Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2255066_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-10-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPHTE
Sagsnr.: 2012679
Dok. nr.: 1395886
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 8. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1732 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV).
Spørgsmål nr. 1732:
”Kan
ministeren oplyse status for ventetiden for udenlandske læger, der søger dansk-
autorisation, og om ministeren har taget nogle initiativer for at fremskynde proces-
sen, herunder om ministeren vurderer, at der er behov for yderligere initiativer?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Styrelsen for Pati-
entsikkerhed, der oplyser følgende:
”Indledningsvist
vil Styrelsen for Patientsikkerhed gøre opmærksom på, at autorisati-
onsprocessen af læger med udenlandsk uddannelse afhænger af lægens statsborger-
skab samt uddannelsesland.
Hvis der er tale om en EU-statsborger, som har taget en uddannelse som læge i
et andet EU-land, skal ansøgning om autorisation behandles i medfør af Anerkendel-
sesdirektivet, direktiv 2005/36/EF, jf. bekendtgørelse nr. 49 af 13. januar 2010 om
EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som autoriseret sund-
hedsperson med senere ændringer.
Hvis der er tale om udenlandsk uddannede læger, der falder uden for Anerkendelses-
direktivets område, skal ansøgning om dansk autorisation vurderes i medfør af be-
kendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010 om autorisation af læger, der er statsbor-
gere i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS med senere ændringer.
Styrelsen for Patientsikkerhed lægger til grund, at spørgsmålet vedrører autorisation
af læger, der er omfattet af sidstnævnte bekendtgørelse. Som styrelsen har redegjort
for tidligere, blandt andet i forbindelse med bidrag til besvarelse af SUU alm. del spm.
482, kan ansøgere opleve ventetid på forskellige tidspunkter i autorisationsproces-
sen.
Styrelsen for Patientsikkerhed behandler nye ansøgninger i den rækkefølge, som de
modtages. Styrelsen betragter først en ansøgning som modtaget, når styrelse har
modtaget al den nødvendige dokumentation fra ansøger. For så vidt angår læger går
der aktuelt ca. 22 måneder fra en ansøgning er modtaget til Styrelsen for Patientsik-
kerhed påbegynder sagsbehandlingen. Styrelsen er således pt. i gang med at sagsbe-
handle ansøgninger fra læger uddannet uden for EU/EØS modtaget i november 2018.
Styrelsen kan oplyse, at i perioden fra 1. november 2018 til og med august 2020 har
styrelsen modtaget i alt 1.002 ansøgninger om dansk autorisation som læge baseret
på nævnte regelsæt. Opgørelsen omfatter modtagne papiransøgninger, som kun er
./.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1732: Spm. om status for ventetiden for udenlandske læger, der søger dansk autorisation, til sundheds- og ældreministeren
2255066_0002.png
en del af den dokumentation, der skal indsendes til styrelsen i forbindelse med an-
søgningsprocessen. Nogle af disse ansøgninger er muligvis ikke klar til vurdering. Sty-
relsen gennemgår først en sag, herunder indhenter eventuel manglende dokumenta-
tion, når sagsbehandlingen påbegyndes. Styrelsen kan endvidere oplyse, at i 2019
modtog styrelsen i alt 548 papiransøgninger.
Til sammenligning modtog styrelsen 130 papiransøgninger i 2016, 245 i 2017 og 422 i
2018. Fremskrives antal modtagne papiransøgninger pr. 31. august 2020 lineært for
resten af året, vil styrelsen i 2020 komme til at modtage ca. 580 papiransøgninger, jf.
nedenstående figur.
Ansøgere kan også opleve ventetid i forbindelse med sagsbehandlingen, eksempelvis
når Styrelsen for Patientsikkerhed afventer faglige vurderinger fra en uddannelsesin-
stitution eller andre former for yderligere dokumentation. En sådan ventetid vil være
afhængig af den konkrete sag.
Endelig kan læger opleve ventetid i forbindelse med muligheden for at deltage på de
skriftlige og mundtlige fagprøver samt kursus i dansk sundhedslovgivning. I den for-
bindelse kan styrelsen oplyse, at 73 ansøgere har tilmeldt sig den næste skriftlige fag-
prøve, der afholdes september 2020, og at alle tilmeldte får mulighed for at deltage
til fagprøven. 107 læger har tilmeldt sig den mundtlige fagprøve til november 2020,
hvor der vil være mulighed for 36 deltagere. Alle læger der har tilmeldt sig kursus i
dansk sundhedslovgivning, og som har bestået begge fagprøver, har enten gennem-
ført kurset eller fået tilbudt plads på det næste kursus, som afholdes ultimo septem-
ber 2020.”
Jeg henholder mig til det af Styrelsen for Patientsikkerhed oplyste.
Herudover kan jeg oplyse, at ministeriet inden for egen ramme afholdt finansiering til
en ekstra fagprøve, der blev afholdt i maj. Der har dermed været afholdt 3 fagprøver i
år, i stedet for de sædvanlige 2.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Helene Tejsner
Side 2
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1732: Spm. om status for ventetiden for udenlandske læger, der søger dansk autorisation, til sundheds- og ældreministeren
Side 3