette kompetencer til at udføre de specialiserede operationer.  
 
En arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et fagligt oplæg for et 
kompetenceløft i kræftkirurgien. Danske Regioner har med udgangspunkt i oplægget fra 
Sundhedsstyrelsen udarbejdet en ramme for kompetenceløft i kræftkirurgien. 
 
Regionerne etablerer en National Fellowship‐ordning. Formålet med ordningen er at opnå 
samme høje kompetenceniveau på tværs af landet samt opnå en løbende udvikling og 
opdatering af kompetencer ved læring på tværs og klare uddannelsesmål. Ordningen 
udrulles i første omgang i alle regioner inden for kolorektalkirurgi, urologi og hoved‐hals‐
kirurgi, som det også er foreslået af Sundhedsstyrelsen. 
Side 21
21
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm., om status på udbredelsen af ordningen om patientansvarlig læge på kræftområdet, til sundheds- og ældreministeren
2119466_0022.png
 
 
Der er aftalt et forståelsespapir mellem Sundheds‐ og Ældreministeriet og Danske 
Regioner i september 2019. 
 
For at sikre opdaterede og ensartede retningslinjer for kræftbehandling på tværs af 
landet, skal der foretages en faglig gennemgang og vedligeholdelse af de kliniske 
retningslinjer for behandling af kræft. De faglige miljøer på kræftområdet ‐ Danske 
Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) ‐ er ansvarlig for arbejdet.  
 
Midlerne til gennemgang og vedligeholdelse af de kliniske retningslinjer for kræft er blevet 
anvendt til aktiviteter i henhold til ansøgning til Sundhedsstyrelsen af juni 2017 i form af 
oprettelse af Sekretariat for Kliniske Retningslinjer på Kræftområdet samt igangsættelse af 
arbejdet med kliniske retningslinjer inden for de første 8 sygdomsområder (DMCG'er) ud 
af i alt 24. 
 
De første 11 DMCG'er påbegyndte arbejdet i 2017. De resterende 13 DMCG'er blev 
introduceret til retningslinjearbejdet i starten af 2018. I 2018 har DMCG’erne arbejdet 
med intern organisering og detailplanlægning, og der er per april 2019 godkendt 27 
retningslinjer. Yderligere 78 retningslinjer er i proces. 
 
Statusrapport og regnskab for 2018 er indsendt til Sundhedsstyrelsen den 2. april 2019. 
 
12. Et godt liv efter kræft
Initiativet skal sikre, at kræftrehabiliteringsindsatsen følger de faglige anbefalinger på 
området samt skabe en større kvalitet og ensartethed på tværs af de kommunale 
rehabiliteringstilbud og mere målrettede tilbud til forskellige grupper af kræftpatienter.  
 
Initiativ
Den kommunale rehabilite-
ringsindsats og opdatering af
forløbsprogram for rehabilite-
ring og palliation
Økonomi
135 mio. kr. i alt i 2017-
2020 og 50 mio. kr. årligt
fra 2021
Status
Følger tidsplanen
Indikator
Det skal afklares, hvordan der
datamæssigt kan følges op
 
Det er på et møde den 2. februar 2018 mellem KL og Sundheds‐ og Ældreministeriet aftalt, 
at de afsatte midler til senfølgeindsatsen og til rehabilitering, som er tilført kommunerne, 
skal ses i sammenhæng, da indsatserne hænger tæt sammen, og det derfor ikke er 
hensigtsmæssigt at følge midlerne separat.  
 
Kommunerne er blevet orienteret om, at midlerne er afsat til den kommunale 
rehabiliteringsindsats til kræftpatienter via KL's Budgetvejledning (udsendt februar 2017 
samt i supplementskrivelsen i juni 2017). 
 
Sundhedsstyrelsen nedsatte i 2017 en bredt sammensat arbejdsgruppe for at revidere 
Forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. 
Forløbsprogrammet beskriver de generelle indsatser ved rehabilitering og palliation, som 
der kan være behov for i forbindelse med kræftsygdomme. Det reviderede 
forløbsprogram blev sendt i bred offentlig høring i perioden 9. februar 2018 til 16. marts 
2018, og det blev offentliggjort i august 2018. Det forventes, at forløbsprogrammet for 
Side 22
22
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm., om status på udbredelsen af ordningen om patientansvarlig læge på kræftområdet, til sundheds- og ældreministeren
2119466_0023.png
 
rehabilitering og palliation skal danne grundlag for arbejdet i kommunerne fremover. 
 
Der følges op på kommunernes indsatser i regi af Task Force for Patientforløb på Kræft‐ og 
Hjerteområdet og i Sundhedsstyrelsens Udvalg for Kræft, herunder om der er behov for 
yderligere anbefalinger for kræftrehabiliteringen i kommunalt regi. 
 
Derudover har REHPA foretaget en national kortlægning af den kommunale 
kræftrehabilitering, som er offentliggjort ultimo 2017. I figuren nedenfor gengives 
kortlægningen af, hvad de kommunale kræftrehabiliteringstilbud indeholder.  
 
Tabel 4
Kommunale kræftrehabiliteringstilbud
Indgår i stan-
dard rehabili-
teringstilbud
Antal (%)
Antal besvarelser n=96
Vejledning om sygdom og senfølger
Vejledning om sygdom, sympto-
67 (70)
mer og behandling
72 (75)
Vejledning om senfølger
Genoptræning og fysisk træning
Genoptræning
Fysisk træning
Psykisk, socialt og eksistentielt
75 (78)
Psykosocial indsats, herunder
eksistentiel
Seksualitet og samliv
Arbejdsfastholdelse eller afkla-
ring af arbejdssituation
Hverdagsaktiviteter og/eller hjæl-
pemidler
Støtte til pårørende
Vejledning om rettigheder og ju-
ridiske forhold
Forebyggelse og andre indsatser
Ernæringsvejledning
Rygestop
Indsats ift. alkohol
Andre indsatser
86 (90)
88 (92)
68 (71)
13
10 (10)
8 (8)
24 (25)
2
0 (0)
0 (0)
0 (0)
1
0 (0)
0 (0)
1 (1)
1
0 (0)
0 (0)
3 (3)
14
61 (64)
65 (68)
78 (81)
56 (58)
36 (38)
20 (21)
14 (15)
11 (11)
22 (23)
30 (31)
2 (2)
1 (1)
0 (0)
2 (2)
0 (0)
8 (8)
12 (13)
4 (4)
11 (11)
18 (19)
5 (5)
4 (4)
3 (3)
5 (5)
12 (13)
8 (8)
1 (1)
7 (7)
5 (5)
84 (88)
84 (88)
4 (4)
7 (7)
2 (2)
1 (1)
4 (4)
2 (2)
2 (2)
2 (2)
11 (11)
13 (14)
3 (3)
3 (3)
11 (11)
6 (6)
4 (4)
2 (2)
Kan tilbydes i
samarbejde
med anden
kommune
Antal (%)
Tilbydes und-
tagelsesvist
Antal (%)
Kan ikke
tilbydes
Antal (%)
Ved ikke
Antal (%)
Kilde: REHPA: ”Kræftrehabilitering i Danmark” 2017:
http://www.rehpa.dk/wp‐content/uplo‐
ads/2017/12/Kr%C3%A6ftrehabilitering‐i‐Danmark_Final‐171128‐web.pdf
 
På baggrund af kortlægningen konkluderer REHPA, at kommunerne langt hen af vejen 
lever op til hospitalernes forventninger til, hvad de kommunale kræftrehabiliteringstilbud 
skal indeholde. Det forventes, at kortlægningen gentages i 2019, og det vil dermed være 
muligt at følge udviklingen på området. 
 
Området følges desuden i KL's årlige forvaltningsundersøgelse på sundheds‐ og 
ældreområdet, som senest er indsamlet i efteråret 2018 og offentliggjort marts 2019. I 
forbindelse med Kræftplan IV er forvaltningsundersøgelsen i 2017 blevet udvidet med 
spørgsmål vedrørende tværkommunale samarbejde om kræftrehabilitering foruden 
spørgsmål vedrørende forebyggelsestilbud målrettet særlige grupper af borgere med 
kronisk sygdom, fx mænd og særligt udsatte grupper.  
Side 23
23
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm., om status på udbredelsen af ordningen om patientansvarlig læge på kræftområdet, til sundheds- og ældreministeren
2119466_0024.png
 
 
Data fra 2018 viser, at 98 pct. af kommunerne angiver at tilbyde specifikke 
forebyggelsestilbud til borgere med kræft, mod 96 pct. i 2017. 42 pct. af kommunerne 
angiver i 2018 yderligere, at de har formaliserede samarbejder med andre kommuner om 
forebyggelsestilbud til kronikere – dette gælder for 79 pct. af hovedstadskommunerne. 
Det tilsvarende tal fra 2017 var lidt mere end en tredjedel. 4 pct. af kommunerne angiver i 
2018, at de planlægger at indgå i formaliserede samarbejder inden for det næste halve år. 
På landsplan angiver 39 pct. af kommunerne i 2018, at de tilbyder forebyggelsestilbud til 
borgere med kronisk sygdom, specifikt til særligt udsatte grupper, mod 40 pct. i 2017.  
 
De indsamlede data viser, at kommunerne bredt set arbejder med at udvikle den 
rehabiliterende indsats for kræftpatienter, og der kan konstateres et stabilt højt niveau fra 
2017 til 2018. 
 
Kommunerne arbejder løbende med at udvikle de rehabiliterende tilbud til borgere, der 
har eller har haft kræft som vist i nedenstående cases. Der er stor opmærksomhed på de 
basale elementer i et kræftrehabiliteringsforløb som eksempelvis træning/genoptræning, 
ernæring, rygning, alkohol, psykosociale indsatser samt vejledning om senfølger.  
 
Herudover arbejder kommunerne i høj grad med at udvikle den faglige kvalitet inden for 
forskellige tilbud og med at gøre tilbuddene tilgængelige og målrettede. Der arbejdes med 
at styrke tværfagligheden i tilbuddene for at sikre størst mulig effekt for borgeren, med 
udvikling af formidlingsmateriale og for mange kommuner med at udvikle differentierede 
tilbud til eksempelvis mænd eller socialt sårbare patienter. 
 
Case 9. Få kræfterne tilbage – Fredericia Kommune  
”Få kræfterne tilbage” er et samarbejde mellem Fredericia Kommune, lokalforeningen 
af Kræftens Bekæmpelse samt Idræt i Dagstimerne. I forløbet sættes der fokus på at 
skabe de bedst mulige rammer og forudsætninger for, at borgeren vender styrket til‐
bage til dit hverdagsliv. Der arbejdes på tværs af sektorer og fagligheder for at sikre 
sammenhæng for den enkelte borger. I ”Få kræfterne tilbage” er følgende fagpersoner 
ansat: 
To kræftkoordinatorer, der også er palliative sygeplejersker 
En kræftkoordinator, der også er ergoterapeut 
Sagsbehandler 
To fysioterapeuter 
En diætist 
Indsatsen er individuel, og der er blandt andet mulighed for individuelle samtaler, hold‐
træning, hjemmetræning og sparring, støttende samtaler, kostvejledning, smertehånd‐
tering, netværksarrangementer mv. 
 
Case 10. Socialfaglig sygeplejerske – Københavns Kommune  
Ifm. et projekt om social ulighed i kommunal rehabilitering ønskede Center for Kræft og 
Sundhed København (CKSK) at styrke indsatsen for socialt sårbare patienter. Særligt 
patienter med psykiske problemer kan være vanskelige at håndtere for de 
sundhedsprofessionelle kontaktpersoner, der er den gennemgående figur i 
kræftrehabiliteringsforløbet. CKSK har derfor ansat en sygeplejerske med socialfaglige 
kompetencer og med erfaring fra psykiatrien. Den socialfaglige sygeplejerske er 
Side 24
24
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm., om status på udbredelsen af ordningen om patientansvarlig læge på kræftområdet, til sundheds- og ældreministeren
2119466_0025.png
 
kontaktperson for nogle af de meget sårbare patienter, men kan også fungere som 
sparringspartner for øvrige kontaktpersoner. Den socialfaglige sygeplejerske har 
endvidere stort fokus på samarbejde med andre professionelle aktører mhp. at sikre 
sammenhængende forløb for de sårbare patienter, der har vanskeligt ved at overskue 
og navigere i sundhedssystemet.   
 
 
Case 11. Vildmænd; mandehørm og hygge – Svendborg Kommune 
Vildmænd er et tilbud for mænd, der gerne vil tilbage til hverdagen efter en 
langtidssygemelding som følge af en livskrise efter diagnoser som stress, angst, 
depression, kræft, hjerte‐kar‐sygdom, smerte, overvægt eller diabetes. Kurset er en del 
af et ph.d. projekt og bygger på en metode med 4 søjler: 
Natur og naturvejledning 
Opmærksomhedstræning 
Kropsbevished 
Fællesskab og bålterapi 
Kurset varer i 9 uger med en mødedag om ugen af 3 timers varighed og er lavet i 
samarbejde mellem Svendborg Kommune og Naturama. 
 
 
 
13. En værdig og god palliativ indsats
Initiativet skal styrke kvaliteten og sammenhængen i den basale palliative indsats for 
patienterne og deres pårørende. Der er desuden afsat midler til etablering og drift af nye 
hospicepladser. 
 
Initiativ
Løft i den basale pallia-
tion
Økonomi
80 mio. kr. i alt i 2017-2020
og 29 mio. kr. årligt fra 2021
Status
Følger tidsplanen
Indikator
Opfølgning sker i regi af Task Force
for Patientforløb på Kræft- og Hjerte-
området og Sundhedsstyrelsens Ud-
valg for Kræft.
__
Hospicepulje
5 mio. kr. årligt fra 2017
Følger tidsplanen
 
De reviderede Anbefalinger for den palliative indsats blev offentliggjort på 
Sundhedsstyrelsens hjemmeside i december 2017 med henblik på implementering i 
kommunerne.  
 
Kommunerne er blevet orienteret om de afsatte midler til styrkelse af den basale palliative 
indsats via KL’s Budgetvejledning (udsendt februar 2019). KL og to kommunale 
repræsentanter har været en del af Sundhedsstyrelsens arbejde med at revidere 
anbefalingerne på området, og kommunerne er blevet orienteret om Sundhedsstyrelsens 
reviderede anbefalinger for den palliative indsats via KL's hjemmeside og nyhedsbrev. 
 
Området følges i KL's årlige forvaltningsundersøgelse på sundheds‐ og ældreområdet, som 
senest er indsamlet i efteråret 2018 og offentliggjort i marts 2019. I forbindelse med 
Kræftplan IV er forvaltningsundersøgelsen i 2017 blevet udvidet med spørgsmål 
vedrørende det palliative område, herunder spørgsmål vedrørende videndeling med 
henblik på at sikre kompetenceniveauet blandt medarbejdere i forhold til den basale 
palliative indsats og kommunernes mulighed for, at personale med palliative kompetencer 
på basalt niveau kan aflægge hjemmebesøg døgnet rundt.  
Side 25
25
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm., om status på udbredelsen af ordningen om patientansvarlig læge på kræftområdet, til sundheds- og ældreministeren
2119466_0026.png
 
 
Data fra 2018 viser, at 93 pct. af kommunerne på landsplan har ansat personale med 
palliative kompetencer på basalt niveau, som har mulighed for at aflægge hjemmebesøg 
døgnet rundt mod 91 pct. i 2017. 3 pct. angiver, at kommunen planlægger at prioritere 
dette i 2018 mod 4 pct. i 2017.  
 
Samtidig angiver 78 pct. af kommunerne, at de har nøglepersoner, som sikrer 
kommunikation og videnspredning mellem det regionale palliative team og øvrigt 
sundhedspersonale, og 81 pct. angiver at efteruddanne relevante medarbejdere.  
 
Med hospicepuljen er der etableret 6 nye hospicepladser, fordelt med 4 i Region 
Midtjylland og 2 i Region Hovedstaden. Der er således i dag i alt 258 hospicepladser i 
Danmark. Det bemærkes i den forbindelse, at kapaciteten på hospice ikke kan ses isoleret 
fra kapaciteten på de øvrige palliative tilbud for patienter med kræftsygdomme. Den 
specialiserede palliative indsats omfatter forud hospice, også palliative teams og palliative 
sygehusafdelinger, som varetager patienter med komplekse palliative behov.  
 
Derudover foregår der også basal palliation, som varetages af øvrige sygehusafdelinger, 
kommuner (fx hjemmesygeplejen, hjemmeplejen og plejecentre) og almen praksis.  
 
 
14. Øget kapacitet og effektiv anvendelse af ressourcer – drift og anlæg
Initiativet skal sikre, at der også fremadrettet er personale nok til at håndtere en øget 
aktivitet på kræftområdet (drift). Derudover skal initiativet sikre, at der fortsat kan ske en 
hurtig udredning og behandling af kræftpatienterne. Dette gøres ved at afsætte midler til 
indkøb af nyt apparatur til hospitalerne (anlæg). 
 
Initiativ
Driftsmidler
Økonomi
480 mio. kr. i alt i 2018-2020 og 270
mio. kr. årligt fra 2021
500 mio. kr. i alt i 2017-2019
Status
Følger tidsplanen
Anlægsmidler
Følger tidsplanen
 
Med finansloven for 2017 er der som en del af Kræftplan IV afsat 500 mio. kr. i 2017‐2020 
til indkøb af nyt apparatur til at diagnosticere og behandle kræftpatienter. 
 
 
En analyse fra Boston Consulting Group og Struensee & Co om kapacitetsanvendelsen på 
kræftområdet fra foråret 2017, som blev offentliggjort den 7. juni 2017 viser, at der ikke 
aktuelt er behov for at øge omfanget af scannere og strålekanoner, men at 
anvendelsesgraden kan øges. Samtidig viser den, at speciallæger er den primære 
flaskehals ift. bedre udnyttelse af apparatur, og at anvendelse af deres tid bedst muligt 
derfor er vigtigt. Der er fortsat behov for udskiftning af apparatur ved udgang af levetid. 
 
Regionerne har løbende udmøntet midlerne fra initiativet til styrkelse af kapaciteten 
(drift) på kræftområdet. Der er bl.a. udmøntet midler til scannings‐ og 
operationskapacitet, personale og patologi. Derudover har regionerne disponeret midler 
til investeringer, der kan forbedre anvendelsen af relevante speciallæger på kræftområdet 
og øge kapacitetsanvendelsen på eksisterende apparatur, herunder særligt investeringer i 
IT, ny teknologi og forberedelsesrum, dels til udskiftning af nedslidt apparatur. Midlerne 
anvendes eksempelvis til elektromagnetisk navigation, der gør det muligt at færdigudrede 
flere patienter, således at man kan undgå kirurgiske indgreb og dermed 
Side 26
26
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm., om status på udbredelsen af ordningen om patientansvarlig læge på kræftområdet, til sundheds- og ældreministeren
2119466_0027.png
 
forbedre anvendelsen af relevante speciallæger. Desuden bidrager teknologien til mere 
sikker kræftdiagnostik og dermed bedre behandling af patienterne. Herudover er der 
disponeret midler til udskiftning af nedslidt apparatur, herunder blandt andet scannere, 
acceleratorer, strålekanoner mv. 
 
 
15. Udvikling af ny og målrettet behandling
Der etableres et center for kræftbehandling, forskning og udvikling (Danish Comprehensive 
Cancer Center). Formålet er at understøtte etableringen af et forpligtende, landsdækkende 
samarbejde om forskning. Derudover etableres der 1‐2 centre for eksperimentel 
kræftkirurgi på landsplan.  
 
Initiativ
Danish Comprehensive Cancer Center
(DCCC)
Eksperimentel kræftkirurgi
Økonomi
5 mio. kr. årligt fra 2017
10 mio. kr. i 2017-2020 og 2 mio. kr.
årligt fra 2020
Status
Følger tidsplanen
Følger delvis tidsplanen
 
Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC) 
DCCC blev etableret primo 2017. DCCC arbejder for at skabe optimale forhold for dansk 
kræftforskning og ‐behandling. Det indebærer, at DCCC understøtter, at kræftlæger og 
forskere på tværs af landsdele og institutioner deler ny viden og nye behandlingsmetoder 
hurtigere og mere systematisk. 
 
Der er nedsat en bestyrelse (regionernes sundhedsdirektørkreds), en styregruppe og et 
Fagligt Udvalg. Endvidere er der etableret et sekretariat for DCCC i Aarhus. Siden efteråret 
2017 har det via DCCC været muligt for forskere og klinikere at søge støtte til nationale og 
tværfaglige aktiviteter og netværk på kræftområdet. I alt 44 ansøgninger er siden da 
blevet imødekommet, og de har tilsammen fået tildelt 6,3 mio. kr. Puljen var et af DCCC's 
første tiltag til at opbygge en infrastruktur for mere vidensdeling og styrke det nationale 
samarbejde samt sikre hurtig omsætning af forskningsresultater til klinisk praksis.  
 
Endvidere er der siden 2017 etableret 7 nationale forskningscentre, som indgår i DCCC. 
Centrene har bl.a. til formål at udbrede ny viden og nye behandlingsmetoder hurtigere og 
mere systematisk på tværs af landet, så patienter på alle relevante hospitaler i hele landet 
tilbydes den nyeste behandling og/eller deltagelse i afprøvning af nye eller 
eksperimentelle behandlinger. De nationale centre skal formidle, koordinere og 
igangsætte videnskabelige projekter, der involverer relevante danske forskningsmiljøer. 
 
DCCC har i 2018 og 2019 afholdt konferencen ”Danske Kræftforskningsdage” i samarbejde 
med DMCG.dk for alle aktører på kræftområdet. Konferencen blev lanceret med det 
formål at styrke det nationale samarbejde ved at danne ramme for vidensdeling og 
debatter om vilkår for dansk kræftforskning og ‐behandling. Der var i 2018 450 deltagere 
til Danske Kræftforskningsdage, cirka 130 udstillede forskningsprojekter samt en 
markedsplads med 23 stande, hvor patientforeninger, forskningsgrupper, DMCG'er og 
forskellige organisationer præsenterede igangværende projekter og initiativer på 
kræftområdet.  
 
Side 27
27
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm., om status på udbredelsen af ordningen om patientansvarlig læge på kræftområdet, til sundheds- og ældreministeren
2119466_0028.png
 
DCCC vil i 2019 fortsat arbejde målrettet med at understøtte initiativer og netværk, der 
styrker det nationale samarbejde på kræftområdet, fremme hurtigere omsætning af 
forskningsresultater til klinisk praksis og forbedre kræftforskernes muligheder for at 
tiltrække eksterne forskningsbevillinger. Endvidere planlægger DCCC i 2019 at sætte 
yderligere fokus på faglig vidensdeling.   
 
Eksperimentel kræftkirurgi 
Ift. eksperimentel kræftkirurgi har Sundhedsstyrelsen bevilget midler til 5 overordnede 
projekter på 5 forskellige hospitaler, hvoraf nogle involverer afdelinger flere steder i 
landet.  
 
Fra medio 2018 og frem er der overført 2,0 mio. kr. årligt fra det regionale bloktilskud til 
etablering og drift af funktioner for eksperimentel kræftkirurgi til en pulje, der 
administreres af Sundhedsstyrelsen. Midlerne for 2018 er overført til 2019 og 
Sundhedsstyrelsen er i gang med udmøntning af midlerne. 
 
Midlerne skal anvendes til etablering og drift af eksperimentel kræftkirurgisk behandling 
kendetegnet ved nye kombinationer af etablerede behandlingsprincipper, nye kirurgiske 
metoder og principper, samt nye indikatorer og/eller færre kontraindikationer for 
etablerede metoder. Der lægges særlig vægt på, at der ved eksperimentelt kræftkirurgiske 
funktioner etableres nye kirurgiske behandlingstilbud med fokus på resektabilitet, der 
sikrer patienter et tilbud om operation, de ikke får i dag. 
 
 
16. Bedre brug af data til forskning og kvalitetsudvikling
Initiativet skal forbedre det nationale kræftdatagrundlag og mulighederne for at anvende 
data til forskning og kvalitetsudvikling på kræftområdet.  
 
Initiativ
Kræftpatientoverblik (KPO)
Økonomi
Der er ikke afsat særskilte midler til initiativet
Status
Forsinket
 
Der er som led i Kræftplan IV igangsat et arbejde med fokus på at udbygge og 
kvalitetsforbedre det nationale datagrundlag på kræftområdet.  
 
Initiativet er udmøntet som et projekt under Sundhedsdataprogrammet med titlen 
Kræftpatientoverblik (KPO). Kræftpatientoverblikket har til formål at koble og 
sammenstille en række forskellige relevante data om kræftbehandlingen i Danmark fra 
forskellige registre, herunder fra Landspatientregisteret og Cancerregisteret og gøre dem 
let tilgængelige til fx forskning og kvalitetsudvikling. KPO skal forbedre adgangen til og 
anvendelsen af sundhedsdata for såvel klinikere såvel som patienter.  
 
Projektet for udvikling af KPO er stødt på tekniske udfordringer i forbindelse med 
registerkoblingen. Sundhedsdataprogrammets styregruppe har i september 2019 
besluttet, at projektet skal afdække løsningsscenarier.    
 
Side 28
28
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm., om status på udbredelsen af ordningen om patientansvarlig læge på kræftområdet, til sundheds- og ældreministeren
2119466_0029.png
 
Bilag 2. Oversigt over økonomi for Kræftplan IV
 
Af de 1,5 mia. kr. udmøntes 1,166 mia. kr. til regioner og 239 mio. kr. til kommuner til at 
løfte kræftindsatsen over en fireårig periode. Derudover er der afsat 20 mio. kr. til hospi‐
ce. Fra 2021 og frem udmøntes årligt 384 mio. kr. til regioner og kommuner. 
Initiativ, mio.kr. 
Patienten først og fremmest 
Udbredelse af beslutningsstøtteværktøjer 
Heraf identificering af værktøjer og opfølgning på 
regionernes implementering i 2020 
Heraf pulje til udvikling af værktøjer til beslutningsstøtte 
heraf midler til implementering af værktøjer 
Behandling i hjemmet 
Mere individuelle pakkeforløb for kræft (servicetjek) 
Målrettede tilbud på hospitalerne til unge med kræft  
2017  2018  2019  2020 
  
4 
0,6 
3,4 
0 
10 
2 
7 
Fra 2021 
I alt  og frem  
  
  
22 
‐ 
1 
‐ 
3,4 
‐ 
17,6 
‐ 
40  10 
3 
 ‐ 
25 
‐ 
  
6 
0 
0 
6 
10 
1 
6 
  
6 
0 
0 
6 
10 
0 
6 
  
6 
0,4 
0 
5,6 
10 
0 
6 
Forebyggelse – børn, unge og særlige grupper 
Røgfri generation 
Hjælp til rygestop til særlige grupper  
Heraf hjælp til rygestop blandt særlige grupper 
Heraf evaluering 
HPV‐vaccination 
  
6 
12 
12 
0 
3 
  
3 
7,5 
7 
0,5 
2 
  
2 
7,5 
7,5 
0 
2,5 
  
3 
0 
0 
0 
0 
  
  
14 
‐ 
27 
‐ 
26,5 
‐ 
0,5 
‐ 
5 
‐ 
Øget kvalitet og forbedret overlevelse 
Screening for livmoderhalskræft 
Heraf engangstilbud til kvinder født før 1948 
Heraf opdatering af faglige anbefalinger på området 
Heraf øget deltagelse i regionerne 
Høj og ensartet kvalitet 
Heraf bl.a. uddannelsesinitiativer i fx kræftkirurgi 
Heraf ensartede retningslinjer for behandling mv. 
Et godt liv efter kræft (rehabilitering) 
Heraf senfølger 
Heraf kvalitetsløft i den kommunale rehabilitering  
Heraf revision af forløbsprogrammet, afdækning på 
senfølgeområdet og evt. anbefalinger 
En værdig og god palliativ indsats 
Heraf basal palliativ indsats 
Heraf hospicepladser 
Heraf revision af faglige anbefalinger 
  
23 
22 
1 
0 
16 
12 
4 
31,6 
0 
29,7 
1,9 
22 
16,5 
5 
0,5 
  
1 
0 
0 
1 
15 
11 
4 
31,9 
6 
25,9 
0 
23 
18 
5 
0 
  
1 
0 
0 
1 
17 
13 
4 
33,5 
6 
27,5 
0 
23 
18 
5 
0 
  
0 
0 
0 
0 
17 
13 
4 
38 
6 
  
  
25 
‐ 
22 
‐ 
1 
‐ 
2 
‐ 
65  17 
49  13 
16  4 
135  50 
18  6 
32  115,1  44 
0 
32 
27 
5 
0 
1,9 
‐ 
100  34 
79,5  29 
20  5 
0,5 
‐ 
Rettidig omhu 
Udvikling af nye og målrettede behandlingsformer 
Heraf 1‐2 centre for eksperimentel kræftkirurgi 
Heraf center for kræftbehandling, forskning og udvikling 
Kapacitet anlæg 
Kapacitet drift 
  
8 
3 
5 
190 
0 
  
8 
3 
5 
200 
60 
  
7 
2 
5 
110 
150 
  
7 
2 
5 
0 
270 
  
  
30  7 
10  2 
20  5 
500 
‐ 
480  270 
Side 29
29