Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29-09-2020
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPSIRA
Sagsnr.: 2013007
Dok. nr.: 1389044
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1790 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitman (V).
Spørgsmål nr. 1790:
”Hvilke
konkrete initiativer foreslår ministeren for at forbygge, at ældre udsættes for
omsorgssvigt
–
af både fysisk og psykisk karakter- på landets plejehjem? Ministeren
bedes oversende svar inden afholdelse af det planlagte Ældretopmøde den 30. sep-
tember
–
1. oktober 2020
.”
Svar:
De episoder vi henover sommeren har været vidende til om plejesvigt, manglende
omsorg og værdighed, afslørede forhold, som ingen steder hører hjemme i den dan-
ske ældrepleje. Det findes der ingen undskyldninger for, og det må og skal vi ikke ac-
ceptere som velfærdssamfund.
Problemerne og de kritisable forhold udspringer af flere forskellige forhold. Det er
ikke forhold, der er opstået fra den ene dag til den anden, men en udvikling over flere
år. Der er strukturer omkring vores ældrepleje, som visse steder ikke fungerer. Noget
handler om økonomi, noget om ledelse, og noget handler om kultur. Vi skal sikre, at
pengene følger med, når vi bliver flere ældre. Regeringen vil derfor sikre en bund un-
der velfærden. Det har vi taget de første skridt i retning af ved økonomiaftalerne for
2020 og 2021 og med finansloven for 2020. Næste skridt bliver velfærdsloven, som
skal sikre, at pengene også fremadrettet følger med befolkningsudviklingen.
Regeringen har foreslået at afsætte yderligere 200 mio. kr. i 2021 og 2022 til et løft af
ældreplejen på finansloven for 2021. Vi foreslår, at midlerne bruges på kompetence-
udvikling og en styrket opfølgningsindsats, der skal understøtte kvalitet og løbende
læring i ældreplejen.
Problemerne i ældreplejen kan dog ikke løses alene fra Christiansborg. Det er et fæl-
les ansvar, hvis vi skal sætte en ny retning for området, og det kan ikke løftes af mig
eller Christianborg alene. Derfor har jeg indkaldt til ældretopmødet, hvor jeg sammen
med relevante parter vil drøfte ældreområdets fremtidige retning. Ældretopmødet
bliver et vigtigt afsæt for at sætte en ny retning for, hvor der skal sættes ind på æld-
reområde. Jeg er meget åben for at diskutere alle gode forslag og idéer. Øvrige parter
bag topmødet har sammen med regeringen forpligtet sig til at være med til at følge
op.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Signe Rasmussen