Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2242259_0001.png
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Christiansborg
9. september 2020
Svar på Sundheds- og Ældreudvalgets spørgsmål nr. 1564 (Alm.
del) af 12. august 2020 stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V)
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9/7-20 fra Dansk Erhverv og
Selveje Danmark om håndteringen af kompensation for merudgifter til ikke-of-
fentlige aktører ifm. covid-19, jf. SUU alm. del
bilag 485.
Svar
For regeringen har det været vigtigt at sikre, at der tages de fornødne skridt, og at
de nødvendige ressourcer til at finansiere indsatser i 2020 i forhold til COVID-19
er til stede.
Som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2021 er regeringen og KL enige
om, at kommunerne kompenseres med i alt 2,6 mia. kr. til håndtering af merudgif-
ter relateret til COVID-19. Regeringen og KL er med aftalen enige om at gennem-
føre opfølgende drøftelser om eventuel yderligere håndtering af kommunernes
COVID-19 udgifter ultimo 2020.
Der er i aftalen ikke fastsat krav om størrelsen på kompensationen til de enkelte
kommunale og private tilbud, da det vil være op til en lokal vurdering på baggrund
af lokale forhold.
Det forudsættes, at den enkelte kommune går i dialog med de private institutioner
omkring udgifter relateret til COVID-19 og i dialogen finder et niveau for kom-
pensation til de private, som er i balance med den fornødne dokumentation og
merudgiftsniveauet i kommunen i øvrigt.
For så vidt angår spørgsmålet om takster er der indhentet bidrag fra social- og in-
denrigsministeren, som oplyser følgende:
”Har
et socialt tilbud efter serviceloven ekstraudgifter til driften som følge af CO-
VID-19, har tilbuddet mulighed for at indregne underskuddet i næste års takster
efter de almindelige regler herom. Hvis tilbuddets likviditet ikke rækker hertil, har
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1564: Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/7-20 fra Dansk Erhverv og Selveje Danmark om håndteringen af kompensation for merudgifter til ikke-offentlige aktører ifm. covid-19, til finansministeren
Side 2 af 2
tilbuddet mulighed for at hæve taksterne inden for gældende regler. Det indebæ-
rer, at det ændrede budget skal godkendes af socialtilsynet.
Uanset om tilbuddet har hævet taksterne, har tilbuddet til enhver tid mulighed for
at forhandle eller genforhandle betalingen med den visiterende kommune efter al-
mindelige aftaleretlige regler.
Uanset hvilken løsning tilbuddet vælger, vil underskuddet/merudgifterne blive fi-
nansieret af kommunerne.”
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister