Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2240599_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPCHS
Koordineret med: SØA
Sagsnr.: 2011261
Dok. nr.: 1318039
Dato: 23-08-2020
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
[Christiansborg, den 3. september 2020 kl. 14.00-15.00, Landstingssalen, Folketingets
Sundheds- og Ældreudvalg]
Samråd BM om værdig ældrepleje
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V)
Samrådsspørgsmål BM:
Hvordan vil ministeren sikre alle ældre en værdig ældrepleje, således at
sager, som den vi har set fra Aarhus Kommune om kritisable forhold på
plejehjemmet Kongsgården, ikke finder sted?
[Indledning]
Lad mig starte med at sige, at TV2-dokumentaren om
plejesvigt, manglende omsorg og manglende værdighed for
Else og Niels, har gjort et dybt indtryk på mig. Det var
hjerteskærende at se, hvordan Else og Niels hverken blev set
eller hørt, og hvordan basale plejebehov, basal
medmenneskelighed blev ignoreret.
Dokumentaren afslørede nogle forhold, som ingen steder
hører hjemme i den danske ældrepleje, og som der ikke
findes nogen undskyldning for.
Jeg tror, at alle, der har set dokumentaren, er blevet berørt,
ligesom mange er blevet bekymret for, om det virkelig er det
generelle billede af ældreplejen i Danmark i 2020. Mange er
er blevet bekymret for, at det ikke er to enkeltstående
tilfælde med pleje- og omsorgssvigt, men at problemet
stikker langt dybere.
1
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1717: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/9-20 om værdig ældrepleje til alle ældre, til sundheds- og ældreministeren
[Ikke
enkeltstående tilfælde, heller ikke generelt billede]
Og der vil jeg gerne slå fast, at det – desværre - vil være -
naivt at tro, at der blot er tale om en eller to enlige svaler her.
Desværre er det sådan, at man vil kunne finde andre
eksempler i vores danske ældrepleje på manglende omsorg
og værdighed i plejen af vores svækkede ældre.
Det er vigtigt, når vi taler om det her, at vi også husker os
selv på at fremhæve, at der mange steder er en god
ældrepleje, hvor der er knaldhamrende dygtige medarbejdere
og ledere, der hver dag yder en engageret og kvalificeret
indsats for at skabe en god hverdag for vores ældre
medborgere. Det er mig meget magtpåliggende , at vi husker
at sige dem tak for deres indsats. Og jeg ved, hvor hårdt det
er, at gå på arbejde efter sådan nogle dokumentarer, også
selvom man ikke er en del af den kultur.
Her er det vigtigt, at både jeg som minister men også
udvalget her anerkender deres indsats. Ikke for at skjule
problemet eller tale problemet, men for at nuancere og
kvalificere debatten og for at sikre, at vi også anerkender
dem, som gør en god indsats med høj faglighed og med stor
grad af omsorg.
[Problemer
udspringer af forskellige forhold]
Som jeg ser det, så udspringer problemerne og de dybt
kritisable forhold af flere forskellige elementer. Derfor er
der heller ikke én løsning på de problemer, vi ser.
Der er i høj grad brug for bedre ledelse, og der er i høj grad
brug for mere faglig læring. Der er brug for bedre kultur,
men der er også brug for mindre bureaukrati og mere tid til
nærvær og omsorg. Hvor der er plads til, at den enkelte
Side 2
2
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1717: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/9-20 om værdig ældrepleje til alle ældre, til sundheds- og ældreministeren
ældre kan leve et liv med valgfrihed, værdighed og mest
mulig selvbestemmelse.
Samtidig viser dokumentaren om Else og Niels desværre
også, at der er problemer med kulturen og med tonen flere
steder i vores ældrepleje Problemer, hvor vi kan se, at der
tales hen over hovedet på beboerne, som om de ikke er
tilstede, i hvert fald ikke som om de var mennesker, og hvor
der slet ikke lyttes til beboernes eller de pårørendes basale
ønsker og behov.
[Tilsyn]
Som sagt er der for mig at se ikke én løsning på de
problemer, vi ser i ældreplejen. Og det tror jeg, at der er
generel enighed om – også blandt de store organisationer på
området, som jeg har haft tæt dialog med omkring det her.
En af de ting, vi ikke kommer udenom at se på, er de
nuværende tilsyn på ældreområdet, og hvordan der følges op.
I forlængelse af sommerens debat om ældreplejen bad jeg
KL og Styrelsen for Patientsikkerhed om en redegørelse for
de problemer, som tilsynene finder i ældreplejen, samt en
redegørelse for, hvordan der følges op. Vi har brug for at få
et mere samlet billede af, hvordan det ser ud på landsplan.
Redegørelserne fra KL og Styrelsen for Patientsikkerhed
viser et alt for broget billede af, hvad tilsynene afdækker af
fejl og mangler, og en for dårlig systematik i forhold til
hvordan der følges op på tilsyn ude i vores kommuner.
For mig at se har vi brug for at få styrket opfølgningen på de
problemer, som tilsynene finder. Tilsyn handler ikke kun om
kontrol – de handler i lige så høj grad også om læring. Og
Side 3
3
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1717: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/9-20 om værdig ældrepleje til alle ældre, til sundheds- og ældreministeren
om at der bliver fulgt ordentligt op ude på plejeenhederne, så
fejl og mangler bliver rettet.
Jeg vil derfor konkret foreslå, at hvis fx et plejehjem får et
påbud fra ældretilsynet, skal plejehjemmet igennem et
opfølgnings- og læringsforløb ved et udgående rejsehold.
Det skal være systematisk, det skal være grundigt. For vi
skal have forebygget, at fejlene fortsætter - at den dårlige
kultur fortsætter.
[Nærhedsreform]
Det er i det hele taget regeringens ønske at udvikle vores
fælles velfærd med fokus på nærhed, tillid og sund fornuft.
Regeringen og KL har derfor aftalt at drøfte rammerne for
det fælles arbejde med nærhedsreformen til efteråret, hvor vi
også skal drøfte konkrete tiltag og redskaber til at finde
fremtidens velfærdsløsninger.
[Ressourcer
og rekruttering]
Jeg anerkender fuldt ud, at ældresektoren samtidig står over
for nogle gigantiske udfordringer i forhold til rekruttering og
demografi. Vi lever længere og bliver også flere ældre. Det
er meget positivt. Vi skal selvfølgelig have rekrutteret
dygtige og engagerede medarbejdere til at løse opgaverne.
Men når man har problemer med rekrutteringen, så sætter
det selvfølgelig også sit aftryk på hverdagen i vores
ældresektor.
Samtidig må vi også være ærlige over for hinanden her i
Folketinget og erkende, at vores kommuner i længere tid har
været presset på deres økonomi og haft udfordringer med at
Side 4
4
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1717: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/9-20 om værdig ældrepleje til alle ældre, til sundheds- og ældreministeren
2240599_0005.png
skaffe de nødvendige medarbejdere. Hvor kommunerne år
efter år på stribe gennemfører ubehagelige nedskæringer i
ældreplejen. År efter år har det fået lov til at ske, fordi man
ikke har ladet pengene følge med, når der er blevet flere
ældre og flere børn.
Det tager lang tid at rette op efter flere år, hvor det
økonomiske løft ikke er fulgt med i økonomiaftalerne med
vores kommuner. Der er ikke nogen nem løsning i morgen.
Det er et langt og sejt træk.
Regeringen har allerede taget de første skridt i forhold til at
lægge en bund under vores velfærd. Siden regeringsskiftet
sidste sommer har vi taget en række tiltag – bl.a.
økonomiaftalerne for 2020 og 2021 og finansloven for 2020,
hvor vi har løftet kommunernes økonomi.
Alene med økonomiaftalen med kommunerne for 2020
løftede vi kommunernes økonomi med 1,7 mia. kr.
sammenlignet med året før. Og med økonomiaftalen for
2021 løftes kommunerne yderligere med 1,5 mia. kr. i
forhold til 2020. Det dækker i begge år bl.a. det
demografiske træk. Det burde man have gjort for længe
siden. Desværre gjorde man ikke det, men det gør vi nu.
Med finanslovsaftalen for 2020 afsatte vi derudover 125
mio. kr. årligt til at styrke omsorg og nærhed i ældreplejen.
Konkret har vi lige opslået en pulje på 245 mio. kr., som
kommunerne kan søge til netop at styrke omsorgen og
nærværet i ældreplejen.
Side 5
5
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1717: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/9-20 om værdig ældrepleje til alle ældre, til sundheds- og ældreministeren
Midlerne kan anvendes til at afprøve nye veje til at sikre en
god og tryg ældreplej. Det kan fx være ved at afprøve nye
organisationsformer med faste teams, mindske bureaukratiet
og styrke fagligheden. Noget af det, vi kan se, man råber på
derude.
Og som det er Folketinget bekendt, så har vi netop
offentliggjort vores finanslovsforslag for 2021, hvor vi
lægger op til at tilføre ældreområdet yderligere 200 mio. kr.
årligt i 2021 og 2022.
Det er nogle vigtige første skridt, for det er fundamentalt, at
vi får stoppet de årlige nedskæringer. Men det bringer os jo
ikke i mål endnu.
Derfor vil regeringen fremsætte en velfærdslov, som sikrer,
at pengene følger med befolkningsudviklingen.
Det er så op til partierne her, om de vil støtte en sådan lov.
Vi håber, at der er et bredt flertal i Folketinget, der vil det.
For vi vil forhindre det, vi så i årene under den tidligere
regering, hvor pengene ikke fulgte med, og der var årlige
nedskæringer, både på ældre- og på børneområdet
En velfærdslov vil være et værn mod sådanne kommende
nedskæringer. Det sikrer også større forudsigelighed og
sikkerhed for kommunerne. Det lægger nemlig den bund
under velfærden, som der er så stort behov for.
[Et
fælles ansvar]
Side 6
6
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1717: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/9-20 om værdig ældrepleje til alle ældre, til sundheds- og ældreministeren
Men økonomi er ikke det hele, penge løser ikke alt. Heller
ikke her. De ledelses- og kulturudfordringer, som vi har set
de seneste måneder, viser tydeligt, at der er flere forskellige
forhold bag udfordringerne i ældreplejen. Og dermed at vi
ikke blot kan sætte ind ét sted, men må gøre flere ting.
Vi har sammen et fælles ansvar for at få dykket ned i de
udfordringer, som ældreplejen visse steder er ramt af. Men
det er også et fælles ansvar at bidrage til de gode løsninger
og bruge ressourcerne bedst muligt, så vi kan sætte en ny
retning og få skabt nogle reelle og konkrete og blivende
ændringer på området til gavn for vores ældre medborgere
og deres pårørende.
Og den nye retning er ikke noget, som jeg bilder mig ind, at
jeg skal udstikke alene, og det er heller ikke noget, jeg vil
anbefale, at Christiansborg gør alene.. Vi er nødt til at gøre
det i tæt samarbejde med alle relevante parter. Alle, der har
et bankende hjerte på ældreområdet ude i vores samfund.
Vi har alle et fælles ansvar at få skabt de forandringer, der
skal til, for at faglighed, værdighed og respekt for det enkelte
menneske bliver det styrende element alle steder i vores
ældrepleje.
Det er min ambition, at vi i den kommende tid får taget hul
på en seriøs dialog om de problemer med blandt andet
ledelse og kultur, vi ser nogle steder i vores ældrepleje. Hvor
vi sammen med dem, der ved, hvor skoen trykker fra deres
konkrete hverdag derude, får en åben og fordomsfri debat
om, hvad der skal til for at sikre en tryg og værdig
ældrepleje.
Side 7
7
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1717: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/9-20 om værdig ældrepleje til alle ældre, til sundheds- og ældreministeren
[Ældretopmødet
– et første skridt]
Det første skrid i dette arbejde bliver vores ældretopmøde,
som jeg - sammen Ældre Sagen, FOA og KL – afholder over
to dage, og hvor vi sammen med bl.a. borgere, pårørende,
ledere og medarbejdere skal drøfte udfordringer og mulige
løsninger.
De to dage skal bruges til netop at lægge vanetænkningen til
side og give plads til gentænke området og drøfte andre
måder at gøre tingene på, der, hvor det giver mening. Der,
hvor vi kan lære af dem, der gør det godt.
Jeg ser meget frem til topmødet, og jeg er glad for, at både
Ældre Sagen, FOA og KL bakker op om, at vi har et fælles
ansvar – ikke mindst i det videre arbejde efter topmødet. For
sådan et ældretopmødet kan selvfølgelig ikke stå alene men
skal være startskuddet til en videre proces og en videre
dialog. Helt konkret med de aktører, der har viden og indsigt
i forholdene i ældreplejen.
[Afrunding]
Som jeg sagde i starten af min tale, så har vi at gøre med
nogle udfordringer i ældreplejen, som der ikke er en hurtig,
en nem løsning på. Derfor skal vi, der sidder her i dag, også
være forberedte på, at det på nogle punkter kan blive et
langt, sejt træk, hvor effekten af det, vi sætter i gang, måske
først kan ses om lang tid. Det skal vi selvfølgelig alle have
tålmodighed til. Men jeg har ikke tålmodighed med at se
sådan nogle klip, som vi så i dokumentaren fra TV2. Det tror
jeg ikke, der er nogen i Danmark, der har.
Side 8
8
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1717: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/9-20 om værdig ældrepleje til alle ældre, til sundheds- og ældreministeren
Med ældretopmødet sætter vi gang i en dialog, hvor vi
sammen med centrale aktører og faglige videnspersoner, der
ved, hvor skoen trykker, tager en første drøftelse af, hvordan
vi kan sætte en ny retning for ældreområdet.
For mig er det vigtigt, at vi følger op på de pejlinger, vi får
med os fra ældretopmødet. At vi tager idéer og forslag med i
en videre dialog med parterne bag topmødet, og hvor vi også
får inddraget flere aktører og videnspersoner, så vi får så
bredt et grundlag som overhovedet muligt i forhold til det
videre arbejde for en ny retning for ældreområdet.
Jeg forventer selvfølgelig også, at det er noget, vi kommer til
at drøfte her i kredsen i den kommende tid .
Tak for ordet.
Side 9
9