Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6 - 0
1057 København K
Vedrørende spørgsmål 154
Styrelsen for Patientsikkerhed forvalter flere værktøjer i tilsynet med medicine-
ringen af psykisk syge borgere. Styrelsen for Patientsikkerhed har desuden
igennem en årrække haft et øget fokus på psykiske syge borgere og sammen-
hængen imellem medicinering og dødsfald.
Øget fokus på pludselig død blandt psykiatriske patienter siden 2008
Embedslægerne og den daværende Sundhedsstyrelsen gjorde politiet, regio-
nerne og kommunerne opmærksom på pludselige uventede dødsfald blandt psy-
kiatriske patienter ved brev af den 8. juli 2008.
Formålet med brevet var at øge opmærksomheden på dødsfald blandt psykiatri-
ske patienter på sygehuse, bosteder og i eget hjem med henblik på at disse
dødsfald indberettes til politiet, efter Sundhedslovens §179.
Det var Embedslægernes og Sundhedsstyrelsens opfattelse, at en mere udbredt
anvendelse af indberetning af uventede dødsfald blandt psykiatriske patienter
ville kunne bidrage til et mere præcist billede af dødsårsagerne blandt psykisk
syge borgere.
Styrelsen for Patientsikkerhed har fokus på patientsikkerhedsrisici ved polyfar-
maci, bl.a. i WHO-projektet Medicin uden skade, som Styrelsen for Patientsik-
kerhed varetager den danske del af i samarbejde med Dansk Selskab for Pa-
tientsikkerhed. Medicin uden skade sigter efter at nedbringe antallet af forebyg-
gelige medicineringsfejl med 50 procent inden 2025 ved at identificere og ud-
brede eksisterende, effektfulde metoder. Her er ét af tre indsatsområder polyfar-
maci.
Styrelsen for Patientsikkerheds læringsindsatser prioriteres gennem de datakil-
der, styrelsen har til rådighed, fx data fra rapporteringsordningen for utilsigtede
hændelser, gennemførte tilsynsbesøg, og gennem rådgivning om indsatsområ-
der i fora som de strategiske følgegrupper for styrelsens risikobaserede tilsyn
og Fagligt Forum for Patientsikkerhed.
På det psykiatriske område afholdt styrelsen i oktober 2015 en temadag om
selvmord og selvmordsforsøg i psykiatrien med afsæt i de tendenser, som ses i
rapporterede utilsigtede hændelser samt klage- og erstatningssager. Der blev ef-
terfølgende udgivet en temarapport om emnet.
16. december 2019
Sagsnr. 31-1810-47/
Reference SMAJ
T +4572229281
E
Styrelsen for Patientsikkerhed
Islands Brygge 67
2300 København S
Tlf. +45 7228 6600
www.stps.dk