Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2259192_0001.png
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1695
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 28-09-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPAJU
Sagsnr.: 2012088
Dok. nr.: 1364206
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 31. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1695 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1695:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvornår de danske læger er blevet orienteret om
den nye skærpede fortolkning af kriterierne i Sundhedsstyrelsens lungekræftpakke.”
Svar:
Mit ministerium har til brug for besvarelsen anmodet om bidrag fra Sundhedsstyrel-
sen, som oplyser følgende:
”I
pakkeforløb for kræft angives kriterier for henvisning til udredning i pakkeforløb,
de væsentligste elementer i standardforløbet beskrives, og der angives
standardforløbstider for henvisnings- og udredningsforløb frem til den initiale
behandling igangsættes. Behandling defineres i den sammenhæng som en indsats,
der retter sig mod patientens kræftsygdom, hvad enten den er kirurgisk,
medicinsk eller stråleterapeutisk.
Kræftpakkeforløbene beskriver faglige standarder og betegnes således som kilder på
linje med protokoller, retningslinjer, instrukser m.v. De beskriver
standardforløb, der skal tjene som faglige rettesnore for sygehusafdelingernes
planlægning og gennemførelse af udrednings- og behandlingsforløb.
Sundhedsstyrelsens pakkeforløb er standardforløb, og selvom de derfor kan fraviges
baseret på en konkret og individuel lægelig vurdering, kan pakkeforløbene ikke
systematisk fraviges. Det er derfor regionernes generelle pligt at planlægge udredning
og behandling af kræftsygdom i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens
pakkeforløb for kræft.
Sundhedsstyrelsen drøfter generelt implementering af pakkeforløb for kræft
i Task Force for Patientforløb på kræft- og hjerteområdet, hvor regionerne blandt an-
dre er repræsenteret. Her drøftes fx nye eller reviderede pakkeforløb for kræft, og der
aftales implementeringsfrister. Desuden følges der løbende op på implementeringen
samt den nationale monitorering af pakkeforløb for kræft. Det er Sundhedsstyrelsens
klare forventning, at regionerne derpå udbreder beslutningerne truffet i Task Force til
sundhedspersonalet.
I Sundhedsstyrelsens Udvalg for Kræft pågår der løbende faglige drøftelser vedr. ud-
vikling af kræftområdet, herunder nationale anbefalinger på området fx pakkeforløb
for kræft.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1811: MFU spm. om ministerens holdning til, at der ikke er overensstemmelse mellem rådene i lungepakken og Sundhedsstyrelsens brev af 28/2-20, til sundheds- og ældreministeren
2259192_0002.png
Pakkeforløbet for lungekræft blev revideret i 2018, og i forbindelse med revisionen
deltog blandt andre repræsentanter for Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG), Dansk
Selskab for Almen medicin, Dansk Radiologisk Selskab og repræsentanter fra regio-
nerne, Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse med flere. Pakkeforløbet er blevet
godkendt i Task Force for patientforløb for Kræft- og Hjerteområdet til ikrafttrædelse
den 1. april 2019.
Implementeringen blev drøftet eller orienteret om på det 45. møde, 46. møde og 47.
møde i Task Force for patientforløb for Kræft- og Hjerteområdet. I forhold til lunge-
kræft pakkeforløbet fremgår følgende i referatet af 47. møde (29. juni 2018):
”Regio er e be ærkede, at gru det forsi kelse i forhold til offe tliggørelse af pak-
keforløb for brystkræft og lungekræft er der behov for en udskydelse af frist for imple-
menteringen. Styrelsen tog dette til efterretning og det blev aftalt at implemente-
ringsfristerne for begge pakker forlænges med 3 måneder, således at pakkeforløb for
brystkræft har implementeringsfrist 1. januar 2019 og pakkeforløb for lungekræft har
. april
9.”
Pakkeforløbet blev offentliggjort på hjemmesiden den 20. juni 2018:
https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/pakkeforloeb-for-lungekraeft
Pakkeforløb for lungekræft angiver kriterier for at overveje henvisning til fulddosis CT-
skanning af brystkassen og øvre del af maveregionen ved mistanke om lungekræft.
Kriterierne er sammenfaldende med retningslinjen udsendt af DLCG i 2018 og er ikke
ændret siden.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Annemette Juul
Side 2