COVID-19 og herkomst
–
opdateret fokusrapport
Introduktion
:
I en række vestlige lande er etniske minoriteter overrepræsenteret blandt dem, der er smittet med COVID-
19, ligesom der er beskrevet en socioøkonomisk ulighed blandt COVID-19-smittede. I maj 2020 udkom en
Trend og Fokusrapport fra SSI, som undersøgte denne problemstilling i Danmark. Rapporten konkluderede,
at befolkningsgrupper med ikke-vestlig herkomst havde en højere incidens af COVID-19 i forhold til
personer med dansk og vestlig herkomst. Rapporten beskrev også den geografiske fordeling af personer
med ikke-vestlig herkomst, men på det tidspunkt var det ikke muligt at inkludere informationer om
beboelsestæthed og andre socioøkonomiske forhold. Denne rapport er en opdatering af rapporten fra maj
2020, hvor også beboelsestæthed og beskæftigelsesforhold søges belyst.
Formålet med opgørelsen er at beskrive regionale/kommunale forskelle i grupper med dansk, vestlig og
ikke-vestlig herkomst samt at beskrive andre forhold, der kan have betydning for den højere incidens af
COVID-19-tilfælde blandt personer af ikke-vestlig herkomst. Tallene vil blandt andet kunne anvendes som
baggrund for overvejelser om behovet for forebyggende tiltag i særlige grupper i forhold til etnisk
herkomst, geografiske områder, erhverv og beboelsesforhold.
Sammenfatning
I langt de fleste uger har den største andel af COVID-19-tilfælde været blandt personer med dansk
herkomst, med undtagelse af ugerne 30-33, hvor et udbrud blandt personer med somalisk herkomst i
Aarhus kommune medførte, at andelen af COVID-19-tilfælde var størst blandt personer med ikke-vestlig
herkomst, se figur 1. Opgørelserne viser også, at testincidensen har været på samme niveau blandt
personer med dansk, vestlig og ikke-vestlig herkomst, se figur 2. Derimod har positivincidensen fra uge 13
og frem været betydelig højere blandt personer med ikke-vestlig herkomst sammenlignet med dansk og
vestlig herkomst, se figur 2. Det betyder, at når ikke-vestlige personer bliver testet, tester de hyppigere
positivt og har dermed en relativt højere forekomst. Dette kan skyldes, at personer med ikke-vestlig
herkomst i højere grad er ansat i brancher eller bor under boligforhold, hvor de har større risiko for at blive
smittet.
Fordelingen af COVID-19-tilfælde fordelt på etnisk herkomst viser for hele epidemien frem til uge 36, at
personer med dansk herkomst udgjorde 69,2% af COVID-19-tilfældene (86,2% andel i befolkningen), mens
personer med vestlig herkomst udgjorde 5,1% af tilfældene (4,9%% andel i befolkningen), og at personer
med ikke-vestlig herkomst udgjorde 25,7% af tilfældene (8,9% andel i befolkningen), se tabel 1. Dermed har
personer med ikke-vestlig herkomst været overrepræsenteret med en faktor 3 i forhold til, hvor stor en
andel de udgør i den danske befolkning.
Blandt personer med ikke-vestlig herkomst har tilhørslandene Somalia, Pakistan og Tyrkiet haft den største
andel af COVID-19-tilfælde med mellem 646-675 tilfælde pr. tilhørsland, svarende til ca. 3,6% af COVID-19-
tilfældene. De pågældende tilhørslandes andel i den danske befolkning udgør henholdsvis 0,4%, 0,4% og
1,1% på landsplan (se tabel 2).
Blandt personer med vestlig herkomst har tilhørslandene Polen og Sverige haft flest COVID-19-tilfælde med
henholdsvis 178 og 104 tilfælde, hvilket udgør henholdsvis 1% og 0,6% af alle tilfælde. Deres andel i den
danske befolkning er 0,8% og 0,3% på landsplan (se tabel 2). Overordnet ses, at personer fra langt de fleste
1