Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 09-10-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 2013381
Dok. nr.: 1395614
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 21. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1828 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V).
Spørgsmål nr. 1828:
”Er
ministeren enig i det, der fremgår af Rigsrevisionens Beretning nr. 3/2018 om ud-
redningsretten:
”regio er e ikke i tilstrækkelig
grad sikrer, at patienter har lige ad-
gang til hurtig udredning, og at Sundheds- og Ældreministeriet i højere grad kan un-
derstøtte regionerne i at implementere udredningsretten korrekt. Regionerne har
ikke implementeret lovgivningen om ret til hurtig udredning ens. Konsekvensen er, at
det er usikkert, i hvilket omfang patienter får de rettigheder, de har krav på, og om de
ka gøre brug af de .”?
Ministeren bedes i forlængelse heraf oplyse, hvad regerin-
gens reaktion har været på kritikken fra Rigsrevisionen, herunder om der er taget
konkrete initiativer for at sikre, at patient har lige adgang og rettigheder ift. udred-
ning.
”
Svar:
Der er med Aftale om regionernes økonomi for 2020 aftalt, at regionerne skal sikre
en ensartet implementering af udredningsretten på tværs af landet, og at udred-
ningsretten skal overholdes for alle patienter. Parterne er med aftalen også enige om,
at Sundheds- og Ældreministeriets vejledning om frit sygehusvalg, udvidet frit syge-
husvalg, ret til hurtig udredning og information til henviste patienter udbygges i sam-
arbejde med regionerne.
Sundheds- og Ældreministeriet er i gang med at gennemgå den gældende vejledning
nr. 9988 af 22. september 2016 om frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret til
hurtig udredning og information til henviste patienter med henblik på en opdatering
af vejledningen, så de i højere grad kan understøtte regionerne i at implementere pa-
tientrettighederne korrekt.
Ministeriets arbejde med vejledningen har imidlertid været sat på pause under CO-
VID-19, hvor regionerne bl.a. fik mulighed for, på baggrund af en samlet vurdering af
deres behandlings- og personalekapacitet, at prioritere udredning og behandling af
patienter med akutte og livstruende sygdomme, fx patienter med COVID-19, herun-
der se bort fra tidsfrister i regler vedrørende patienternes udrednings- og behand-
lingsret.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Signe Struberga