Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2269831_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29-10-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: SUMBGB
Sagsnr.: 2012963
Dok. nr.: 1432478
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1783 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. 1783:
”Hvor
ofte er Styrelsen for Patientsikkerhed på tilsynsbesøg på klinikker, der udfører
permanent hårfjerning, og hvilke fund har der været i den forbindelse?”
Svar:
Jeg har anmodet Styrelsen for Patientsikkerhed om bidrag til besvarelsen. Styrelsen
har oplyst følgende:
”Styrelse for Patie tsikkerhed fører tilsy
ed kos etiske beha dli gssteder, de re-
gistrerede behandlere og deres eventuelle medhjælp. Formålet med tilsynet er at
kontrollere, om de grundlæggende krav beskrevet i den gældende lovgivning overhol-
des, og om de kosmetiske behandlinger udgør en risiko for patientsikkerheden.
Til illustration af styrelsens tilsynsaktivitet på det kosmetiske område kan det oplyses,
at styrelsen i perioden 2017-18 foretog 57 varslede tilsyn på registrerede kosmetiske
behandlingssteder. Udvælgelsen af behandlingssteder og behandlere skete dels ved
stikprøver, særligt i forhold til nyregistrerede behandlingssteder og behandlere, dels
på baggrund af bekymringshenvendelser, klagesager, medieomtale mv.
I samme periode foretog styrelsen 20 reaktive tilsyn uden varsel på behandlingsste-
der, hvor der var en konkret mistanke om alvorlige brister i patientsikkerheden.
Uvarslede tilsyn foranlediges typisk af alvorlige bekymringshenvendelser eller ved
mistanke om, at autoriserede sundhedspersoner udfører kosmetisk behandling i strid
med lovgivningen.
Styrelsen skønner, at omkring halvdelen af tilsynene inkluderede behandling med la-
ser, herunder blandt andet hårfjerning med laser.
På baggrund af resultaterne fra de 57 varslede tilsyn (stikprøver og varslede reaktive
tilsyn) med kosmetisk behandling har styrelsen identificeret en række områder, hvor
der er basis for at arbejde videre med indsatser, som kan styrke patientsikkerheden.
De konkrete fund ved tilsynene omhandlede særligt:
Utilstrækkelige skriftlige instrukser til medhjælpspersonalet, herunder
manglende beskrivelse, af, hvornår medhjælpen skulle tilkalde den behand-
lingsansvarlige læge, herunder hvilke symptomer medhjælpen skulle reagere
på.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1783: Spm. om, hvor ofte Styrelsen for Patientsikkerhed er på tilsynsbesøg på klinikker, der udfører permanent hårfjerning, til sundheds- og ældreministeren
Mangler i journalføringen af det informerede samtykke. I nogle tilfælde
fremgik det ikke, at patienten havde fået den nødvendige betænkningstid,
og i en del journaler manglede angivelse af, hvilken skriftlig information pati-
enten havde fået.
Mangelfuld identifikation af patienten og især af den eller de sundhedsper-
soner, der havde udfærdiget de forskellige journalnotater.
Mangler i informationsmaterialet, som bl.a. skal indeholde oplysninger om
det forventede kosmetiske resultat og den forventede varighed af behand-
lingseffekten. Materialet skal også oplyse om typen og hyppigheden af even-
tuelle komplikationer, mulige bivirkninger og oplysninger om eventuelle sen-
følger.
Tilfælde med manglende opfyldelse af krav vedrørende servicering og egen-
kontrol af laserudstyr.
De 20 uvarslede, reaktive tilsyn fik følgende udfald:
8 tilsyn blev afsluttet uden yderligere foranstaltninger, da styrelsen vurde-
rede, at der ikke var tale om ulovlig virksomhed eller virksomhed, der er til
fare for patientsikkerheden.
De uvarslede reaktive tilsyn udløste faglige sager på 7 sundhedspersoner,
herunder 4 autorisationsfratagelser.
De uvarslede reaktive tilsyn udløste 10 politianmeldelser, typisk på baggrund
af mistanke om, at der er foretaget kosmetiske behandlinger, uden de på-
gældende sundhedspersoner har været registreret og godkendt hertil.
Styrelsen skønner, at tilsynene for 2019 afspejler samme tendens. Der foreligger
endnu ikke erfaringsopsamling for 2019. I 2020 er der kun gået meget få tilsyn grun-
det covid-19 situationen.”
Jeg kan henholde mig til Styrelsen for Patientsikkerheds bidrag.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Birgitte Gram Blenstrup
Side 2