Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 09-10-2020
Enhed: NÆRSOM
Sagsbeh.: DEPANB
Sagsnr.: 2013473
Dok. nr.: 1414516
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1786 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 1786:
”
Vil ministeren kommentere henvendelse af 13/9-20 fra Michael Eisenberg, Køben-
havn S, om besøgsrestriktioner på plejehjem i hovedstadskommuner, jf. SUU alm. del
–
bilag 554? Mener ministeren, at det er rimeligt, at den pågældende blandt sine 3
børn skal udpege den nærmeste pårørende??”
Svar:
Siden 2. juli 2020 har der som udgangspunkt frit kunne aflægges besøg på plejehjem
–
både ude- og indendørs arealer
–
så længe Sundhedsstyrelsens anbefalinger følges.
Det kan dog være nødvendigt for Styrelsen for Patientsikkerhed at udstede et påbud
om besøgsforbud eller besøgsrestriktioner for at kunne beskytte beboerne mod
smitte med covid-19.
Selv hvis der udstedes påbud kan den nærmeste pårørende fortsat komme på besøg,
ligesom der må aflægges besøg i kritiske situationer fra eksempelvis hele familien.
Det er ikke muligt for en beboer at udpege flere personer som den nærmeste pårø-
rende i en ikke-kritisk situation, da beskyttelsesformålet med besøgsrestriktionerne
kan fortabes, hvis hver beboer får mulighed for at udpege flere personer.
Det skal understreges, at reglen ikke betyder, at en beboer kun må have kontakt med
én af sine pårørende. Det betyder alene, at kun den person, der er udpeget som den
nærmeste pårørende må aflægge besøg på indendørs arealer. Ved kritisk sygdom kan
hele familien aflægge besøg indendørs. Derudover kan beboeren som udgangspunkt
få besøg af både den nærmeste pårørende og andre på udendørs arealer med mindre
et konkret påbud omfatter besøg på udendørs arealer.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Anne Bækgaard