Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2250532_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 25-09-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPSLBA
Sagsnr.: 2011915
Dok. nr.: 1361868
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1651 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. 1651:
”Mener
ministeren, at der bør stilles større krav til de personer, der har fået
delegeret beføjelser til at udøve drengeomskæring på ikke-medicinsk indikation, og
kan ministeren redegøre for, hvilke indgreb/opgaver som kan delegeres fra en læge
til en anden sundhedsperson og fra en læge til en lægmand?”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Styrelsen for Patientsikkerhed, som har oplyst føl-
gende:
”De al i delige regler for delegation
af forbeholdt virksomhed er fastsat ved be-
kendtgørelse og vejledning om autoriserede sundhedspersoners brug af medhjælp.
Efter disse regler kan læger - med enkelte undtagelser, f.eks. udfærdigelse af recepter
eller lægeerklæringer - delegere udførelsen af lægeforbeholdt virksomhed til en så-
kaldt medhjælp. En læge kan delegere udførelsen af et operativt indgreb såvel til en
autoriseret sundhedsperson fra en anden faggruppe, f.eks. en sygeplejerske, eller til
en lægmand. Ved delegation skal lægen altid sikre medhjælpen er kvalificeret til og
har modtaget instruktion i at udføre opgaven, og lægen skal i fornødent omfang føre
tilsyn med medhjælpens udførelse af virksomheden. Lægen skal ved delegation ud-
vise omhu og samvittighedsfuldhed og er ansvarlig for behandlingen.
Allerede efter den gældende vejledning om omskæring af drenge er der stillet skær-
pede krav til delegation, nemlig den, at lægen, der delegerer, skal være til stede ved
indgrebet.
Styrelsen for Patientsikkerhed agter at præcisere kravene til omhu og samvittigheds-
fuldhed i den kommende reviderede vejledning.
Formålet er at opdatere gældende regelsæt, særligt i forhold til præcisering og tyde-
liggørelse af autorisationslovens § 17 om den omhu og samvittighedsfuldhed, som
lægen skal udvise i forbindelse med ikke-terapeutisk omskæring af drenge.
Det gælder særligt omhu og samvittighedsfuldhed i relation til hygiejne, operations-
metode, valg og brug af bedøvelse og smertelindrende behandling samt information
til dreng og forældre.
Endvidere agter styrelsen at præcisere og tydeliggøre de gældende regler i sundheds-
loven for indhentelse af informeret samtykke og journalføring. De skærpede krav til
lægens omhu og samvittighedsfuldhed vil også gælde for de situationer, hvor lægen
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1651: Spm. om ministeren mener der bør stilles større krav til de personer, der har fået delegeret beføjelser til at udøve drengeomskæring på ikke-medicinsk indikation, til sundheds- og ældreministeren
bruger medhjælp ved ikke-terapeutisk omskæring. Lægen skal således ved brug af
medhjælp sikre, at medhjælpen
set i forhold til de præciserede krav til omhu og
samvittighedsfuldhed - er tilstrækkeligt kvalificeret til og instrueret i at udøve den de-
legerede virksomhed.”
Jeg kan henholde mig til svarbidraget fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Katrine Bisballe
Side 2