Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2116018_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-12-2019
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPNEP
Sagsnr.: 1909731
Dok. nr.: 1027253
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 168 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 168:
”Ministeren
vil i arbejdet med en 10-årsplan for psykiatrien inddrage bl.a. KL og Dan-
ske Regioner. Er der udarbejdet et kommissorium for arbejdet med 10-årsplanen, og
vil ministeren i givet fald oplyse, hvornår kommissoriet er udarbejdet samt sende
kommissoriet til udvalget?
Svar:
Som jeg også gav udtryk for i min besvarelse af samrådsspørgsmål B om regeringens
prioriteter på psykiatriområdet den 31. oktober 2019, er jeg meget optaget af, at vi
sammen får tilrettelagt en god og inddragende proces for en 10-års plan for psyki-
atrien.
Jeg håber, at psykiatrien er et område, hvor vi har mere til fælles, end vi har uenighe-
der. Det skylder vi de borgere og pårørende, som hver dag kæmper med psykiske li-
delser eller udfordringer.
Som det fremgår af økonomiaftalerne med både kommuner og regioner, så vil KL og
Danske Regioner blive inddraget i arbejdet med 10-års planen.
Der er nemlig ingen tvivl om, at en bred og lokal forankring af 10-års planen for psyki-
atrien er afgørende for at skabe en holdbar udvikling. Derfor er det også vigtigt for
mig, at vi tager ved lære af tidligere processer og ikke udarbejder handlingsplaner i et
lukket rum, men lytter til alle, som vil biddrage med input til udfordringer og løsnin-
ger på psykiatriområdet.
Regeringen vil derfor løbende inddrage regionerne, kommunerne, interessenterne og
Folketingets partier i arbejdet med 10-års planen.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Nicola Elisabeth Petersen