Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 09-09-2020
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPCHS
Sagsnr.: 2012407
Dok. nr.: 1371755
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1640 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 1640:
”Ministeren
bedes redegøre for, om kommunerne må åbne daghjemmene for de-
mente, så de kan komme på aflastning, idet der her tænkes specielt på de ægtefæl-
ler, der har haft deres demente ægtefælle hjemme under covid-19.
”
Svar:
I forbindelse med COVID-19-udbruddet fik kommunerne mulighed for midlertidigt at
begrænse deres forpligtelser efter serviceloven, såfremt det var nødvendigt for at
kunne prioritere pleje- og behandlingskapacitet i forbindelse med håndtering af CO-
VID-19. Kommunerne har bl.a. haft mulighed for midlertidigt at begrænse støtte og
aflastning til pårørende, der passer fx en ægtefælle med demenssygdom i eget hjem
(servicelovens § 84, stk. 1).
Med aftalen af 1. maj 2020 om initiativer for svækkede ældre i forbindelse med CO-
VID-19 var aftaleparterne bl.a. enige om at afsætte 30 mio. kr. til en pulje til afla-
stende aktiviteter, der skal tilgodese samboende pårørende til mennesker med de-
mens samt pårørende til plejehjemsbeboere med demens. Med puljen fik lokale for-
eninger og organisationer mulighed for at søge midler til at arrangere aktiviteter, der
kan bidrage til at give pårørende et tiltrængt pusterum og dermed forbedre den på-
rørendes livskvalitet under perioden med COVID-19 og de begrænsede muligheder
for den sædvanlige aflastning.
Kommunernes mulighed for at begrænse deres forpligtelser efter serviceloven, her-
under forpligtelsen til at yde støtte og aflastning til pårørende, ophørte med virkning
fra den 1. juli 2020. Herefter gælder de almindelige regler i serviceloven om kommu-
nerne forpligtelser, herunder også forpligtelsen efter lovens § 84, hvorefter kommu-
nalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller nære
pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Jeg har i breve af henholdsvis den 12. maj og 19. juni 2020 skrevet ud til alle landets
kommunalbestyrelser og gjort opmærksom på, at mulighederne for at begrænse
hjælpen efter serviceloven ophørte den 1. juli 2020, samt at hjælp og støtte til be-
rørte borgere derfor skal genetableres senest fra denne dato.
I det omfang støtte og aflastning efter servicelovens § 84 foregår på et daghjem i til-
knytning til et plejehjem, kan aflastningen have været berørt at de landsdækkende
besøgsrestriktioner, som plejehjemmene har været omfattet af frem til den 2. juli
2020.