Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29-09-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPRED
Sagsnr.: 2012188
Dok. nr.: 1383097
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 1. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1697 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 1697:
”Ministeren
bedes med udgangspunkt i artikel i BT den 27. juli 2020 under overskrif-
ten "Professor: Sundhedsminister gav vildledende oplysninger" redegøre for, om mi-
nisteren modtog eller ikke modtog en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen, herunder
dennes direktør, om ifm. nedlukningen af Danmark også at lukke vuggestuer, børne-
haver, dagtilbud og skoler?”
Svar:
I dagene op til og omkring beslutningen om den delvise nedlukning af Danmark i
marts 2020 modtog jeg intensiv rådgivning fra sundhedsmyndighederne, herunder
Sundhedsstyrelsen, og andre relevante myndigheder.
Det er myndighedernes og embedsværkets rolle at rådgive regeringen i det rum, der
er omkring regeringen, men det er i sidste ende regeringen, der står på mål for de be-
slutninger, der træffes. Dette blev der redegjort for til besvarelse af samrådsspørgs-
mål BU i Sundheds- og Ældreudvalget den 18. september 2020. Her blev der ligeledes
redegjort for, at regeringen ikke har til hensigt at sammenkæde enkelte elementer af
den delvise nedlukning med de enkelte myndigheders konkrete rådgivning.
Det kan i den forbindelse bemærkes, at der er i øjeblikket arbejdes på en uvildig ek-
spertudredning, som undersøger det helt særlige forløb i foråret. Formålet med ud-
redningen er at lære af erfaringerne og sikre et retvisende billede af håndteringen,
således at Danmark kan stå stærkere, hvis en lignende krise rammer landet igen. Det
er naturligvis vigtigt, at vi lærer af forløbet, og Sundheds- og Ældreministeriet er der-
for i gang med at udlevere materiale til ekspertgruppen, således de hurtigst muligt
kan påbegynde arbejdet.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Rasmus Ettrup Due