Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2240571_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 07-09-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPALOP
Sagsnr.: 2011275
Dok. nr.: 1332005
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1560 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål nr. 1560:
”Hvilke
testcentre (covid-19) forefindes i Nordsjælland, og er der nogen særlig grund
til, at man ikke eksempelvis har brugt den ledige kapacitet på Frederikssund Sygehus
hertil?”
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Region Hovedstaden
via Den nationale operative stab (NOST). Region Hovedstaden oplyser følgende:
”I
Region Hovedstaden er der i regi af TestCenter Danmark placeret et TestCenter i
hvert planområde i Region Hovedstaden. Planområderne fremgår af Hospitals-
plan2025
https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/udgivelser-fra-regio-
nen/Planer/Documents/Hospitalsplan-2025.pdf.
Hertil kommer et fast testcenter i
Københavns Lufthavn samt mobile enheder. Inddelingen af Regionen i planområder
er baseret på en samlet betragtning, der afvejer hensyn til såvel befolkningsunderlag
som regionens geografi og trafikale infrastruktur.
Regionens placering af de fem TestCentre i de enkelte planområder har i videst mu-
ligt omfang fulgt placeringen af Regionens Akuthospitaler, da det var vurderingen, at
denne placering bedst tog højde for den trafikale infrastruktur og befolkningstæthed.
I Nordsjælland/planområde Nord er det faste TestCenter placeret i Hillerød på Mil-
nersvej 39,3400 Hillerød.
Regionens øvrige TestCentre er Placeret på følgende lokationer:
I planområde Syd er TestCenter Danmark TestCenteret placeret på Hvidovrevej 333,
2650 Hvidovre.
I Planområde midt er TestCenter Danmark TestCenteret placeret i Ballerup i Ballerup
Idrætsby, 2750 Ballerup.
I planområde Byen er TestCenter Danmark TestCenteret placeret i Fælledparken på
Edel Sauntes Allé, 2100 København Ø.
I planområde Bornholm er TestCenter Danmark TestCenteret placeret på Ullasvej
39C, 3700 Rønne.
TestCenter Danmark er et nationalt koncept udrullet under styregruppen for Test-
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1560: MFU spm. om, hvilke covid-19 testcentre, der findes i Nordsjælland, til sundheds- og ældreministeren
Center Danmark der er sammensat af NOST, Sundhedsministeriet, de fem
Regioner og danske regioner.
Det landsomspændende koncept bestod i udgangspunktet af opsætningen af identi-
ske, hvide telte. Teltene varierer lidt i størrelse, men de enkelte TestCentre består
grundlæggende af telte med testfaciliteter til hhv. gående borgere og kørende bor-
gere til testning. Der er således et drive-thru telt og et telt, hvor borgere der skal te-
stes, kan gå igennem. De fysiske rammer for TestCentrene var derfor givet på forhånd
som et nationalt telt-koncept. På landsplan er der derfor ingen af TestCenter Dan-
marks faciliteter, der er blevet placeret i hospitalsbygninger men udelukkende i de
konceptuelle test-telte.
Endelig har regionen mobile testenheder til særlige opgaver.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Ada Laura Odette Printzlau
Side 2