Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2246036_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 17-09-2020
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPMAS
Sagsnr.: 2012466
Dok. nr.: 1374638
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1668 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1668:
”Kan
ministeren eventuelt oplyse, hvilke typer mundbind med flade elastikker der er
tilgængelige på markedet og hvor de kan købes, da borgere med høreapparater har
svært ved at finde mundbind, der ikke trækker høreapparaterne ud, når mundbindet
fjernes?”
Svar:
Lørdag den 22. august 2020 trådte kravet om mundbind mv. i den kollektive trafik i
kraft for at forebygge og inddæmme udbredelsen af covid-19. Sundhedsstyrelsen an-
befaler generelt engangsmundbind af medicinsk/kirurgisk kvalitet, dvs. det skal være
fabriksfremstillet og CE-godkendt. Sundhedsstyrelsen anser dog et godt stofmund-
bind som værende bedre end intet mundbind, også selv om de ikke giver samme sik-
kerhed som CE-mærkede engangsmundbind.
I forbindelse med indførelsen af kravet om mundbind i den kollektive trafik har flere
og flere erhvervsdrivende nu mundbind på lager, så det er muligt at købe mundbind
mange forskellige steder og af mange forskellige kvaliteter og udformninger, ligesom
det også er muligt at købe mundbind mange steder på internettet. Sundheds- og Æl-
dreministeriet har derfor ikke et samlet overblik over, hvor der sælges mundbind el-
ler i hvilke udformninger, disse mundbind kommer i. Jeg noterer mig dog, at det er
muligt at købe engangsmundbind flere forskellige steder
både med flade og runde
elastikker, bindebånd mv., ligesom stofmundbind også kommer i mange forskellige
udformninger.
Hvis man ønsker en særlig type af mundbind, synes det at være muligt at købe dem
både i fysiske butikker og på internettet, ligesom man kan efterspørge særlige former
for mundbind gennem fx apoteker, materialister, den lokale detailhandel mv. Høre-
foreningen har desuden en række gode råd til høreapparatsbrugere om brug af
mundbind, som man kan læse mere om på deres hjemmeside:
https://hoereforenin-
gen.dk/om-os/nyheder/pas-paa-hoereapparaterne-naar-du-bruger-mundbind/.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Maja Sørensen