SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1558: Spm. om kommentarer til en henvendelse om, at en diabetespatient oplever, at livsvigtig insulin er i restordre, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 03-09-2020

Enhed: MEDINT

Sagsbeh.: DEPANKH

Sagsnr.: 2010861

Dok. nr.: 1334035

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 6. august 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 1558 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-

res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 1558:

”På

baggrund af en borgerhenvendelse anmodes om ministerens kommentarer til, at

en diabetespatient oplever, at livsvigtig insulin er i restordre. Hvad gør Lægemiddel-

styrelsen og Apotekerforeningen konkret for at forhindre dette? Vil ministeren over-

veje, at kronikere ikke selv skal betale prisforskellen, når en livsvigtigt medicin er i

restordre, og derfor skal erstattes af et andet og ofte meget dyrere produkt?”

Svar:

Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Lægemiddelstyrelsen, hvoraf det

blandt andet fremgår at:

”Lægemiddelstyrelsen

har ikke kendskab til, at der har været leveringssvigt, som har

medført, at diabetespatienter ikke har kunnet få livsvigtig behandling. Der har i april

2020 været en kortvarig mangel på et konkret insulinpræparat, som medførte at

nogle få patienter måtte henvende sig til sin læge for at få ordineret et andet insulin-

præparat.

Der kan være flere årsager til, at en borger oplever ikke at kunne købe et konkret in-

sulinpræparat på et apotek. Præparatet kan være udsolgt på det pågældende apotek

eller præparatet kan være i restordre hos apotekets grossist, så denne ikke har kun-

net levere til apoteket. Der kan også være tale om en situation, hvor der er generel

mangel på det konkrete insulinpræparat, for eksempel fordi virksomhedens produk-

tion ikke svarer til efterspørgslen.

Apoteker skal have et varelager, som er passende og tilstrækkeligt i forhold til efter-

spørgslen det pågældende sted. Har et apotek ikke det insulinpræparat, som en bor-

ger har fået ordineret af lægen, skal apoteket hurtigst muligt fremskaffe det (som ud-

gangspunkt inden for 24 timer). Kan apotekets almindelige grossist ikke levere det

konkrete insulinpræparat, skal apoteket undersøge, om lægemidlet kan skaffes hjem

fra en anden grossist. Ved forsyningsvanskeligheder for et lægemiddel vil apoteket i

mange tilfælde kunne afhjælpe manglen ved at udlevere et ligeværdigt alternativ.

Apoteker har efter apotekerlovens § 11, stk. 1, nr. 4 pligt til at informere om læge-

midler. Heri ligger umiddelbart også en pligt til at vejlede apotekets kunder om, hvor-

dan de skal forholde sig i en situation, hvor et efterspurgt lægemiddel ikke kan frem-

skaffes på gru

d af forsy i gsva skeligheder.”

Lægemiddelstyrelsen oplyser ydermere at:

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1558: Spm. om kommentarer til en henvendelse om, at en diabetespatient oplever, at livsvigtig insulin er i restordre, til sundheds- og ældreministeren

”Lægemiddelstyrelsen

agerer i situationer, hvor en forsyningsvanskelighed påvirker

behandlingen af patienterne og styrelsen har en række handlemuligheder, som i for-

skelligt omfang kan iværksættes, for at minimere konsekvenserne af en forsynings-

vanskelighed for patienterne. Lægemiddelstyrelsen kan for eksempel udstede udleve-

ringstilladelser til et alternativt ikke-markedsført lægemiddel, dispensere fra den god-

kendte mærkning, hvis udenlandske pakninger kan skaffes eller forespørge alterna-

tive leverandører om øgede leveringsmuligheder.

Inden for de sidste 6 måneder har Lægemiddelstyrelsen håndteret to sager om forsy-

ningsvanskeligheder for insulinpræparater, hvor styrelsen blandt andet har undersøgt

forbruget af lægemidlet, undersøgt lagerstatus og været i dialog med virksomhe-

derne om fremtidige leveringer. I den ene sag vurderede Lægemiddelstyrelsen, at for-

syningsvanskelighederne ikke ville påvirke patienterne, da lagerbeholdningen var til-

strækkelig til at dække forbruget i mangelperioden. I den anden sag (ovennævnte sag

fra april 2020) var der tale om en kortvarig mangelperiode, som dog betød at nogle få

patienter måtte skifte til et andet insulinpræparat. Lægemiddelstyrelsen koordine-

rede en hurtig sikring af flere pakninger af insulinpræparatet til primærsektoren, såle-

des at de kunne sælges på apotekerne. Dermed var der færre patienter, der behø-

vede at skifte præparat i mangelperioden.

I forbindelse med håndteringen af COVID-19, har Lægemiddelstyrelsen fået midlerti-

digt i dblik i grossister es, A gros’, sygehusapoteker es og apoteker es lagerbe-

holdning af vigtige lægemidler, herunder en række insulinpræparater. Lægemiddel-

styrelsen bruger disse oplysninger til at vurdere behovet for tiltag, når styrelsen mod-

tager information om mulige forsyningsvanskeligheder eller når styrelsen kan se at

den samlede lagerbeholdning af et vigtigt lægemiddel er lav.

Den 22. juni 2020 lancerede Lægemiddelstyrelsen et nyt nyhedsbrev, der giver mulig-

hed for at blive løbende opdateret med information om forsyningsvanskeligheder for

lægemidler, som forventes at komme til at påvirke behandlingen af patienter i Dan-

mark. Det er forsyningsvanskeligheder for lægemidler, der på et tidspunkt forventes

hverken at være tilgængelig i andre pakningsstørrelser eller som direkte substituer-

bar, alternativ medicin. Informationen fremgår af en oversigt på styrelsens hjemme-

side.

Derudover vurderer Lægemiddelstyrelsen, hvem der har brug for direkte infor-

mation i de konkrete situationer og informerer herefter for eksempel de relevante

lægelige organisationer, patientforeninger, Danmarks Apotekerforening og Sund-

heds- og Ældreministeriet. Opstår der forsyningsvanskeligheder for lægemidler, der

anvendes på sygehusene, kontakter

Læge iddelstyrelse A gros.”

Jeg kan henholde mig til Lægemiddelstyrelsens oplysninger.

Jeg kan herudover oplyse, at tilskud til medicin altid beregnes ud fra prisen på det ak-

tuelt billigste produkt, og apoteket har pligt til at sørge for, at borgeren får tilbudt det

billigste. Hvis borgeren vælger at købe medicin, som ikke er det aktuelt billigste pro-

dukt, skal borgeren selv betale prisforskellen på det, der er det billigste lige nu, og det

medicin borgeren vælger.

https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/godkendelse/kontrol-og-inspektion/man-

gel-paa-medicin/meddelelser-om-forsyning-af-medicin/

Side 2

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Anna Katrine Hemmingsen

Side 3