Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato:
<Vælg dato>
Enhed:
Sagsbeh.: SUMBGB
Sagsnr.: 2011438
Dok. nr.: 1390628
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1608 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV).
Spørgsmål nr. 1608:
”Hvad
er ministerens holdning til, at kliniske akademikere, der har en central rolle i
dagens sundhedsvæsen i forhold til f.eks. implementering og kvalitetssikring af labo-
ratorieanalyser, som Coronatest og dataanalyse af omfattende genetiske analyser,
ikke har mulighed for at opnå en autorisation? Her skal det oplyses, at der i flere eu-
ropæiske lande allerede eksisterer mulighed for autorisation af disse faggrupper?
”
Svar:
Jeg har anmodet Styrelsen for Patientsikkerhed om bidrag til brug for besvarelsen.
Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst følgende:
”E autorisatio er bevis for rette til at arbejde so
autoriseret sundhedsperson. En
autorisation udstedes på baggrund af en gennemført uddannelse og medfører, at
man bliver omfattet af autorisationsloven. Det betyder, at der medfølger en række
rettigheder og pligter, når man bliver autoriseret sundhedsperson. Rettighederne er
dokumentation for retten til at kalde sig sundhedsperson, en titelbeskyttelse og for
visse faggrupper et forbeholdt virksomhedsområde. Pligterne følger af autorisations-
loven og indebærer bl.a., at man er underlagt tilsyn, så man i sidste ende kan miste
sin autorisation og dermed retten til at arbejde som sundhedsperson. En autorisati-
onsordning er dermed også en indskrænkning i den frie og lige adgang til erhverv.
En autorisationsordning skal således ikke indføres udelukkende som en officiel aner-
kendelse af den samfundsmæssige værdi af den indsats, der ydes af udøverne af en
bestemt virksomhed, men være baseret på nøje overvejelser om det reelle behov for
en sådan ordning efter en afvejning mellem hensynet til patienternes sikkerhed som
forbrugere over for hensynet til fri og lige adgang til erhvervsudøvelse.
Det bør herunder overvejes, om den virksomhed, den enkelte gruppe udøver, nød-
vendiggør særligt myndighedstilsyn, og om kvalitetssikring kan opnås på anden måde
end ved autorisation. Der skal i den forbindelse lægges vægt på, om gruppen i forve-
jen er velreguleret gennem offentlig uddannelse med tilhørende mulighed for doku-
mentation af kvalifikationer i form af eksamensbevis, samt i hvilket omfang gruppen
udøver selvstændig privat virksomhed, idet ansættelse i det offentlige sundhedsvæ-
sen i mange tilfælde indebærer tilstrækkelige muligheder for regulering af persona-
lets faglige adfærd i kraft af ledelsernes adgang til instruktion og supervision.
Det bør tillige indgå i overvejelserne, i hvilken udstrækning udøvelsen af virksomhe-
den konkret kan udgøre en fare for patienterne, samt om der inden for den enkelte