SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1750: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd 10/9-20 om Medicinrådets begrundelse for ikke at tillade behandling med Spinraza som standardbehandling af patienter med sjældne sygdomme, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Su dheds‐ og Ældre i isteriet

E hed: MEDINT

Sagsbeh.: DEPIKR

Koordi eret ed: SØA

Sags r.:

Dok. r.:

Dato: ‐ ‐

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

Torsdag d. 10. september kl. 15-16, Sundheds- og Ældreudvalget, Cristiansborg lokale 1-

133

Samrådsspørgsmål BP

Vil ministeren bekræfte, at det ikke kan være en selvstændig begrundelse at

undlade at behandle med Spinraza i henhold til det syvende princip, at

Medicinrådet ikke har godkendt medicinen som standardbehandling?

Samrådsspørgsmål BQ

Hvilke tiltag planlægger ministeren at tage for at sikre, at lægernes frie

ordinationsret i henhold til det syvende princip ikke er illusorisk, når lægerne

derved ofte skal gå mod deres egen ledelses beslutning i Medicinrådet? Hvordan

sikres det, at ”kasket-sammenblandinger” ikke har indflydelse på lægernes

lægefaglige skøn?

Samrådsspørgsmål BR

Er ministeren enig i, at der er et problem med lægernes frie ordinationsret, når

medlemmerne af fagudvalget ud fra en lægefaglig vurdering anbefaler at udvide

brug af Spinraza, mens selvsamme læger i deres virke som læger på sygehusene

ud fra et lægefaglig vurdering afviser at behandle selvsamme patienter med

Spinraza?

Samrådsspørgsmål BS

Er det ministerens opfattelse, at det syvende princip i praksis sikrer patienter med

sjældne sygdomme, som det var tanken ved formuleringen af Folketingets

princippapir om prioritering for sygehusmidler?

Samrådsspørgsmål BT

Er ministeren tilfreds med Danmarks enegang på området for Spinraza?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

[Indledning]

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1750: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd 10/9-20 om Medicinrådets begrundelse for ikke at tillade behandling med Spinraza som standardbehandling af patienter med sjældne sygdomme, til sundheds- og ældreministeren

Tak for det og tak til spørgeren Liselott Blixt for de her

spørgsmål. Jeg har også set frem til det her samråd i dag.

Det er jo ikke et nyt problemfelt. Jeg har mødtes med

patienter og pårørende, organisationer og jeg forstår godt

deres frustration over situationen.

Danmark er et ressourcestærkt land. Vi har og skal have et

sundhedsvæsen, der er for alle. Og vi skal have et

sundhedsvæsen, hvor der er råd til at tilbyde de lægemidler

der virker. .

For at håndtere det, så har et enigt Folketing bakket op om

etableringen af et uafhængigt Medicinråd, hvor en bredt

sammensat kreds af eksperter tager stilling til, og det er en

faglig stillingtagen de tager, til netop effekten af nye

lægemidler, der er dyre i pris. Om de skal indføres som

mulige standardbehandlinger på landets sygehuse.

Side 2

Det råd, Medicinrådet, det består altså af - Det er jo altså

ikke os i folketinget der beslutter det. Det er sat i verden af

og består af lægefaglige eksperter fra sygehusvæsnet,

patientrepræsentanter og et medlem med ekspertise inden for

sundhedsøkonomi, ligesom der er observatører fra

lægemiddelindustrien, Amgros og sundhedsmyndighederne.

Og, som også spørgeren er inde på, så arbejder rådet efter de

7 principper for prioritering af sygehuslægemidler, som er

aftalt af alle Folketingets partier i 2016. Planen er at og

formålet er, at de skal give Medicinrådet et godt

udgangspunkt for arbejdet og samtidig sætte en ramme for

de forventninger, vi i Folketinget kan have til regionernes

prioritering af lægemidler i sygehusvæsenet. Og hvordan går

det så med overholdelse af disse og arbejdet i Medicinrådet.

Jo, Danske Regioner fik evalueret Medicinrådet af det

uafhængige Oxford Research sidste år, og konklusionen var

– jeg citerer:

”Medicinrådet

vurderes, på baggrund af evalueringens

datagrundlag, at leve op til sit formål samt at respektere de

principper, som er udstukket af Danske Regioners bestyrelse

og Folketinget.”

Side 3

Citat slut. Og det er altså den uafhængige evaluering fra

sidste år.

Men vi må jo være ærlige og sige at prioritering ikke er en

opgave, der går væk lige foreløbig. Måske aldrig. Og hvis

man ser på udgifterne til sygehusmedicin. Jamen fra 2007 til

2019 der har vi set næsten en fordobling fra 4,3 mia. kr. i

2007 til nu 9,4 mia. kr. i 2019. Og det viser jo meget godt, at

der skal være klarhed og sikkerhed over, at der er en effekt,

når man introducerer lægemidler og medicin i det danske

sygehusvæsen.

Når vi forhandler økonomiaftaler med Danske Regioner, så

er det ud over at se på, hvordan ændringen i aldersgruppen,

befolkningssammensætning ændres og mennesker med

kroniske sygdomme med mere, så er netop medicinpriser et

nøgleomdrejningspunkt. Fordi det er i Danmark, såvel som i

de fleste andre lande en meget, meget stor opgave og

stadigvæk have råd til nyeste og bedste medicin med den

største effekt.

Side 4

Og så kan man jo spørge, hvor bør sådan en opgave ligge?

Sådan en opgave med at vurdere nye lægemidler fagligt. Min

klare overbevisning er, at den opgave den ligger bedst hos

eksperterne i Medicinrådet. Og jeg synes det er demokratisk

og sundhedsfaglig mest rigtig af to grunde.

Demokratisk fordi, det skal ikke være sådan, at man skal

være afhængig af skiftende flertal på Christiansborg, eller

lobbyindsats eller andet for at få godkendt medicin. Og

sundhedsfaglig fordi, jamen det er jo sundhedsfaglige

ekspertise, som netop sidder i Medicinrådet, som besidder

den nødvendige ekspertise til at kunne vurdere.

[Industriaspekt]

Når det er sagt, så er det selvfølgelig vigtigt, at vi

har

innovativ industri, der forsker i at udvikle nye og bedre

behandlinger til patienterne. Det har vi også i Danmark, og

det skal vi værne om. For mig og se, er det ikke en

modsætning til, at vi samtidig har et klart behov for, at der

skal være evidens for at produkterne også har en effekt, der

retfærdiggør den høje pris.

Side 5

Det ville ikke være fair hverken over for



de patienter, der håber på at få at få en virkning af

lægemidlet, men som vil blive skuffede, eller



naturligvis også de øvrige patienter, som vi også har et

hensyn til, der er afhængige af behandlinger i

sygehusvæsnet, som ville blive underlagt et endnu

mere presset budget. Hvis ikke vi havde denne her

vurdering.

[ad det 7. princip]

Og af de syv principper, så er det det 7. princip, altså det

sidste princip, som spørgeren er optaget af i sin begrundelse

for. Både skriftlig og mundtlig begrundelse for spørgsmålet.

Det 7. princip for prioriteringen af sygehuslægemidler, og

det bliver problematiseret, om princippet virker i praksis. Og

hvis man så lige skal klargøre. Essensen af det 7. princip er,

at det ud fra en konkret lægefaglig vurdering skal være

muligt at behandle med lægemidler, som er afvist til

standardbehandling. Altså selv lægemidler som er afvist til

standardbehandling, der skal det være muligt ud fra en

konkret lægefaglig vurdering, at behandle med disse

lægemidler.

Side 6

For at kunne leve op til det her 7. princip, så har regionerne

udarbejdet en fælles vejledning, om anvendelse af

lægemidler der ikke er anbefalet af Medicinrådet.

Danske Regioner har i forbindelse med forberedelsen af det

her samråd bekræftet endnu engang, at læger efter

vejledningen kan ansøge om at anvende et lægemiddel, som

ikke er anbefalet som standardbehandling af Medicinrådet,

til en patient, som efter en konkret lægefaglig vurdering

vurderes at have særligt god effekt af behandlingen.

Og Danske Regioner oplyser , at der i øjeblikket er patienter

i behandling med Spinraza, som jo er det produkt samrådet

her handler om, selvom de ikke er omfattet af anbefalingen

om standardbehandling.

På den baggrund – og på baggrund af konklusionerne i

evalueringen af Medicinrådet sidste år – så mener jeg, at

man kan konkludere, at det 7. princip altså er i effekt.

Side 7

[lægernes rolle som fagudvalgsmedlem vs. læge i konkret

behandlingssituation]

Spørgeren problematiserer, at der er læger, der - efter en

konkret lægefaglig vurdering ude på sygehusene - afviser at

behandle konkrete patienter med Spinraza, selvom disse

læger i fagudvalgene kan have vurderet overordnet, at en

bredere kreds af patienter bør være omfattet af

standardanbefalingen om behandling med f.eks. Spinraza.

Fagudvalgene det er altså læger, farmakologer, patienter

m.fl. Lægerne i fagudvalgene er eksperter på deres område,

der også indgår i arbejdet med behandling af patienter ude på

sygehusene.

Danske Regioner oplyser, at der for hver enkelt patient altid

skal foretages en konkret lægefaglig vurdering af, hvilken

behandling den pågældende patient skal tilbydes.

Side 8

Og Danske Regioner oplyser endvidere, at ”det 7. princip”

det ikke er det samme, som at en læge kan anvende et

lægemiddel, blot fordi vedkommende ud fra en generel

betragtning mener, det

burde

være standardbehandling.

Sådan er det ikke man tolker det 7. princip. Nej.

Fagudvalgene inddrager ikke omkostninger i vurderingen,

men ser kun på kliniske forhold. Når en læge arbejder med

patientbehandlingen som ansat i sundhedsvæsnet, så oplyser

Danske Regioner, at der også gælder andre forhold. Lægen

skal forholde sig til den konkrete patient, udvise omhu og

samvittighedsfuldhed, følge vejledningen om anvendelse af

lægemidler der ikke er anbefalet af Medicinrådet, følge sin

arbejdsgivers anvisninger om lokale procedurer osv.

Lægerne er og skal være bevidste om deres roller. De skal

lave en individuel vurdering af, hvilken behandling der er

bedst for den enkelte patient i den givne situation. Lægerne

har jo, som nævnt tidligere, mulighed for efter en konkret

lægefaglig vurdering at afvige fra Medicinrådets generelle

anbefalinger, i tilfælde hvor Medicinrådet har afvist et

lægemiddel til standardbehandling.

Side 9

[Praksis i andre lande]

Der er selvfølgelig fokus på, og det forstår jeg godt, om

Danmark går enegang med Medicinrådets vurdering af,

hvilke patienter der er omfattet af Medicinrådets anbefaling

om standardbehandling med Spinraza.

Medicinrådet har jo anbefalet protokolleret ibrugtagning af

Spinraza til en mindre gruppe patienter, for hvem der er

evidens for effekten ifølge Medicinrådet.

Og Danske Regioner har oplyst, at flere andre lande, ligesom

Danmark, også har en begrænset adgang til Spinraza. Og der

er forskellige regelsæt. Jeg kan nævne nogle af dem her. I

Canada er der en aldersgrænse på 12 år. I Finland, Island,

England, Grækenland, Australien, og New Zealand, er

adgangen begrænset til børn og unge under 18 år.

I flere af de nævnte lande er det et kriterium for at få

behandlingen med Spinraza, at sygdommen har vist sig

inden 3-årsalderen.

Side 10

Så Danske Regioner og Medicinrådet oplyser videre, at flere

andre lande, ligesom Medicinrådet har vurderet, at

dokumentationen for effekt er usikker, eksempelvis England,

Frankrig, Holland og Skotland.

[Afslutning]

Til afslutning. Vi skal gøre vores bedste for at indkøbe

lægemidler med omtanke, så patienter har let og lige adgang

til behandling af høj kvalitet, både i dag og i fremtiden.

Vi kommer ikke uden om at prioritere Det sker bedst på

baggrund af velovervejede, fagligt funderede beslutninger

om, hvorvidt effekten af nye lægemidler står mål med de

beløb, virksomhederne kræver. Den vurdering ligger for mig

at se bedst hos de eksperter, der er faglige eksperter, i

Medicinrådet, og det synes jeg, vi skal holde fast i, den

organisering.

Tak for ordet.

Side 11