Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2243852_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14-09-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 2011208
Dok. nr.: 1363889
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1588 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1588:
”Er
ministeren enig i, at sundhedslovens § 2 om valgfrihed bør opretholdes og derved
også bør gælde ved valg af fødested?”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet anmo-
det om bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Gravide
kvinder har i Danmark lovfæstet ret til selv at vælge fødested, samt hvilke
tilbud hun vil tage imod i forbindelse med fødslen. Ønsker kvinden hjemmefødsel,
skal regionen jf. sundhedslovens § 83 yde jordemoderhjælp til den gravide i hjemmet.
Sundhedsvæsenets indsats under fødslen er overordnet at sikre et trygt fødselsforløb
uanset, hvor og hvordan fødslen finder sted, herunder særligt at sikre, at mor og barn
kommer igennem fødslen med bedst mulig sundhedstilstand, at minimere komplika-
tioner under og efter fødslen samt at bidrage til en god fødselsoplevelse. Sundheds-
styrelsen anbefalinger til organiseringen af fødeområdet har til formål at sikre natio-
nale rammer, således at ovenstående kan efterleves. I anbefalingerne beskrives mål-
gruppe og visitationsprincipper for fødsler på fødeafdeling, fødeklink på sygehus,
hjemmefødsel og fødeklink uden for sygehus. Dette er sundhedsfaglige anbefalinger.
Valg af fødested vil i sidste ende altid være den gravides kvindes eget valg, hvilket
også understreges i Sundhedsstyrelsen høringsudkast af Anbefalinger til organiserin-
gen af fødeområdet.”
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Signe Struberga