Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2136077_0001.png
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 358
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 07-01-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: SUMCBO
Sagsnr.: 1911048
Dok. nr.: 1063589
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. december 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 358 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 358:
”Mi istere oplyste på sa rådet i Su dheds-
og Ældreudvalget den 11. december
9, at
osteder vil få gav af i itiativet ”I Sikre Hæ der”. Mi istere edes re-
degøre for, hvorledes ministeren vil skabe tryghed om f.eks. medicinhåndtering på
la dets øvrige osteder?”
Svar:
Det er ledelsen på det enkelte bosted, der har ansvaret for, at den sundhedsfaglige
behandling og herunder også medicinhåndtering er organiseret patientsikkerheds-
mæssigt forsvarligt.
Projektet ”I sikre hæ der” sætter la dt a det fokus på at for edre edi i hå dte-
ring og styrke kvaliteten på bosteder. Personalet på bosteder gennemgik som led i
projektet uddannelsesforløb og fik redskaber til at systematisere arbejdsgange.
Jeg er bevidst om, at det ikke er alle landets kommuner, der har haft mulighed for at
tage del i ”I sikre hæ der”, e alle osteder og ko
u er ka –
som led i en syste-
matisering og forbedring af medicinhåndtering på bosteder
–
benytte sig af det læ-
ri gs ateriale til osteder, der er udviklet ge e ”I sikre hæ der”.
Læringsmateria-
let er frit tilgængeligt for alle bosteder og kommuner, der ønsker at benytte sig af
det.
Jeg er endvidere bekendt med, at Dansk Selskab for Patientsikkerhed, FOA og KL i regi
af ”Fre færd” har taget i itiativ til yderligere at ud rede erfari ger e fra ”I sikre
hæ der”. Et i itiativ so jeg ku ka akke op o .
./.
Jeg kan desuden henvise til min samrådstale, jf. min besvarelse af 16. december 2019
på spørgsmål nr. 347 (Alm. del).
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Charlotte Beierholm Olsen
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om statusrapporten fra Surviveprojektet, til sundheds- og ældreministeren
2136077_0002.png
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 358
Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 347
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 16-12-2019
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPCBO
Sagsnr.: 1911025
Dok. nr.: 1058514
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 11. december 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 347 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 347:
”Ministeren
bedes oversende talepapir fra samrådet den 11. december 2019 om pati-
entsikkerhed på bosteder.”
Svar:
Jeg oversender hermed mit talepapir fra samrådet, idet jeg samtidig skal bemærke, at
det talte ord gælder.
./.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Charlotte Beierholm Olsen
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om statusrapporten fra Surviveprojektet, til sundheds- og ældreministeren
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 347
Offentligt
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPCBO
Koordineret med: NAERSOM, MEDINT, STPS og DAICY
Sagsnr.: 1910189
Dok. nr.: 1058558
Dato: 11-12-2019
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
Åbent samråd i Sundheds- og Ældreudvalget, den 11. december 2019
Samrådsspørgsmål R om patientsikkerhed på bosteder
mv. (stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V))
Samrådsspørgsmål:
”Ministrene bedes, på baggrund af sagen fra Odense hvor
en 50-årig kvinde i maj 2019 døde på et bosted som følge af
en ikke tilstrækkelig medicininstruks fra Odense Kommune
oplyse, hvilke initiativer ministrene vil tage for at sikre
patienternes sikkerhed på bosteder, og hvordan man vil
sikre, at personalet på kommunale og private bosteder har
de nødvendige kvalifikationer for en sikker
medicinhåndtering?”
Jeg vil nu tage over fra social- og indenrigsministeren.
Der skal også herfra lyde en tak til samrådsspørgeren for det
stillede spørgsmål, som jo udspringer af den meget tragiske
sag fra Odense.
Det er helt afgørende for mig, at de borgere, som modtager
sundhedsfaglig behandling på bosteder - og også deres
pårørende - kan have tillid til behandlingen. Det gælder også,
når borgeren behandles med medicin.
For det selvfølgelig helt nødvendigt, at medicinen håndteres
korrekt og af kvalificerede medarbejdere [hvis ikke borgeren
selv kan varetage denne opgave].
1
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om statusrapporten fra Surviveprojektet, til sundheds- og ældreministeren
[Ansvarsområder]
[Ledelsen på bostedet]
Det er ledelsen på bostedet, som har ansvaret for, at
medarbejderne har de relevante kvalifikationer til at kunne
yde den nødvendige socialfaglige indsats.
Det er også bostedets ledelse, der har ansvaret for, at den
sundhedsfaglige behandling på bostedet er organiseret
patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Det indebærer blandt andet, at ledelsen skal sørger for, at
bostedet har tilstrækkeligt personale og bemanding, og at
personalet har de nødvendige faglige kvalifikationer. Dette
gælder også i forbindelse med medicinhåndtering.
Hertil kommer, at ledelsen skal sikre en tydelig fordeling af
ansvar og opgaver. Bostedet skal altså organisere sig således,
at personalet kan udføre deres opgaver fagligt forsvarligt.
Det betyder også, at ledelsen skal sikre, at det personale, der
varetager medicinhåndteringen, er oplært i det, og at
arbejdsgange omkring medicinering af patienter er sikre og
forståelige.
Hvis et bosted ikke er i stand til at håndtere en given
sundhedsopgave - for eksempel medicinhåndtering - kan
patienten henvises til den kommunale hjemmesygepleje, som
herefter vil være forpligtet til at levere indsatserne inden for
hjemmesygeplejens rammer.
Det handler altså også om, at bostedet skal være sig sine
begrænsninger bevidst.
Side 2
2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om statusrapporten fra Surviveprojektet, til sundheds- og ældreministeren
2136077_0005.png
[Kommunalbestyrelsen/ den kommunale hjemmesygepleje]
Hvis en borger på et bosted henvises til kommunal
hjemmesygepleje af en læge, er det kommunalbestyrelsens
ansvar, at der tilbydes vederlagsfri hjemmesygepleje. Det
gælder også personer, der har ophold på bosteder.
Hjemmesygeplejen kan for eksempel tilbyde hjælp til
håndtering af medicin, hvis lægen vurderer, at borgeren skal
have hjælp til at dosere medicin eller til at indtage den. Eller
hvis borgeren skal mindes om at tage sin medicin.
Når en borger er henvist til hjemmesygepleje, har
kommunalbestyrelsen ansvar for at føre tilsyn med, at
opgaven udføres korrekt og i overensstemmelse med
almindelig faglige standarder.
[Sundhedspersoners ansvar]
Patientens lægen har et særligt ansvar i forhold til
patienternes medicinering, da det er lægen, der kan ordinere
lægemidler.
Ligeledes har lægen ansvar for at vurdere, om en patient selv
kan håndtere sin medicin. Hvis lægen vurderer, at patienten
ikke kan håndtere medicinen, så skal lægen tage stilling til,
om der er behov for, at hjemmesygeplejen eller personalet på
bostedet hjælper til.
Side 3
3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om statusrapporten fra Surviveprojektet, til sundheds- og ældreministeren
2136077_0006.png
Lægen har også mulighed for at bestemme, at en patient skal
have dosisdispenseret sin medicin. Det vil sige, at medicinen
pakkes i poser til den enkelte patient og hjælper dermed
patienten med at tage den rigtige medicin på det rigtige
tidspunkt.
Såfremt medicinhåndteringen forestås af den kommunale
hjemmesygeplejen eller af ansatte på bostedet, for eksempel
socialpædagoger, vil det pågældende personale i forhold til
medicinhåndteringen fungere som lægens medhjælp.
Medhjælpen har ansvaret for at udføre opgaven fagligt
forsvarligt og i overensstemmelse de givne instrukser.
Medhjælpen har også
pligt til at frasige sig opgaven,
hvis
vedkommende ikke finder sig i stand til at udføre opgaven
forsvarligt. Eller der er mistanke om fejl eller andre
misforståelser. Også her gælder det altså om at være bevidst
om egne begrænsninger.
***
Der er således en række regelsæt, der i samspil sætter
rammerne for fordelingen af ansvar på bosteder.
[Sundhedsfagligt tilsyn og læring]
Derudover har vi Styrelsen for Patientsikkerhed, der som én
af sine hovedopgaver fører tilsyn med blandt andet bosteder,
hvor der foregår sundhedsfaglig behandling. Styrelsen skal
gribe ind, hvor der kan være fare for patientsikkerheden.
Side 4
4
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om statusrapporten fra Surviveprojektet, til sundheds- og ældreministeren
2136077_0007.png
Beslutningen om, hvorvidt et konkret bosted skal have et
tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed afgøres blandt andet
på baggrund af risikoanalyser, klagesager og
bekymringshenvendelser fra patienter og pårørende.
I sit tilsyn med behandlingssteder – fx bosteder, der giver
medicin til beboerne –har styrelsen mulighed for at give
stedet et påbud om at rette op på forhold, der kan være til
fare for patientsikkerheden. Eller give et påbud om
midlertidigt at indstille virksomheden helt eller delvis.
Styrelsen for Patientsikkerhed har både i 2017, 2018 og 2019
ført tilsyn med bosteder som led i styrelsens risikobaserede
tilsyn med behandlingssteder. Styrelsen har på baggrund af
tilsynene i 2017 og 2018 udarbejdet erfaringsopsamlings-
rapporter. Rapporterne viser, at medicinhåndtering hører til
de største patientsikkerhedsmæssige risikoområder på
bosteder.
Derfor er der fortsat behov for at holde et stærkt fokus på
patientsikkerheden på bostederne – også i 2020.
Men tilsyn kan ikke stå alene. Derfor er det også helt
afgørende, at man lærer af de fejl, der begås. Et andet vigtigt
formål med Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn er derfor
også at understøtte læring.
Tallene fra tilsynsbesøgene i 2018 viser, at på langt de flere
af de bosteder, som styrelsen genbesøgte var der sket en
markant forbedring af patientsikkerheden fra første til andet
tilsynsbesøg.
Side 5
5
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om statusrapporten fra Surviveprojektet, til sundheds- og ældreministeren
Men det er også vigtigt, at de bosteder, der ikke modtager et
tilsynsbesøg, bruger styrelsen som kilde til viden og læring
for at styrke patientsikkerheden.
I en spørgeskemaundersøgelse blandt bosteder, der ikke
havde fået tilsynsbesøg i 2018, svarede hele 78 pct.,
alligevel, at de i høj grad eller meget høj grad havde igangsat
eller planlagde at igangsætte initiativer til forbedring af
patientsikkerheden på baggrund af de målepunkter, som
Styrelsen for Patientsikkerhed har udarbejdet til brug for
tilsynsbesøgene.
***
Selvom der stadig er rum for forbedringer, ser Styrelsen for
Patientsikkerhed således en positiv udvikling på området. Og
styrelsen oplever en øget bevidsthed om kravene til den
sundhedsfaglige behandling, som personale på bostederne
varetager.
Men jeg skal ikke lægge skjul på, at det kræver en ihærdig
indsats at løfte den sundhedsfaglige behandling på ALLE
bosteder. Derfor vil Styrelsen for Patientsikkerhed også i
2020 fører tæt kontrol med bosteder, der udfører
sundhedsfaglig behandling.
[Specifikke indsatser ift. bosteder]
I den forbindelse vil jeg fremhæve en række af de øvrige
indsatser, der er iværksat for at højne patientsikkerheden på
bosteder.
Side 6
6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om statusrapporten fra Surviveprojektet, til sundheds- og ældreministeren
For eksempel udgav Styrelsen for Patientsikkerhed i
november 2019 en revideret guide [pjece] om korrekt
håndtering af medicin. Den er et værktøj for bl.a. personale
og ledelse på bosteder, hvor der håndteres medicin.
Derudover har styrelsen i 2018-19 afholdt fire temadage for
ledere og personale om patientsikkerhed på bosteder. På
disse temadage drøftede man blandt andet vidensdeling fra
bosteder, der har arbejdet systematisk med patientsikkerhed
med henblik på at formidle
best practice.
[Projektet ”I sikre hænder”]
Et andet initiativ er projektet ”I sikre hænder”, hvor man
blandt andet har fokus på at nedbringe antallet af fejl ved
medicinhåndtering på bosteder. Der er som led i projektet
skabt rigtig gode erfaringer med at forbedre
medicinhåndteringen, som bosteder og kommuner kan lære
af.
[Kampagnen ”STOP TÆNK TJEK”]
Derudover har Styrelsen for Patientsikkerhed i samarbejde
med medicin.dk lanceret kampagnen ”STOP TÆNK TJEK”,
der har fokus på 7 lægemiddelgrupper, som udgør en risiko
for patientsikkerheden, hvis de håndteres forkert.
Hovedelementet i kampagnen er fire korte film, der bliver
fortalt fra social- og sundhedsassistenter og sygeplejerskers
perspektiv i et meget enkelt og lettilgængeligt sprog. De
første fire film blev lanceret 17. september 2019. De sidste
tre lanceres i marts 2020.
Side 7
7
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om statusrapporten fra Surviveprojektet, til sundheds- og ældreministeren
[Det
Fælles Medicinkort]
For at personalet på bosteder kan håndtere patienternes
medicin bedst muligt er det helt centralt, at arbejdsgangene
understøttes bedst muligt ved hjælp af teknologi.
Derfor er det også vigtigt, at rigtigt mange kommuner [71 ud
af 98] her med udgangen af 2019 har fået adgang til det
fælles medicinkort. Så de kommunale bosteder kan se
borgeres aktuelle medicinering.
[Afslutning]
Der er således allerede iværksat en række værdifulde
initiativer for at øge fokus på patientsikkerheden på bosteder
og udbrede læring.
Som jeg var inde på, er der fortsat rum for forbedringer, og
derfor skal bostederne og deres ledelser fortsat have fokus på
at nedbringe de fejl, som tilsynet i mange tilfælde har
konstateret.
Styrelsen for Patientsikkerhed vil derfor blive ved med at
holde et skarpt fokus på bostederne. Det samme vil jeg.
Og som sundheds- og ældreminister ser jeg også frem til det
kommende arbejder med at afdække de nærmere
kompetencer i botilbuddene, som social- og
indenrigsministeren sætter i gang i det nye år.
Tak for ordet.
Side 8
8