Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 8908
Doknr.
306901
Dato
05-10-2020
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har d. 8. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1734 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Fatma Øktem (V).
Spørgsmål nr. 1734:
”Ministeren
bedes redegøre for Det Etiske Råds seneste vurdering af muligheden
for at benytte surrogasi i Danmark?”
Svar:
Det Etiske Råd har senest forholdt sig til de etiske udfordringer med surrogataftaler i
redegørelsen
”International
handel med menneskelige æg, surrogatmoderskab og or-
ganer” fra 2013.
Der fremgår af redegørelsen, at alle daværende medlemmer af rådet fandt, at kommer-
cielt surrogatmoderskab er etisk problematisk. Rådet henviste bl.a. til, at kommercielt
surrogatmoderskab udgør en værdighedskrænkelse, det kan ændre synet på graviditet
og forældreskab, at kommercielt surrogatmoderskab risikerer at underminere de al-
truistiske principper, som det danske sundhedssystem er baseret på, og at kommerci-
elt surrogatmoderskab indeholder elementer af udnyttelse. Rådet henviste endvidere
til, at surrogataftaler kan bidrage til en uheldig ændring af grundlæggende forestillin-
ger om forældreskab og menneskelig reproduktion.
Et flertal af Rådets medlemmer fremførte supplerende, at surrogatmoderskab reduce-
rer kvindekroppen til at være et hylster for produktion af et individ, og et mindretal
mente, at surrogatmoderskab indebærer en krænkelse af det barn, der fødes på grund-
lag af en surrogataftale.
Et andet mindretal henviste til, at tilknytningen mellem foster og mor under gravidite-
ten er væsentlig for barnets videre udvikling, og at en surrogataftale repræsenterer en
planlagt fjernelse af barnet fra den eneste mor, det kender, hvilket kan indebære en
svækkelse af barnets muligheder for at udvikle sig harmonisk.
Et flertal af medlemmerne fandt, at surrogatmoderskab ikke som sådan bør forbydes i
enhver situation, selvom sådanne ordninger kan være etisk problematiske. I forhold til
tilknytningen mellem foster og mor anerkender flertallet, at denne er vigtig, og at af-
brydelse af kontakten ved fødslen alt andet lige bør undgås. Flertallet fandt imidlertid
ikke, at dette kan begrunde helt at forbyde surrogatmoderskab.
Videre mente et flertal, at lovgiver af hensyn til barnløse par bør se på muligheden for
at lempe adgangen til altruistisk surrogatmoderskab og anbefalede, at bestemmelserne
i adoptionsloven om, at det er strafbart at yde eller modtage hjælp ”med henblik på at