Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2252873_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 30-09-2020
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPLGR
Sagsnr.: 2012236
Dok. nr.: 1386744
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1704 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 1704:
”Ministeren
bedes oplyse, hvor mange nye midler der er prioriteret i regeringens fi-
nanslovsforslag til psykiatriområdet fordelt på Sundheds- og Ældreministeriets res-
sort og Social- og Indenrigsministeriets ressort?”
Svar:
Regeringen har fra første færd prioriteret psykiatriområdet. Således blev der med fi-
nansloven for 2020 afsat 600 mio. kr. årligt i varige midler fra 2020 og frem til en styr-
ket kapacitet inden for psykiatrien. Det skal løse de mest akutte udfordringer.
I regi af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet
2021-2024 lægger regeringen op til at prioritere indsatser målrettet de grupper i vo-
res samfund, der har de største udfordringer. Herunder fx mennesker med psykiske
lidelser. Herudover er midlerne fra sidste års finanslov udmøntet, hvoraf 590,0 mio.
kr. i 2021, 560,0 mio. kr. i 2022, 550,0 mio. kr. i 2023 og 600,0 mio. kr. varigt fra 2024
og frem er overført til regionernes bloktilskud til psykiatriområdet. De resterende
midler (10,0 mio. kr. i 2021, 40,0 mio. kr. i 2022 og 50,0 mio. kr. i 2023) er overført til
Sundheds- og Ældreministeriets
§ 16.53.45 til øget kapacitet på sikringsafdelingen i
Region Sjælland.
Disse midler skal bl.a. gå til en forbedring af normeringerne og en styrkelse af kapaci-
teten i psykiatrien, herunder en øget kapacitet i retspsykiatrien. Løftet skal sikre, at
flere får den hjælp, de har behov for.
Men det er ikke alle udfordringer, der kan løftes i ét træk, og der er behov for, at en
samlet, langsigtet plan for hele psykiatriområdet. Med 10-års planen for psykiatrien
vil vi tage fat på de mere grundlæggende problemer.
Som første skridt i arbejdet med en kommende 10-års plan for psykiatrien er Sund-
hedsstyrelsen i samarbejde med Socialstyrelsen ved at udarbejde et status- og udfor-
dringsbillede på tværs af sundheds- og socialområdet.
Status- og udfordringsbilledet skal danne det faglige grundlag for de videre drøftelser
om mulige konkrete indsatser og løsninger på tværs af psykiatriområdet og dermed
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1704: Spm. om, hvor mange nye midler der er prioriteret i regeringens finanslovsforslag til psykiatriområdet, til sundheds- og ældreministeren
indholdet i den kommende 10-års plan for psykiatrien. Der skal i forlængelse heraf
tages stilling til evt. finansiering af de initiativer, som finder vej ind i den endelige 10-
års plan for psykiatrien.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Lars Grunnet
Side 2