SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1543: MFU spm. om genindkaldelse af patienter i sagen om indførelse af lavdosis CT-skanninger i stedet for røntgen af lunger, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 08-09-2020

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPMOST

Sagsnr.: 2010452

Dok. nr.: 1371040

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 4. august 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 1543 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-

res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).

Spørgsmål nr. 1543:

”I sage o i dførelse af lavdosis CT-skanninger

i stedet for røntgen af lunger i Silke-

borg, er det beregnet, at sandsynligheden for at påvise lungekræft ved en supple-

rende højdosis CT-skanning af lunger og øvre del af maven med injektion af kontrast

blot er én tusindedel, hvis en forudgående lavdosis CT-skanning er normal. Af Sund-

hed.dk fremgår det imidlertid af de opdaterede oplysninger, at risikoen for at frem-

kalde en strålingsinduceret kræft efter højdosis CT af lunger er præcis den samme -

også én tusindedel.

Det vil sige, at sandsynligheden for at finde kræft på de over 100 patienter, Silkeborg

fik påbud om at genindkalde til højdosis CT af lunger og øvre del af maven med injek-

tion af kontrast efter der var foretaget en normal lavdosis CT-skanning, er den samme

som risikoen for at påføre en rask patient en ny, strålingsinduceret kræft ved under-

søgelsen. En af de genindkaldte patienter har efterfølgende offentligt i Midtjyllands

Avis udtrykt utilfredshed med genindkaldelse og giver udtryk for, at hun føler sig mis-

brugt da genindkaldelserne efter hendes mening har haft et andet formål.

Finder ministeren det fagligt acceptabelt at genindkalde patienterne i Silkeborg på

denne baggrund, og finder ministeren det acceptabelt, at patienterne ikke blev infor-

eret o disse sa dsy ligheder?”

Svar:

Mit ministerium har til brug for besvarelsen anmodet om bidrag fra Sundhedsstyrel-

sen, som oplyser følgende:

”Ved alar sy pto er, der giver ista ke o lu gekræft, er sigtet ed de billeddi-

agnostiske udredning med sikkerhed at be- eller afkræfte mistanken om lungekræft,

og den faglige standard er som beskrevet i Sundhedsstyrelsens pakkeforløb for lunge-

kræft primær udredning med CT med kontrast af brystkasse og øvre del af abdomen.

Denne tilgang er baseret på Dansk Lunge Cancer Gruppes faglige rådgivning til Sund-

hedsstyrelsen om, at hverken røntgen, ultralavdosis eller lavdosis CT-skanning af lun-

gerne er velegnet til udredning, hvor der er en klinisk mistanke om lungekræft, da

disse undersøgelser ikke med sikkerhed kan udelukke lungekræft. Således kan cen-

trale dele af brystkassen, hvor lungekræft i nogle tilfælde starter, ikke vurderes på en

lavdosis CT-skanning, og dermed kan en centralt beliggende tumor overses.

Vedrørende de genindkaldte patienter er Sundhedsstyrelsen oplyst om, at henvisnin-

gerne er blevet gennemgået af Region Midtjylland, som dermed har stået for udvæl-

gelsen af og information til patienter til genindkaldelse.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1543: MFU spm. om genindkaldelse af patienter i sagen om indførelse af lavdosis CT-skanninger i stedet for røntgen af lunger, til sundheds- og ældreministeren

I forhold til stråleinduceret kræftudvikling er det korrekt, at berettigelse og valg af bil-

leddiagnostiske undersøgelser generelt bygger på en afvejning af patientens fordele

ved undersøgelsen mod risikoen. Det bemærkes, at der er en latenstid fra stråleud-

sættelsen til udvikling af en stråleinduceret kræft på op til 30 år. Baseret på rapporte-

rede patientdoser, er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at den gennemsnitlige risiko

for at udvikle strålingsinduceret kræft ved anvendelse af højdosis CT af brystkassen

og øvre del af averegio e er af størrelsesorde e op til ’ ud af

’. De e risi-

kovurdering er baseret på en over-ordnet gennemsnitsbetragtning for hele befolknin-

gen, mens risikoen for den enkelte aftager med alderen. Risikoen vil således være la-

vere i e ældre befolk i gsgruppe.”

Mit ministerium har yderligere anmodet om bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed,

som oplyser følgende:

”For så vidt a går risikoe ved foretagelse af højdosis CT-scanning

henvises til Sund-

hedsstyrelsens bidrag herom ovenfor.

./.

Styrelsen for Patientsikkerhed skal på den baggrund henvise til svarene på SUU alm.

del, spørgsmål nr. 1228, 1229 og 1230, som styrelsen har givet bidrag til.

I forhold til information til patienterne forud for deres samtykke til genindkaldelse

kan oplyses, at styrelsen er informeret om, at der har været mundtlig kommunikation

med patienterne, men ikke kender indholdet af den mundtlige kommunikation.

Styrelsen kan dog generelt oplyse, at sundhedslovens §§ 15-20 om informeret sam-

tykke også skal følges i forhold til genindkaldelse af patienter til billeddiagnostiske un-

dersøgelser. Ved informeret samtykke forstås et samtykke, der er givet på grundlag af

fyldestgørende information fra en sundhedsperson. Patienten har ret til at få infor-

mation om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko

for komplikationer og bivirkninger. Informationen skal omfatte oplysninger om rele-

vante forebyggelses-, behandlings- og pleje-muligheder, herunder oplysninger om an-

dre, lægefagligt forsvarlige behandlingsmuligheder, samt oplysninger om konsekven-

serne af, at der ingen behandling iværksættes. Informationen skal tillige omfatte op-

lysninger om mulige konsekvenser for behandlingsmuligheder, herunder om risiko for

komplikationer og bivirkninger, hvis patienten frabeder sig videregivelse eller ind-

hentning af helbredsoplysninger m.v. Informationen skal være mere omfattende, når

behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirknin-

ger.

Informationen skal gives mundtligt og bør suppleres med skriftligt informationsmate-

riale ved større indgreb og komplicerede behandlinger. Informationen skal gives på

en sådan måde og i et sådant omfang, at patienten i den nødvendige udstrækning

forstår indholdet og betydningen af informationen.

Det er ikke muligt entydigt at fastsætte, i hvilket omfang sundhedspersonen har pligt

til at informere om mulige komplikationer mv. i forbindelse med undersøgelse og be-

handling. Det beror på en individuel vurdering i forhold til den enkelte patient, herun-

der på baggrund af dialog med patienten om sygdommens alvor, hvad man forventer

at opnå ved den påtænkte undersøgelse samt risici ved den tilbudte undersøgelse

kontra risici i forbindelse med eventuelt overset kræftsygdom. Som udgangspunkt

Side 2

skal sundhedspersonen vurdere, om der er tale om: 1) alvorlige og ofte forekom-

mende komplikationer mv., 2) alvorlige og sjældent forekommende, 3) bagatelagtige

og ofte forekommende eller 4) bagatelagtige og sjældent forekommende. På grund-

lag af en sundhedsfaglig vurdering skal der i tilfælde 1) altid informeres. I tilfælde 2)

og 3) skal der ofte informeres og i tilfælde 4) er det som udgangspunkt ikke påkrævet

at informere.

De nævnte tilfælde indeholder en række mellemstadier, hvor det vil være overladt til

det sundhedsfaglige skøn, i hvilken udstrækning og hvor grundigt, der bør informeres

om risici for komplikationer og bivirkninger i forbindelse med en given behandling.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Morten Strand

Side 3