Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 27-08-2020
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPJBM
Sagsnr.: 2011358
Dok. nr.: 1316870
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 13. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1570 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susanne Zimmer (UFG).
Spørgsmål nr. 1570:
”
Findes der dokumentation for, at mundbind i offentlig transport vil have en særlig
effekt, større end f.eks. på gågader og ved strande, hvor mange mennesker er sam-
let? I givet fald hvilken? Der henvises til Preliminary Implications of COVID-19 on
Long- Distance Traffic of Deutsche Bahn, juni 2020:
https://www.researchgate.net/publication/342353367_Preliminary_Implicati-
ons_of_COVID-19_on_Long-_Distance_Traffic_of_Deutsche_Bahn
”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet et bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som
skriver følgende:
”Der
foreligger ikke videnskabelig evidens for en gavnlig effekt af brug af mundbind
specifikt i offentlig transport. Hovedparten af de undersøgelser, der foreligger, vedrø-
rer effekten af brug af mundbind i sundhedsvæsenet. Der foreligger dog også under-
søgelser vedrørende effekten af mundbind uden for sundhedsvæsenet, herunder fx i
husholdninger og kollegier. Der foreligger ikke studier, som undersøger effekten spe-
cifikt i kollektiv transport, eller specifikt i øvrige relevante situationer i det offentlige
rum.
Generelt gælder det, at effekten af brug af mundbind er svær at afgrænse videnska-
beligt fra effekten af øvrige tiltag. Den anførte artikel fra Deutsche Bahn repræsente-
rer ikke ny evidens i denne sammenhæng.
COVID-19 smitter ved kontakt- og dråbesmitte. Der er dokumentation for, at perso-
ner, der bærer et mundbind, afgiver færre dråber med luftvejsvirus til omgivelserne.
Der er derfor grund til at tro, at mundbind kan nedsætte risikoen for, at virus bliver
spredt via dråber mellem mennesker, i situationer hvor det ikke er muligt at holde til-
strækkelig afstand.
Rationalet bag anbefalinger om brug af mundbind i kollektiv transport er netop, at
man her ofte vil have svært ved at holde afstand, i nogle tilfælde over længere tid, og
at kollektiv transport derfor er en af de situationer, hvor en mulig effekt af generel
brug af mundbind forventes at være størst.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Julie Bangsbo Myrup