Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2260094_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 09-10-2020
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPANB
Sagsnr.: 2012967
Dok. nr.: 1399018
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1779 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 1779:
”Vil
ministeren kommentere borgerhenvendelsen, jf. SUU alm. del
bilag 552?”
Svar:
Der er flere elementer i henvendelsen, og jeg vil indledningsvist understrege, at man
som pårørende har mulighed for at henvende sig til Styrelsen for Patientsikkerhed,
hvis man er bekymret for, om en plejeenhed har den fornødne kvalitet af hjælpen,
plejen og omsorgen til de ældre. Styrelsen for Patientsikkerhed vil følge op på hen-
vendelsen og iværksætte de nødvendige tiltag, hvis styrelsen vurderer, at mistanken
er begrundet.
I forhold til besøgsrestriktioner stod vi i foråret over for en ukendt situation, hvor
smitten spredte sig med voldsom hast, og hvor hurtig handling var nødvendig for at
beskytte bl.a. de særligt sårbare grupper mod en smitte, som kan have fatale konse-
kvenser. Her var besøgsrestriktioner ét af redskaberne. Men besøgsrestriktionerne
har også været en stor udfordring for mange beboere og pårørende, og pr. 2. juli
2020 kan der som udgangspunkt frit aflægges besøg på både ude- og indendørs area-
ler, så længe Sundhedsstyrelsens anbefalinger følges.
Vi skal dog fortsat gøre alt, hvad vi kan, for at undgå smitte på plejehjemmene. Der-
for kan Styrelsen for Patientsikkerhed i tilfælde af lokale smitteudbrud påbyde kom-
munalbestyrelser eller regionsråd midlertidigt at udstede forbud mod eller restriktio-
ner for besøg, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af
covid-19. Trods eventuelle forbud eller restriktioner for besøg rettet mod et pleje-
hjem vil det fortsat være muligt at få besøg i kritiske situationer, fx besøg hos en dø-
ende. Herudover vil det være muligt for beboere at få besøg fra den nærmeste pårø-
rende i ikke-kritiske situationer på indendørsarealer og evt. yderligere besøg på ude-
arealer afhængig af det konkrete påbud.
Regeringen er meget opmærksom på, at mange svækkede ældre har oplevet be-
grænsninger og afsavn som følge af COVID-19. Det var bl.a. baggrunden for, at rege-
ringen den 1. maj 2020 sammen med et bredt flertal af Folketingets partier indgik Af-
talen om initiativer for svækkede ældre i forbindelse med COVID-19, hvor der bl.a. af-
sat 100 mio. kr. til nye løsninger for fastholdelse af social kontakt med beboere på
plejehjem i perioden med besøgsrestriktioner. I aftalen af 19. juni 2020 om sommer-
pakken afsatte regeringen sammen med et bredt flertal af Folketingets partier desu-
den bl.a. 40 mio. kr. i 2020 til kommunerne med henblik på at give plejehjemsbebo-
ere gode udendørsoplevelser i sommerperioden og henover efteråret.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1779: Spm. om kommentar til borgerhenvendelse, til sundheds- og ældreministeren
I forhold til omsorg i ældreplejen har der desværre de sidste måneder været nogle
fuldstændig uacceptable og hjerteskærende sager. Sagerne udspringer af flere for-
skellige forhold, og det er forhold, som ikke er opstået fra den ene dag til den anden.
Det er ikke godt nok, og vi er nødt til at tage det alvorligt.
Kommunerne har i flere år oplevet, at pengene ikke er fulgt med i økonomiaftalerne,
og har haft udfordringer med at skaffe de nødvendige hænder og hoveder. Det er
klart, at det sætter sit aftryk på hverdagen i ældresektoren. For regeringen er det vig-
tigt, at pengene følger med, når der bliver flere ældre. Med aftalen om kommunernes
økonomi for 2021 har regeringen løftet kommunernes serviceramme med 1,5 mia. kr.
i 2021 i forhold til 2020. Dette løft ligger ud over aftalen om kommunernes økonomi i
2020, hvor kommunernes serviceramme blev løftet med 1,7 mia. kr. i forhold til 2019.
Regeringens kommende velfærdslov skal sikre at penge også fremadrettet følger med
demografien
også selvom der er skiftende regeringer.
Regeringen har derudover med finanslovforslaget for 2021 afsat i alt 400 mio. kr. i
2021-2022 til kvalitet og kompetenceudvikling i ældreplejen. Dertil kommer bl.a.
yderligere løft fra aftalen om finansloven for 2020, hvor der blev afsat 125 mio. kr. år-
ligt fra 2020 til at styrke omsorg og nærvær i ældreplejen.
Jeg har netop afholdt et ældretopmøde i samarbejde med FOA, Ældre Sagen og KL,
hvor borgere, pårørende, medarbejdere og ledere sammen med en række relevante
aktører over to dage har dykket ned i de forskellige udfordringer, som vi ser i ældre-
plejen, og drøftet, hvordan vi får ældreplejen ind på rette spor. Ældretopmødet er et
første skridt på vejen i forhold til at sætte en ny retning for ældreplejen. Jeg ser frem
til
sammen med de øvrige parter bag topmødet
at få samlet op på de mange for-
slag og idéer, som kom frem på topmødet. Samtidig er der ved at blive etableret en
idébank i forlængelse af topmødet, hvor alle kan byde ind med gode forslag og idéer.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Anne Bækgaard
Side 2