SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1747: Spm. om kommentar til artiklen Store udsving i psykiatriske diagnoser til børn i Kristeligt Dagblad 5/9-20, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Dato: 29-10-2020

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: SUMMSB

Sagsnr.: 2012899

Dok. nr.: 1428736

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. september 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 1747 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-

res endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).

Spørgsmål nr. 1747:

”Hvad er i istere s ko

e tar til artikle ”Store udsvi g i psykiatriske diag oser til

bør ” i Kristeligt Dagblad de 5. septe

ber 2020, og kan ministeren forklare, hvorfor

der er så store udsving geografisk set i diagnoser/diagnosepraksis i forhold til børn i

psykiatrien, og hvilke tiltag påtænker ministeren og Sundhedsstyrelsen for at sikre

best practice og et mere ensartet og kvalitetssikret serviceniveau i børne- og unge-

psykiatrien på tværs af regions- og kommunegrænser?”

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Sundheds-

styrelsen. Således oplyser Sundhedsstyrelsen om brugen af diagnoser bl.a.:

”Diagnoser

er sundhedsfaglige arbejdsredskaber, der bruges til betegnelse af syg-

domsbilleder, og som afgrænser sygdomme i forhold til hinanden. Diagnosen er pri-

mært et redskab til sundhedsfaglig kommunikation, dokumentation og forskning og

bør derfor ikke i sig selv være afgørende for, hvilken type behandling, man som pati-

ent modtager.

I den diagnostiske proces vil lægen (eller en anden sundhedsperson) tage udgangs-

punkt i de oplevelser, som patienten beskriver (symptomer), patientens tidligere syg-

domme og behandlinger, biologiske, sociale og familiære dispositioner, de kliniske

observationer lægen gør sig ved undersøgelsen af patienten (fund) og i resultatet af

eventuelle supplerende undersøgelser med fx laboratorieundersøgelser, scanninger

eller standardiserede tests.

Diagnoser og sygdomsbeskrivelser kan bruges frit af sundhedsfagligt personale under

sædvanligt fagligt ansvar og krav til faglig omhu og samvittighedsfuldhed. Anvendelse

af diagnosebetegnelser er ikke begrænset til særlige godkendte diagnoselister m.v.,

men i det daglige praktiske arbejde kan det være påkrævet at anvende bestemte di-

agnosekoder til registreringer, også selvom de tilgængelige koder både af fagperso-

ner og patienter kan opleves som upræcise og utilstrækkelige for et kompliceret bil-

lede.

Sundhedsfagligt personale har pligt til at dokumentere sundhedsfaglig virksomhed,

både ved journalføring og ved kodning af sygdom og indrapportering til registre og

databaser, ligesom ejere af sygehuse, klinikker m.v. har pligt til at sikre indberetning

af oplysninger om sundhedsfaglig virksomhed til de centrale myndigheder. Til det for-

mål anvendes forskellige koder som anført i Sundhedsvæsenets Klassifikations Sy-

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1747: Spm. om kommentar til artiklen Store udsving i psykiatriske diagnoser til børn i Kristeligt Dagblad 5/9-20, til sundheds- og ældreministeren

stem (SKS). SKS udvikles og vedligeholdes af Sundhedsdatastyrelsen og bruges pri-

mært inden for sygehusvæsenet, bl.a. i forbindelse med registrering af sundhedsfag-

lige ydelser i de patientadministrative systemer.

Diagnosekoderne dokumenteres og indberettes herefter til Landspatientregistret

(LPR). LPR finder anvendelse på sygehuse, og det betyder, at patienter der ses i fx al-

men praksis, PPR, hos privat praktiserende børne- og ungdomspsykiater mv. ikke

fremgår af LPR. Det betyder, at sundhedsvæsenets organisering og udvikling har be-

tydning for hvor mange diag

oser der registreres i LPR.”

Herudover oplyser Sundhedsstyrelsen, at udviklingen i antallet af diagnoser i den re-

gionale børne- og ungdomspsykiatri senest er blevet analyseret af Social- og Inden-

rigsministeriets benchmarkingenhed, som udgav rapporten

Udviklingstendenser i for-

hold til børn og unge med psykiatriske diagnoser

i august 2020. Om rapporten oplyser

Sundhedsstyrelsen bl.a.:

”Rapporten

belyser både, at der er store forskelle i anvendelsen af psykiatriske diag-

noser på tværs af regioner og kommuner, mellem kommuner inden for samme region

og at der er sket en stor stigning i antallet af diagnoser. Fra 2009-2019 er antallet af

børn og unge med psykiatriske diagnoser steget i alle fem regioner. Udviklingen har

dog været meget forskellig. Stigningen har været højest i Region Nordjylland og lavest

i Region Hovedstaden.

I rapporten beskrives det, at en række klinikere og forskere peger på flere forskellige

grunde til denne udvikling. Først og fremmest en større opmærksomhed på børn med

tegn på psykisk sygdom og dermed en bedre opsporing, men også at klinikerne i dag

ved mere om børn og unges psykiske udvikling og over tid har udviklet en bedre diag-

nostik og bedre behandlingstilbud.

Den geografiske variation i brugen af psykiatriske diagnoser kan ifølge rapporten for-

mentlig forklares med udgangspunkt i en række forskellige faktorer, herunder for-

skelle i organisering regionalt og kommunalt, forskelle i henvisningsmønstre og visita-

tion samt i forskelle i udrednings- og diagnosticeringspraksis.

De fem regioner har organiseret sig forskelligt i forhold til børne- og ungdomspsyki-

atrien og har forskellige kriterier for henvisning til udredning og behandling. Det bety-

der at der vil være forskel på, hvor børn og unge bliver udredt. De børn og unge der

udredes i det primære sundhedsvæsen fx i almen praksis, i sundhedsplejen og PPR

(Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) registreres ikke i LPR. Forskelle i organisering og

opgavefordeling mellem praksissektor og sygehussektor, samt forskelle i tilbuddene i

den kommunale sektor vil derfor bidrage til forskellene i registrering af psykiatriske

diagnoser.

Herudover har implementering af pakkeforløb i psykiatrien særligt for psykiske lidel-

ser af lettere grad skabt fokus på en mere ensartet henvisning og visitation og har be-

tydet, at der henvises et øget antal børn og unge til udredning. Der kan dog være for-

skel i anvendelsen af pakkeforløb på tværs af regioner og dette vil bidrage til en geo-

grafisk forskel i brugen af diagnoser.

Ovenstående kan dog formentlig ikke alene forklare de geografiske forskelle og for-

skellene skyldes formentlig også forskel i udredning og diagnosticering. Der er i regi af

speciallægeuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri samt i bredere efteruddannel-

sesregi fokus på at sikre en mere ensartet diagnostik. Derudover kan det ikke udeluk-

kes at der også kan være forskel i forekomst at psykisk lidelse på tværs af regio-

nerne.”

Side 2

Herudover har Sundhedsstyrelsen vedrørende indsatsen i forhold til en mere ensartet

kvalitet i børne-og ungepsykiatrien på tværs af regions- og kommunegrænser bl.a.

oplyst følgende:

”Sundhedsstyrelsen

har i de senere år haft fokus på at understøtte mere ensartede

og kvalitetssikrede indsatser til børn og unge med psykiske lidelser, eller symptomer

på psykisk lidelse og har bl.a. haft et stigende fokus på tiltag mht. opsporing af psyki-

ske lidelser hos børn og unge. Derudover er der gennemført en række indsatser som

fx:

- Tværsektorielle forløbsprogrammer for børn og unge med henholdsvis angst

og/eller depression, ADHD og spiseforstyrrelser. Forløbsprogrammerne imple-

menteres pt. i regionerne. I starten af 2021 kommer der en tværgående evalue-

ring af tiltaget.

- Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien

(satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2018-2021). De frem-skudte funktioner

organiseres, så de understøtter samarbejdet mellem den regionale børne- og ung-

domspsykiatri og kommunerne mhp. at opruste kompetencerne hos fagperso-

nerne, der skal yde en tidlig indsats til børnene.

- Styrket indsats i PPR (satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2019-2022) gen-

nem udvikling af og forsøg med implementering af lettere behandlingstilbud. Som

en del af indsatsen er der udarbejdet tværministerielle faglige anbefalinger vedr.

udvikling og implementering af lettere behandlingstilbud i PPR, som vil blive af-

prøvet i udvalgte kommuner og derpå evalueret.

Hovedparten af de ovenstående beskrevne indsatser har projektkarakter, eller er pul-

jefinansieret, og dette vanskeliggør systematisk implementering og udbredelse af

virksomme metoder mm. Sundhedsstyrelsen vurderer, at der fortsat er stort behov

for et mere ensartet tilbud til børn og unge med psykiske lidelser, eller tegn på psyki-

ske lidelser i forhold til udredning, behandling og opfølgning. Det gælder både i den

regionale børne- og ungdomspsykiatri, i praksissektoren og i de kommunale tilbud.

Et mere ensartet tilbud om udredning, behandling og opfølgning kan understøttes af

en række indsatser og redskaber;

- Nationale visitationsretningslinjer med henblik på at sikre en ensartet henvisning

til systematisk udredning

- Kliniske retningslinjer med fokus på brug af diagnostiske redskaber og en tvær-

faglig tilgang til udredning, behandling og opfølgning

- Styrkelse af opsporing og den lettere behandlingsindsats i kommunerne, bl.a.

gennem en styrkelse af PPR

- Fokus på systematisk kvalitetssikring, dels gennem anvendelse af kliniske ret-

ningslinjer, men også via efteruddannelse og kvalitetsdata.”

Jeg kan henholde mig til det af Sundhedsstyrelsen oplyste, idet jeg supplerende vil

understrege, at det er afgørende, at behandlingspsykiatrien står klar til at hjælpe

børn og unge, og at der fra statslig side er givet de rette rammer til at kunne gøre det.

Således har regeringen sammen med aftalepartierne i den seneste finanslov priorite-

ret et varigt løft for hele psykiatrien på 600 mio. kr. årligt, bl.a. til flere senge og mere

personale i den regionale psykiatri.

Midlerne har vi udmøntet sammen med Danske Regioner, og det vil blandt andet

være med til at lette presset på en trængt børne- og ungepsykiatri.

Side 3

Men det er ikke alle udfordringer, der kan løftes i ét træk, og der er behov for, at vi

tænker hele vejen rundt. Med 10-års planen for psykiatrien vil vi tage fat på de mere

grundlæggende problemer, og den vil bl.a. have særligt fokus på børn og unge som

målgruppe og hvilke udfordringer, der særligt gør sig gældende i indsatsen til denne

målgruppe.

Som første skridt i arbejdet med 10-års planen udarbejder Sundhedsstyrelsen i sam-

arbejde med Socialstyrelsen en grundig beskrivelse af status og udfordringerne i psy-

kiatrien. Det skal danne grundlaget for det kommende indhold i 10-årsplanen.

Der bliver tale om en bred og inddragende proces, hvor politikere, fagfolk og organi-

sationer løbende bliver taget med på råd. Det gælder ikke mindst i forhold til dem,

som står med problemerne tæt inde på livet til hverdag. Uden en bred, lokal foran-

kring, kan vi ikke lave en holdbar plan, der virker i praksis.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Mie Saabye

Side 4