Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1695
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 28-09-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPAJU
Sagsnr.: 2012088
Dok. nr.: 1364206
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 31. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1695 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1695:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvornår de danske læger er blevet orienteret om
den nye skærpede fortolkning af kriterierne i Sundhedsstyrelsens lungekræftpakke.”
Svar:
Mit ministerium har til brug for besvarelsen anmodet om bidrag fra Sundhedsstyrel-
sen, som oplyser følgende:
”I
pakkeforløb for kræft angives kriterier for henvisning til udredning i pakkeforløb,
de væsentligste elementer i standardforløbet beskrives, og der angives
standardforløbstider for henvisnings- og udredningsforløb frem til den initiale
behandling igangsættes. Behandling defineres i den sammenhæng som en indsats,
der retter sig mod patientens kræftsygdom, hvad enten den er kirurgisk,
medicinsk eller stråleterapeutisk.
Kræftpakkeforløbene beskriver faglige standarder og betegnes således som kilder på
linje med protokoller, retningslinjer, instrukser m.v. De beskriver
standardforløb, der skal tjene som faglige rettesnore for sygehusafdelingernes
planlægning og gennemførelse af udrednings- og behandlingsforløb.
Sundhedsstyrelsens pakkeforløb er standardforløb, og selvom de derfor kan fraviges
baseret på en konkret og individuel lægelig vurdering, kan pakkeforløbene ikke
systematisk fraviges. Det er derfor regionernes generelle pligt at planlægge udredning
og behandling af kræftsygdom i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens
pakkeforløb for kræft.
Sundhedsstyrelsen drøfter generelt implementering af pakkeforløb for kræft
i Task Force for Patientforløb på kræft- og hjerteområdet, hvor regionerne blandt an-
dre er repræsenteret. Her drøftes fx nye eller reviderede pakkeforløb for kræft, og der
aftales implementeringsfrister. Desuden følges der løbende op på implementeringen
samt den nationale monitorering af pakkeforløb for kræft. Det er Sundhedsstyrelsens
klare forventning, at regionerne derpå udbreder beslutningerne truffet i Task Force til
sundhedspersonalet.
I Sundhedsstyrelsens Udvalg for Kræft pågår der løbende faglige drøftelser vedr. ud-
vikling af kræftområdet, herunder nationale anbefalinger på området fx pakkeforløb
for kræft.