SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1548: Spm. om, hvilken måde ministeren mener, at Folketingets vedtagelse V82 af 14. marts 2019 (vedrørende forespørgsel F28 om ME-træthedssyndrom) om at adskille ME/CFS (G93.3) fra samlebetegnelsen »funktionelle lidelser« reelt efterkommes, når Sundhedsstyrelsen i praksis anbefaler at anvende diagnosekoden »Funktionel Lidelse, almen/træthed« fremfor diagnosekoden »ME (G93.3)«, fortsat omtaler kronisk træthedssyndrom (CFS G93.3) som en funktionel lidelse og fortsat anbefaler, at ME/CFS (G93.3) behandles på centre for funktionelle lidelser, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 31-08-2020

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: DEPMZO

Sagsnr.: 2009650

Dok. nr.: 1313725

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. august 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 1548 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-

res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susanne Zimmer (UFG).

Spørgsmål nr. 1548:

”På

hvilken måde mener ministeren, at Folketingets vedtagelse V82 af 14. marts 2019

(vedrørende forespørgsel F28 om ME-træthedssyndrom) om at adskille ME/CFS

(G93.3) fra samlebetegnelsen »funktionelle lidelser« reelt efterkommes, når Sund-

hedsstyrelsen i praksis anbefaler at anvende diagnosekoden »Funktionel Lidelse, al-

men/træthed« fremfor diagnosekoden »ME (G93.3)«, fortsat omtaler kronisk træt-

hedssyndrom (CFS G93.3) som en funktionel lidelse og fortsat anbefaler, at ME/CFS

(G93.3) behandles på centre for funktionelle lidelser? Der henvises til Sundhedssty-

relsens vejledning til sundhedspersonale om kodning af funktionelle lidelser og Sund-

hedsstyrelsens beskrivelse af funktionelle lidelser i specialeplan.”

Svar:

Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål S 1539, hvoraf det fremgår, at ordfø-

rerne løbende er blevet orienteret om, hvordan der er fulgt op på vedtagelsestek-

sten. Som det også fremgår af min tidligere besvarelse, så ser jeg fortsat frem til at få

fulgt op på den sidste tilbageværende pind i vedtagelsesteksten om specialiseret be-

handling. Jeg har herudover bedt Sundhedsstyrelsen om et bidrag, der bl.a. oplyser

følgende:

”Med oprettelse af koder for funktionelle lidelser og den tilhørende vejledning for an-

vendelse er det skabt mulighed for en mere ensartet kodning af patienterne. Det vil

give et bedre overblik over patientgruppen og grundlag for forskning og udvikling.

I vejledningen til anvendelse af koderne for funktionelle lidelser gives vejledning i

brugen af specialespecifikke syndromdiagnoser, herunder koder for postviralt træt-

hedssyndrom (DG933) og Benign myalgisk encephalomyelitis (DG933A).

Når kronisk træthedssyndrom placeres under betegnelsen funktionelle lidelser

–

som

også omfatter andre udbredte sygdomme som f.eks. irritabel tyktarm og fibromyalgi

–

er det fordi lidelserne har en lang række fællestræk, både hvad angår symptomer,

udredning og behandling.

I forbindelse med indførelse af ICD-11 klassifikationen bliver der bl.a. mulighed for at

anvende multiple parenting, som betyder, at nogle tilstande kan klassificeres to ste-

der, og at begge placeringer kan være korrekte. Som eksempel kan nævnes lungecan-

cer, der både kan klassificeres som en sygdom i det respiratoriske organsystem og

som en cancersygdom. Multiple parenting vil kunne anvendes i forbindelse med kod-

ning af en række funktionelle lidelser.

./.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1548: Spm. om, hvilken måde ministeren mener, at Folketingets vedtagelse V82 af 14. marts 2019 (vedrørende forespørgsel F28 om ME-træthedssyndrom) om at adskille ME/CFS (G93.3) fra samlebetegnelsen »funktionelle lidelser« reelt efterkommes, når Sundhedsstyrelsen i praksis anbefaler at anvende diagnosekoden »Funktionel Lidelse, almen/træthed« fremfor diagnosekoden »ME (G93.3)«, fortsat omtaler kronisk træthedssyndrom (CFS G93.3) som en funktionel lidelse og fortsat anbefaler, at ME/CFS (G93.3) behandles på centre for funktionelle lidelser, til sundheds- og ældreministeren

Årsagen til kronisk træthedssyndrom er ikke klarlagt. Der er behov for mere viden om

netop dette. Danish Study of Functional Disorders (DanFunD) er et befolkningsbase-

ret epidemiologisk studie som har til formål, at afdække blandt andet forekomst og

årsager til en række sygdomme, som findes under samlebetegnelsen funktionelle li-

delser, herunder kronisk træthedssyndrom. Resultaterne af studiet vil give mere vi-

den om sygdommene, hvilket vil kunne bidrage til at man også kan målrette undersø-

gelser af udredning og behandling.

Det er Sundhedsstyrelsens klare opfattelse - baseret på bred faglig konsensus, bedste

faglige viden på området, hjemlige og udenlandske erfaringer m.v.

–

at kronisk træt-

hedssyndrom bedst forstås ud fra en bio-psyko-social multifaktoriel sygdomsmodel,

og at en monofaglig somatisering af patienter med kronisk træthedssyndrom ikke vil

være bedst for patienterne.

Patienter med kronisk træthedssyndrom har krav på behandling af høj kvalitet. Da

der er vist effekt af behandlingsprincipper fra flere forskellige områder, herunder fy-

sioterapi, træning, kognitiv terapi og i enkelte tilfælde lægemidler, er det mest opti-

male, at patienter med kronisk træthedssyndrom udredes og behandles i et tværfag-

ligt regi forankret i somatikken.

Sundhedsstyrelsen har som opfølgning på Folketingets beslutning V82 gennemført en

gennemgang af specialevejledningerne for alle relevante specialer og opretter speci-

alfunktioner

–

regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner

–

for patienter

med funktionelle lidelser, herunder patienter med kronisk træthedssyndrom. I regi-

onsfunktionen tilbydes tværfaglig specialiseret udredning, behandling og rehabilite-

ring med inddragelse af relevante lægefaglige og terapeutfaglige kompetencer. I den

højt specialiserede funktion tilbydes intensiv udredning, behandling og rehabilitering

under indlæggelse i tæt samarbejde med afdelinger med speciale i neurorehabilite-

ring.

Der er altid behov for en individuel vurdering af hvilke behandlingsprincipper den en-

kelte patient skal tilbydes, Med oprettelsen af regionsfunktioner og højt specialise-

rede funktioner samles den tværfaglige ekspertise med henblik på at sikre en øget

behandlingskvalitet.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Martin Zohar

Side 2