SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1780: Spm. om sundhed i landets kommuner, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 09-10-2020

Enhed: NAERSOM

Sagsbeh.: DEPBHK

Sagsnr.: 2013988

Dok. nr.: 1408357

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. september 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 1780 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-

res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 1780:

”Vil

ministeren i samarbejde med landets kommuner udarbejde en samlet besvarelse

af følgende spørgsmål:

–

Hvor mange borgere er der i gennemsnit tilknyttet en alment praktiserende læge i

kommunen?

–

Hvor mange borgere pr. 1.000 indbyggere modtager sygepleje i hjemmet?

–

Hvor mange akutpladser har kommunens plejehjem til indlæggelser efter sundheds-

loven?

–

Hvor mange af kommunens plejehjems akutpladser blev i 2019 brugt til indlæggel-

ser efter sundhedsloven?

–

Har kommunen oplevet en stigning i antallet af borgere, der har søgt behandling for

stof- eller alkoholmisbrug under og efter covid-19 nedlukningen? Hvis ja, er stigningen

så beskeden, moderat eller væsentlig?

–

Har kommunen været nødt til at aflyse forebyggende indsatser, genoptræning m.v.

på grund af covid-19? Hvis ja, hvilke?

–

Har kommunen taget digitale arbejdsmetoder i brug i forbindelse med varetagelse

af opgaver i medfør af sundhedsloven i perioden, hvor corona-restriktioner har van-

skeliggjort opgavevaretagelsen?

–

Har kommunen iværksat forebyggende tiltag for at sikre borgernes psykiske sund-

hed under og efter covid-19 nedlukningen?”

Svar:

Spørgsmålet besvares på baggrund af eksisterende oplysninger, og besvarelsen er op-

delt, således at underspørgsmål besvares enkeltvis. Nogle underspørgsmål besvares

med bidrag fra KL.

Hvor mange borgere er der i gennemsnit tilknyttet en alment praktiserende læge i

kommunen?

Sundhedsdatastyrelsens opgørelser på baggrund af Sygesikringsregisteret, Yderregi-

steret og CPR-registeret viser, at der på tværs af landets kommuner pr. 1. januar 2020

i gennemsnit var tilknyttet 1.652 patienter pr. lægekapacitet, og at der i gennemsnit

var 2 lægekapaciteter pr. praksis.

Hvor mange borgere pr. 1.000 indbyggere modtager sygepleje i hjemmet?

KL har til besvarelsen oplyst følgende:

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1780: Spm. om sundhed i landets kommuner, til sundheds- og ældreministeren

”KL

har foretaget en opgørelse over antal borgere, der modtager hjemmesygepleje i

2019. Opgørelsen inkluderer også borgere i plejebolig (kilde: Statistikbanken, bereg-

net gennemsnit pr. måned).

Opgørelsen viser, at blandt de

0-64-årige modtog 6,4 borgere pr. 1.000 indbyggere i 2019 hjemmesygepleje,

65-79-årige modtog 59,4 borgere pr. 1.000 indbyggere i 2019 hjemmesygepleje,

80+-årige modtog 307,3 borgere pr. 1.000 indbyggere i 2019 hjemmesygepleje.”

Hvor mange akutpladser har kommunens plejehjem til indlæggelser efter sundheds-

loven?

De kommunale akutfunktioner er en del af hjemmesygeplejen efter sundhedslovens

§ 138. Formålet med de kommunale akutfunktioner kan være at forebygge forvær-

ring af sygdom og at følge op på sygehusets pleje- og behandlingsindsats, når patien-

ten efter udskrivelse fortsat har komplekse pleje- og behandlingsbehov, som ikke kan

varetages af den øvrige kommunale hjemmesygepleje. Praktiserende læger, vagtlæ-

ger og sygehuslæger kan henvise borgere og patienter til en kommunal akutfunktion,

hvis borgeren er i målgruppen for tilbuddet og har behov for indsatser, der ydes i

akutfunktionen, men ikke har brug for at være indlagt eller er klar til udskrivelse fra

sygehus.

KL har til besvarelsen oplyst følgende:

”KL

har ikke en opgørelse over antallet af akutpladser i kommunerne, idet pladserne

anvendes fleksibelt efter behov. De kommunale akutfunktioner kan enten være orga-

niseret med pladser (senge) eller som udgående akutteam. Nogle kommuner har både

akutpladser og udkørende akutteams.

KL har tidligere spurgt kommunerne til, hvor mange kommuner der har organiseret

akutfunktionen med pladser (senge) og hvor mange, der har organiseret den med ud-

gående akutteams.

Ifølge KL´s seneste spørgeskemaundersøgelse (gennemført i oktober, 2019) har 90

pct. af kommunerne et akutteam, mens knap 60 pct. af kommunerne har akutpladser.

Nogle kommuner har som nævnt både akutpladser og udkørende akutteams.”

Hvor mange af kommunens plejehjems akutpladser blev i 2019 brugt til indlæggelser

efter sundhedsloven?

KL har til besvarelsen oplyst følgende:

”KL

har ikke opgørelser herfor og skal henvise til svar på foregående spørgsmål.”

Har kommunen oplevet en stigning i antallet af borgere, der har søgt behandling for

stof- eller alkoholmisbrug under og efter covid-19 nedlukningen? Hvis ja, er stignin-

gen så beskeden, moderat eller væsentlig?

KL har til besvarelsen oplyst følgende:

”I

forbindelse covid-19 nedlukningen i foråret gennemførte KL en rundspørge til kom-

munerne for at afklare situationen på rusmiddelområdet.

Side 2

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1780: Spm. om sundhed i landets kommuner, til sundheds- og ældreministeren

Et af spørgsmålene i rundspørgen var, om kommunerne oplevede, at flere borgere øn-

skede rusmiddelbehandling. Svarene fra kommunerne viste, at der ikke var en stigning

i efterspørgslen efter behandling for stof- eller alkoholmisbrug.

Det er i øvrigt KL’s vurderi g, at efterspørgsle efter

rusmiddelbehandling er steget i

takt med, at samfundet er åbnet mere op, og forholdene er blevet lidt mere normale.”

Har kommunen været nødt til at aflyse forebyggende indsatser, genoptræning m.v.

på grund af covid-19? Hvis ja, hvilke?

KL har til besvarelsen oplyst følgende:

”KL

råder ikke over data, der kan belyse omfanget af evt. aflysninger af forebyggende

indsatser på grund af covid-19. Det er dog KL´s klare indtryk, at kommunerne alene

har aflyst forebyggende indsatser, genoptræning mv. hvis der har været en sundheds-

faglig grund herfor. Enten af hensyn til smitterisiko for borgerne eller fordi kommunen

på baggrund af en samlet vurdering af kommunens samlede behandlings- og perso-

nalekapacitet har haft behov for at prioritere denne kapacitet til patienter med livs-

nødvendige, kritiske og akutte støttebehov (jf. de ændringer af sundhedsloven, som

covid-19 afstedkom).”

Har kommunen taget digitale arbejdsmetoder i brug i forbindelse med varetagelse af

opgaver i medfør af sundhedsloven i perioden, hvor corona-restriktioner har vanske-

liggjort opgavevaretagelsen?

KL har til besvarelsen oplyst følgende:

”Kommunerne

har i stor stil taget digitale arbejdsmetoder og -redskaber i brug under

udbruddet af corona-virus.

Skærmbesøg er blevet brugt hyppigt i såvel hjemmesygeplejen som i hjemmeplejen.

Flere kommuner har arbejdet med dette område over en lang årrække og her er ande-

len af skærmbesøg steget, mens andre er kommet til under udbruddet af corona-vi-

rus, med stor succes.

Herudover har kommunerne på forskellig vis hjulpet borgerne med at gennemføre vir-

tuelle konsultationer hos de privatpraktiserende læger

ge e ”Mi Læge” og ”Ko -

takt læge”, særligt borgere der har svært

ved digital kommunikation.

På træningsområdet har kommunerne oplevet, at de med succes har kunnet gennem-

føre træningssessioner med borgerne gennem skærmbesøg samt andre digitale red-

skaber (apps, sensorteknologi).

Flere kommuner har haft god erfaring med brug af medicinteknologier. Disse løsnin-

ger gør, at man kan dosere medicinen uden at være fysisk tilstede og derved udsætte

borger for mulig smitte. Flere af teknologierne har også huske-funktioner, så borgerne

bliver mindet om at tage medicinen.

Har kommunen iværksat forebyggende tiltag for at sikre borgernes psykiske sundhed

under og efter covid-19 nedlukningen?

KL har til besvarelsen oplyst følgende:

”Kommunerne

har på forskellig vis efterstræbt at støtte borgerne mentalt under og

efter nedlukningen af samfundet, både med egne aktiviteter og ved at koble til andre

Side 3

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1780: Spm. om sundhed i landets kommuner, til sundheds- og ældreministeren

tilbud. Nogle aktiviteter har været målrettet borgere i særligt udsatte positioner, an-

dre har været bredere ift. de mange, der kan have oplevet sig særligt sårbare eller

ensomme i lyset af den usikre situation og som har manglet de sædvanlige mulighe-

der for at indgå i normale hverdagsaktiviteter.

Flere kommuner oprettede ret hurtigt efter nedlukningen oversigter på sociale medier

med henvisninger til virtuelle fællesskaber, enten tilbud fra frivillige foreninger eller

kommunale tilbud. Det være sig aktiviteter som fællessang, fysisk aktivitet, mindful-

ness eller andre gruppeaktiviteter, som kunne gennemføres virtuelt.

Der har også været mulighed for gåture i det fri, såvel til borgere, der var visiteret til

indsatser efter lov om social service, som mere bredt rettet for at tilbyde adgang til

fællesskaber. Der er herudover blevet anvist støttemuligheder i form af fx online-råd-

givningsmuligheder eller telefonrådgivning.

Erfaringerne med de virtuelle kontakter er noget, som mange borgere har responde-

ret positivt på. Efter genåbningen af samfundet har der været stort fokus på at etab-

lere kontakt til mennesker i udsatte positioner, fx udsatte unge, som har haft det

svært og har været særligt udsatte som følge af situationen, fx fordi de ikke har været

så deltagende i skoleaktiviteter.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Benjamin Haslund-Krog

Side 4