Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2259118_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 08-10-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPHTE
Sagsnr.: 2013431
Dok. nr.: 1395106
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1788 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF) og Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 1788:
”Hvad
er ministerens holdning til en autorisationsordning for social- og sundheds-
hjælpere? Kan ministeren bekræfte, at ministeren ikke støtter en sådan autorisati-
onsordning?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Styrelsen for Pati-
entsikkerhed, der oplyser følgende:
”En autorisationsordning er en indskrænkning i den frie
og lige adgang til erhverv, og
bør ikke indføres udelukkende som en officiel anerkendelse af den samfundsmæssige
værdi af den indsats, der ydes af udøverne af en bestemt virksomhed, men være ba-
seret på nøje overvejelser om det reelle behov for en sådan ordning efter en afvej-
ning mellem hensynet til patienternes sikkerhed over for hensynet til fri og lige ad-
gang til erhvervsudøvelse. Det bør derfor overvejes, om den virksomhed, den enkelte
gruppe udøver, nødvendiggør særligt myndighedstilsyn, eller om kvalitetssikring kan
opnås på anden måde end ved autorisation. I denne forbindelse bør det bemærkes,
at alle sundhedspersoner, også de ikke autoriserede, er underlagt arbejdsgiverens ret
til at lede og fordele arbejdet, og vil i denne sammenhæng kunne blive tilrettevist el-
ler afskediget under henvisning til fx dårlig service overfor borgerne/patienterne. So-
cial- og sundhedshjælpere arbejder typisk inden for det offentlige social- eller sund-
hedsvæsen, og arbejdsgiverene vil her kunne regulere personalets såvel faglige som
servicemæssige adfærd i kraft af ledelsernes adgang til instruktion, supervision mm.
Det bør også tages i betragtning i hvilket omfang der inden for den enkelte erhvervs-
gruppe hyppigt forekommer uhensigtsmæssig faglig adfærd af en karakter, som vil
kunne imødegås med tilsynsforanstaltninger. Styrelsen for Patientsikkerhed er ikke
bekendt med at der mere systematisk skulle være problemer med social- og sund-
hedshjælpergruppen, som ville kunne afhjælpes med en autorisationsordning. Styrel-
sen for Patientsikkerhed finder i øvrigt, at social- og sundhedshjælpernes faglige virk-
somhed generelt er af en sådan karakter, at der sjældent er forbundet stor patient-
sikkerhedsmæssige risici hermed. I det omfang, de udfører mere risikobetonede op-
gaver, så som medicinhåndtering, vil dette ske som medhjælp for en læge, og de vil i
disse situationer være udvalgt til opgaven, instrueret heri, ligesom der vil blive ført
særligt tilsyn med deres udførelse af opgaven.
Da social- og sundhedshjælperne hidtil ikke har været underlagt styrelsens sædvan-
lige tilsyn med sundhedspersoners faglighed og egnethed, herunder deres evt. mis-
brug eller psykiske sygdom, er styrelsen ikke bekendt med om denne gruppe skulle
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1788: Spm. om ministerens holdning til en autorisationsordning for social- og sundhedshjælpere, til sundheds- og ældreministeren
være særligt belastet med disse problemstillinger. Det er dog umiddelbart styrelsens
opfattelse, at disse problemstillinger vil kunne afhjælpes ved effektivt samarbejde ar-
bejdsgiverne imellem i forbindelse med nyansættelser (indhentelse af referencer), og
at disse problemstillinger i sig selv ikke nødvendiggør en autorisationsordning.”
Jeg henholder mig til det af Styrelsen for Patientsikkerhed oplyste.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Helene Tejsner
Side 2