Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2259191_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 08-10-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPAJU
Sagsnr.: 2013216
Dok. nr.: 1408326
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1811 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1811:
”I
Sundhedsstyrelsens officielle lungekræftpakke står, at det er centralt, at lægen bør
overveje henvisning til lungekræftpakken i en række beskrevne situationer. I en
række tilfælde frafalder lægen derfor efter moden overvejelse henvisning til pakken,
fordi lungekræft ikke skønnes blandt de mest sandsynlige omend ikke helt udeluk-
kede diagnoser.
I disse tilfælde færdiggør lægen ofte sin diagnostik uden at involvere sygehuset bort-
set fra, at lægen beder sygehuset foretage billeddiagnostik af lunger
røntgen eller
scanning. I et svar til Region Midt den 28.02.2020 anfører Sundhedsstyrelsen i sin
konklusion, at lægen ved mindste overvejelse om lungekræft som mulig differential-
diagnose altid skal sende patienten på sygehus i lungekræftpakke, medens lægen til-
syneladende aldrig selv må færdiggøre en differentialdiagnostisk overvejelse efter bil-
leddiagnostik, hvis lungekræft indgår i de mulige differentialdiagnoser.
Formuleringen i brevet af 28.02.2020 er således en strammere formulering end den,
der er i den autoriserede lungepakke.
Hvad er ministerens holdning til, at der ikke er overensstemmelse mellem rådene i
lungepakken og Sundhedsstyrelsens brev af 28.02.20?
Svar:
Mit ministerium har anmodet om bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser føl-
gende:
./.
”Sundhedsstyrelsen
henviser indledningsvist til besvarelsen af SUU alm. del spm. 1695
og spm. 1500.
Det er Sundhedsstyrelsens holdning, at det er vigtigt med fokus på tidlige symptomer,
herunder symptomer på kræft, da en eventuel meget alvorlig sygdom skal opdages så
tidligt som muligt for at sikre den bedste prognose.
I pakkeforløb for kræft angives kriterier for henvisning til udredning i pakkeforløb, de
væsentligste elementer i standardforløbet beskrives, og der angives standardforløbs-
tider for henvisnings- og udredningsforløb frem til den initiale behandling igangsæt-
tes. De beskriver således standardforløb, der skal tjene som faglige rettesnore for sy-
gehusafdelingernes planlægning og gennemførelse af udrednings- og behandlingsfor-
løb. Selvom de kan fraviges, baseret på en konkret og individuel lægelig vurdering,
kan pakkeforløbene ikke systematisk fraviges. Det er derfor regionernes generelle
pligt at planlægge udredning og behandling af kræftsygdom i overensstemmelse med
Sundhedsstyrelsens pakkeforløb for kræft.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1811: MFU spm. om ministerens holdning til, at der ikke er overensstemmelse mellem rådene i lungepakken og Sundhedsstyrelsens brev af 28/2-20, til sundheds- og ældreministeren
I forhold til den gruppe af patienter, hvor man ønsker at be- eller afkræfte mistanke
om lungekræft, har Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) på baggrund af den eksiste-
rende litteratur og praktisk erfaring konkluderet, at den mest præcise billeddiagnostik
for påvisning og udelukkelse af lungekræft er fulddosis CT-skanning med kontrast af
brystkasse og øvre del af maveregion.
I følge pakkeforløbet for lungekræft bør lægen således overveje at henvise personer
over 40 år med relevant tobaksanamnese til CT-skanning med kontrast af brystkasse
og øvre del af maveregion ved kriterier som beskrevet i pakkeforløbet. Når det i pak-
keforløbet er beskrevet, at lægen ’bør overveje’ fulddosis CT-skanning
med kontrast af
brystkasse og øvre del af maveregion, er det fordi lægen skal overveje, om andre di-
agnoser kan være relevante. Desuden skal der altid tages individuel stilling til, på hvil-
ken vis den enkelte patient bedst udredes og behandles.
I brevet til Region Midtjylland af 28. februar 2020 opsummeres det, i overensstem-
melse med DLCGs vurdering, at patienten bør udredes i pakkeforløbet for lungekræft,
hvis det vurderes, at patienten kan have lungekræft. Hvis patienten har uspecifikke
symptomer på alvorlig sygdom, der kan være kræft, bør patienten udredes i diagno-
stisk pakkeforløb. Hvis der derudover er den mindste mistanke om kræft bør patien-
terne også henvises til diagnostisk pakkeforløb.
Den konkrete lægefaglige vurdering af, om der er mistanke om kræft, vil altid bero på
et skøn, og dermed om patienten bør udredes i pakkeforløb. Diagnostisk pakkeforløb
indeholder brede kriterier for, hvornår der kan henvises til pakkeforløbet. I de tilfælde,
hvor henvisende læge er i tvivl om, hvorvidt kriterierne for henvisning til pakkeforlø-
bet er opfyldt, bør der være en dialog mellem den henvisende og visiterende læge. En-
delig er det vigtigt at fremhæve, at hvis der i henvisningen står, at der er mistanke om
kræft, træder patientrettighederne (maksimale ventetider) i kraft og sikrer dermed
patienten hurtig udredning.
Kriterierne for henvisning til pakkeforløb for lungekræft er ikke ændret siden pakkere-
visionen i 2018 med implementering den 1. april 2019. Der er pt. forskellig praksis i re-
gionerne for henvisning af patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom,
der kan være kræft. Diagnostisk pakkeforløb er
aktuelt ved at blive revideret.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Annemette Juul
Side 2