Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2239439_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 03-09-2020
Enhed: JURPEM
Sagsbeh.: DEPASTL
Sagsnr.: 2010578
Dok. nr.: 1304676
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 6. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1555 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 1555:
”Kan
ministeren redegøre for, om en pårørendefuldmagt, der giver fuldmægtigen mu-
lighed for at søge om aktindsigt på sin pårørendes vegne, ikke skal tages for gode varer,
når der søges om aktindsigt i en journal?”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet forstår spørgsmålet således, at der spørges til, om en
patient, der selv kan varetage sine interesser (dvs. en habil patient), kan give sine på-
rørende fuldmagt til at søge aktindsigt i sin patientjournal.
Efter sundhedslovens § 37, stk. 1, har en patient ret til aktindsigt i sin egen patientjour-
nal. Det er en personlig ret for patienten, men patienten har ret til at lade sig repræ-
sentere af andre. En patient kan således bemyndige en partsrepræsentant, f.eks. en
pårørende, til på sine vegne at anmode om aktindsigt i sin patientjournal.
Omfanget af aktindsigten vil i øvrigt afhænge af repræsentationsforholdet. Patienten
har således mulighed for at give den pågældende repræsentant fuldmagt til at få akt-
indsigt i hele patientens journal eller nærmere angivne dele heraf.
Patientens partsrepræsentant vil ikke kunne få videre adgang til aktindsigt i patient-
journalen end patienten selv. Retten til aktindsigt kan begrænses for optegnelser jour-
nalført før den 1. januar 2010, i det omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt
med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv
eller til andre private interesser jf. sundhedslovens § 37, stk. 3. Hvis patientens adgang
til indsigt skal begrænses efter sundhedslovens § 37, stk. 3, gælder denne begrænsning
således også i forhold til patientens repræsentant.
En mundtlig tilkendegivelse fra en patient, der selv kan varetage sine interesser (dvs.
en habil patient) om, at en pårørende skal meddeles aktindsigt i patientens journal,
kan efter omstændighederne udgøre den nødvendige fuldmagt til, at der kan gives akt-
indsigt til den pårørende. Det er den sundhedsperson, myndighed eller institution, der
behandler anmodningen om aktindsigt, der afgør, om den, der optræder som patien-
tens repræsentant, skal fremlægge en skriftlig fuldmagt eller på anden måde godtgøre,
at den pågældende kan optræde som patientens partsrepræsentant.
Repræsentationsforholdet bortfalder ved patientens død, eller hvis repræsentationen
tilbagekaldes af patienten.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1556: Spm. om ministeren kan redegøre for en pårørendefuldmagts retsvirkninger f.eks. i forhold til at søge om og modtage aktindsigt i patientjournaler, til sundheds- og ældreministeren
./.
For så vidt angår adgangen for pårørende til at få visse helbredsoplysninger om en af-
død patient henvises til samtidig besvarelse af SUU alm. del - spm. 1557.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Astrid Thorup Larsen
Side 2