Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1500
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 01-09-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPAJU
Sagsnr.: 2009845
Dok. nr.: 1311634
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. juli 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 1500 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1500:
”Kan
ministeren bekræfte, at Sundhedsstyrelsen er gået bort fra denne
opstrammede fortolkning, jf. spørgsmål 1499, så man nu anerke
der, at ”Mista ke
er et kontinuum, men valg af udredning er jo kategoriske valg, dvs. fx enten den
ene eller anden undersøgelse. Vigtigt, undersøgelserne fagligt passer til det, man
istæ ker”? Eller skal det forstås således, at alle patie ter over 40
år, der
opfylder blot ét af de brede kriterier i lungekræftpakken henviste til højdosis-CT,
hvilket er fysisk umuligt at efterkomme og næppe hensigtsmæssigt for
patienterne?”
Svar:
Mit ministerium har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
som oplyser følgende:
”I
forhold til den gruppe af patienter, hvor man ønsker at be- eller afkræfte mistan-
ken om lungekræft, har Dansk Lunge Cancer Gruppe på baggrund af den eksisterende
litteratur og praktisk erfaring konkluderet, at den mest præcise billeddiagnostik for
påvisning og udelukkelse af lungekræft er fulddosis CT-skanning med kontrast af
brystkasse og øvre del af maveregion.
Som beskrevet i pakkeforløbet for lungekræft bør lægen således overveje at henvise
personer over 40 år med relevant tobaksanamnese til CT-skanning med kontrast af
brystkasse og øvre del af maveregion ved symptomer beskrevet i pakkeforløbet. Når
det i pakkeforløbet er beskrevet, at læge ’bør overveje’ CT-skanning
med kontrast af
brystkasse og øvre del af maveregion, er det fordi, lægen skal overveje, om andre
diagnoser kan være relevante. Desuden skal der altid tages individuel stilling til, på
hvilken vis den enkelte patient bedst udredes og behandles.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Annemette Juul