Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 03-09-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPANKH
Sagsnr.: 2010861
Dok. nr.: 1334035
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 6. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1558 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1558:
”På
baggrund af en borgerhenvendelse anmodes om ministerens kommentarer til, at
en diabetespatient oplever, at livsvigtig insulin er i restordre. Hvad gør Lægemiddel-
styrelsen og Apotekerforeningen konkret for at forhindre dette? Vil ministeren over-
veje, at kronikere ikke selv skal betale prisforskellen, når en livsvigtigt medicin er i
restordre, og derfor skal erstattes af et andet og ofte meget dyrere produkt?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Lægemiddelstyrelsen, hvoraf det
blandt andet fremgår at:
”Lægemiddelstyrelsen
har ikke kendskab til, at der har været leveringssvigt, som har
medført, at diabetespatienter ikke har kunnet få livsvigtig behandling. Der har i april
2020 været en kortvarig mangel på et konkret insulinpræparat, som medførte at
nogle få patienter måtte henvende sig til sin læge for at få ordineret et andet insulin-
præparat.
Der kan være flere årsager til, at en borger oplever ikke at kunne købe et konkret in-
sulinpræparat på et apotek. Præparatet kan være udsolgt på det pågældende apotek
eller præparatet kan være i restordre hos apotekets grossist, så denne ikke har kun-
net levere til apoteket. Der kan også være tale om en situation, hvor der er generel
mangel på det konkrete insulinpræparat, for eksempel fordi virksomhedens produk-
tion ikke svarer til efterspørgslen.
Apoteker skal have et varelager, som er passende og tilstrækkeligt i forhold til efter-
spørgslen det pågældende sted. Har et apotek ikke det insulinpræparat, som en bor-
ger har fået ordineret af lægen, skal apoteket hurtigst muligt fremskaffe det (som ud-
gangspunkt inden for 24 timer). Kan apotekets almindelige grossist ikke levere det
konkrete insulinpræparat, skal apoteket undersøge, om lægemidlet kan skaffes hjem
fra en anden grossist. Ved forsyningsvanskeligheder for et lægemiddel vil apoteket i
mange tilfælde kunne afhjælpe manglen ved at udlevere et ligeværdigt alternativ.
Apoteker har efter apotekerlovens § 11, stk. 1, nr. 4 pligt til at informere om læge-
midler. Heri ligger umiddelbart også en pligt til at vejlede apotekets kunder om, hvor-
dan de skal forholde sig i en situation, hvor et efterspurgt lægemiddel ikke kan frem-
skaffes på gru
d af forsy i gsva skeligheder.”
Lægemiddelstyrelsen oplyser ydermere at: