Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2255514_0001.png
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 8908
Doknr.
306901
Dato
05-10-2020
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har d. 8. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1733 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Fatma Øktem (V).
Spørgsmål nr. 1733:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvilke muligheder mænd, der er enlige eller lever i et
homoseksuelt parforhold, har for at få deres egne børn i Danmark på nuværende tids-
punkt?”
Svar:
Jeg vil i det følgende overordnet gennemgå, hvilke muligheder en enlig mand og et
mandligt homoseksuelt par efter dansk ret har for at blive forældre.
Børneloven indeholder reglerne om faderskab. Efter loven kan faderskab fastslås ved
registrering i forbindelse med barnets fødsel, ved anerkendelse eller ved afgørelse
truffet af Familieretshuset eller familieretten.
Reglerne om faderskab gælder også i situationer, hvor barnet er blevet til ved hjælp af
sæd fra en sæddonor.
En sæddonor anses som far til et barn, der med hans sæd er blevet til ved assisteret
reproduktion. Dette udgangspunkt gælder dog ikke, hvis sæden er doneret til et vævs-
center eller en sundhedsperson, eller hvis sæden er anvendt uden sæddonors viden
eller efter hans død. Udgangspunktet gælder heller ikke, hvis moren og hendes ægte-
fælle eller partner med sæddonors accept har aftalt, at ægtefællen eller partneren skal
være barnets far eller medmor. Disse regler findes i §§ 27-28 i børneloven.
Når et barn fødes af en ugift kvinde, anses en mand som far til barnet, hvis han og
moren skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet.
Det følger af § 2 i børneloven. Registrering af faderskabet foretages af personregister-
føreren i forbindelse med registrering af barnets fødsel. Registreringen er ikke betin-
get af, at manden er genetisk far til barnet.
Efter lovens § 14, stk. 1, kan en mand anerkende faderskabet til et barn, hvis han og
moren over for Familieretshuset erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og
ansvaret for barnet. Anerkendelsen er ikke betinget af, at manden er genetisk far til
barnet.
En mand kan også anerkende faderskabet, hvis han har haft seksuelt forhold til bar-
nets mor i den periode, hvor hun blev gravid, eller hvis han har været sæddonor til
barnet. Det følger af § 14, stk. 2 og 4, i børneloven.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1733: MFU spm. om, hvilke muligheder mænd, der er enlige eller lever i et homoseksuelt parforhold, har for at få deres egne børn i Danmark på nuværende tidspunkt, til social- og indenrigsministeren
2255514_0002.png
Hvis faderskab eller medmoderskab til et barn ikke registreres eller anerkendes, træf-
fes der efter lovens § 20 afgørelse om det.
Reglerne om faderskab gælder både for enlige mænd og for mænd, der har en partner
eller ægtefælle, uanset ægtefællens eller partnerens køn.
Reglerne om registrering og anerkendelse af faderskab og om afgørelse om faderskab
gælder overordnet set også for medmoderskab.
Med hensyn til moderskab er det efter dansk ret altid den kvinde, som føder et barn,
der anses for mor til barnet. Dette er præciseret i § 30 i børneloven i relation til børn,
der er blevet til ved assisteret reproduktion.
Det er udgangspunktet i børneloven, at et barn efter fødslen har to forældre: moren,
dvs. den kvinde, der fødte barnet, og enten en far eller en medmor. Hvis det ikke er
muligt at fastslå, hvem der er barnets far eller medmor, har barnet én forælder, og det
kan efter reglerne kun være barnets mor.
Dette betyder, at en mand ikke kan være retlig eneforælder til et barn fra fødslen,
medmindre barnets mor dør. Det betyder også, at et par bestående af to mænd ikke
sammen kan blive retlige forældre til et barn fra barnets fødsel. Det bemærkes, at en
såkaldt surrogataftale, der går ud på, at en kvinde føder et barn til et par eller til en
enlig mand eller kvinde, efter dansk ret ikke har retsvirkninger. Uanset aftalen vil det
være den kvinde, der føder barnet, der er barnets retlige mor.
Retligt forældreskab kan også etableres gennem adoption efter reglerne i adoptionslo-
ven. Både en enlig mand og et mandligt par kan adoptere. Det overordnede hensyn ved
adoption er, at adoptionen skal være til barnets bedste.
Når en adoptant ikke er nært beslægtet eller har et andet særligt tilknytningsforhold til
barnet eller barnets forældre, kaldes adoptionen fremmedadoption. Det er her en be-
tingelse for at adoptere, at adoptanterne har gennemgået et godkendelsesforløb.
Består der derimod et nært slægtskab m.v. mellem adoptanten og adoptivbarnet eller
dettes forældre, kaldes adoptionen familieadoption. I det tilfælde stilles der ikke krav
om, at adoptanterne har gennemgået et godkendelsesforløb.
Stedbarnsadoption er en form for familieadoption, hvor en ægtefælle eller samlever
adopterer sin ægtefælles eller samlevers barn. Stedbarnsadoption betyder, at adoptan-
ten og forælderen sammen bliver barnets retlige forældre.
Adoption, herunder stedbarnsadoption er imidlertid ikke mulig, hvis surrogataftalen
er kommerciel. Det fremgår således af § 15 i adoptionsloven, at adoption ikke kan
meddeles, hvis en person, bl.a. surrogatmoren, der skal afgive samtykke til adoptio-
nen, yder eller modtager vederlag.
Opsummerende kan jeg oplyse følgende:
En enlig mand kan bl.a. gennem sæddonation blive retlig forælder til et barn.
Han må dog dele forældreskabet med barnets mor, dvs. den kvinde der har
født barnet.
En enlig mand kan som eneadoptant blive eneste retlige forælder til et barn.
Et mandligt par kan sammen blive retlige forældre til et barn gennem adopti-
on, herunder stedbarnsadoption. Muligheden for stedbarnsadoption omfatter
2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1733: MFU spm. om, hvilke muligheder mænd, der er enlige eller lever i et homoseksuelt parforhold, har for at få deres egne børn i Danmark på nuværende tidspunkt, til social- og indenrigsministeren
2255514_0003.png
dog ikke situationer, hvor barnet er blevet til gennem en kommerciel surro-
gataftale.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
3